Udsplattet søndag

I dag er sådan en dag, hvor selv det at vaske op og gå ud med skraldespanden er noget nær en uoverstigelig opgave. Ikke på grund af tømmerkvinder, men fordi det er den første dag i lang tid uden nogen som helst form for krav til nogen indsats fremført af mig in persona. Sådan kan jeg snildt ligge udsplattet på sofaen uden at nogen kommer og samler mig op. Og den slags dage skal der jo heldigvis også være plads til. Om et par timer kommer Jude i fjerneren. Tv2 vistnok. Mmm. Den lækkerbamse. Filmen hedder Alfie, og man sidder skiftevis og dåner over ham og er vred på ham. Så gæt lige hvem der skal sidde klistret op af skærmen?

Demo i plaskende regnvejr

Det regnede. Og regnede. Og regnede. Det regnede med katte og hunde, som en kollega sagde. Men det var drønsjovt at være med til demo. Nogle siger vi var 200. Jeg mener snarere, vi var en 140-150 stykker. Vi grinte meget. Fordi det er jo så sjovt at demonstrere i regnvejr. Vi døve er glade mennesker, synes jeg jo. Der skal jo meget mere til end en smule regnvejr, for at slå os af pinden. Og så stoppede vi også trafikken på Dronning Louises Bro, Åboulevarden og fik lidt opmærksomhed fra de få folk, der måtte tvinge sig ud i sådan et vejr, som man end ikke ville jage en hund ud i. 170 dask brugte jeg på en fin pink parapy fra Esprit, men de penge var givet godt ud. Var rigtig sjovt. Se bare her:

demo1.jpg
demo2.jpg

Summen rundt omkring…

Jeg er vild med den effekt blogs kan give – både internt i blogosfæren og så eksternt som værktøj til information og kommunikation. Her forleden var jeg med nogle kolleger til den famøse Cisions brunch-møde om blogs. Meget spændende, og så havde de nogle delicious chokoladecroissanter. Nåmen, her talte Line fra Blogbogstaver/Ordkløveren. Og hende havde jeg jo så også hørt om, og hun havde netop blogget noget spændende om sprog, der forsvinder. Fik kastet en kommentar om at tegnsprog bærer præg af samme kendetegn, og nu skriver hun om tegnsprog, om vores demonstration i morgen og endelig om hvordan hørende ser på det. Meget spændende – og egentlig superrart at høre hørende, der ikke kender “os” udtale sig sådan om tegnsprog. Det er så blevet skrevet om det ovre på vores demo-blog. Og her er der masser af interaktion. Vi fik en rosende kommentar for det. Dejligt. Sådan en blog er jo to-vejs-information og meget mere effektiv end det en flyveseddel kan gøre. Og så er der den poll vi har smækket op. Nu er der i følge den 57 der kommer til demonstrationen i København alene (og 40 i Århus) og vi klapper i vores små hænder. For jeg ved, at der kommer en hel del flere mennesker så, der er jo alle dem, der ikke er så hårde ud i nettet – og dem er der mange af. Åh ja… ses vi i morgen? Det tror jeg nok, vi gør!

Klar… start… op på stiletten!

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er dybt fascineret af de her stiletter. Er jo et sandt barn af Sex and the City kulturen og indpodet med Jimmy Choo, Christian Louboutin og ikke mindst de famøse Manolo Blahniks. 7 centimeters dræberhæle ser altså godt ud på et par dameben. Hvis jeg personligt altså lige må slippe for at skulle stavre afsted mere end 100 meter på dem. Har et par sorte dræberstilettos fra Zara med sløjfe bagpå stående i skabet, men har højst trippet sammenlagt 50 meter i dem. Nåmen en veninde fortæller så om denneher skøre event i Field’s:

stilet1.jpg

Og reglerne lyder sådan her:

stilet21.jpg

Mon vi ikke er nogen der skulle i Field’s fredag aften?

Doner dit ansigt kampagne

banner21.jpg
Illustration: Bora Tukenmez

Uh – nu er der så hele 5 dage til at der kommer en masse sure døve ud og demonstrere. Nøj, måske ikke sure, vil snarere sige, at vi skal ud og demonstrere med kærlighed og karma. Tegnsprog er jo et sprog, der er fuldt af liv og kontakt, noget der kunne gøre godt for mange kropsforskrækkede danskere. Nu skulle vi lige hooke lidt presse op, fortælle dem, at der er nogle gode historier at fortælle.

I den anledning har vi været noget nervøse for at der kun ville komme sølle 5 forkølede mennesker – men det ser ud til at vores spam-mails til folk, bloggen og annonceringerne hos DDL og Det Radikale Venstre er ved at bære frugt. I følge poll’en er der over 20, der dukker op i hhv. København og i Århus. Skønt. Og der er garanteret mange flere, der dukker op, når de hører rygtet. Døve har nemlig ikke demonstreret siden slut-80’erne men bare pænt fundet sig i ting og ladet DDL tage sliddet.

Nåmen der skal lidt visuelt gejl til. Kan man se på folk, om de er døve? Det kan man jo nok ikke. Derfor prøver jeg lige at sparke lidt gang i “Doner dit ansigt kampagne” som du kan læse om her. Er du døv, så skynd dig endelig at sende et billede ind til adressen. Så kan Bora lave endnu en lækker plakat-illustration.

Vis dit ansigt kampagne

Ide:
Vi samler en masse døve ansigter fra hele verden og sætter dem sammen til en billedvæg med overskriften:

Anerkend mit sprog – anerkend mig.

Billedet skal bruges til plakater, flyers, bannere, badger, web-bannere og hvad vi ellers kan finde på!

Hvordan kan DU hjælpe:
Vær med til at sætte dit ansigt på for at vise verden at vi døve har et smukt og fuldt gyldigt sprog – tegnsprog. Vær med til at fortælle at vi døve synes at verden ville være et bedre sted med mere tegnsprog. Vær med til at fortælle verden at vi er over 6.000.000 døve i hele verden, der gerne vil have vores tegnsprog anerkendt af vores regeringer.

Send en mail til tegnsprog@hotmail.com med et godt ansigtsbillede af dig.

Ramponeret æstetik…

… eller bare noget gammelt lort?

kokkur.jpg

Jeg vælger at sige det sidste. Gammelt lort, simpelthen. Da jeg flyttede ind her fik jeg pyntet på mange ting, så lejligheden fremgår mere nysselig. Men køkkenet er lidt af et hængeparti. I virkeligheden bor jeg i en gammel rønne, hvor vinduerne er af tidligere-DDR standard. Jeg får virkelig den bidende træk at mærke om vinteren (da jeg spurgte min ven viceværten Frank om de her vinduer ikke snart skulle moderniseres, svarede han tørt: Det har vi villet i over 20 år nu) Nåmen, tilbage til køkkenet. I weekenden var mit fædrene ophav her og gøre sin pligt i form af forfaldende handy-arbejde, og sammen fik vi rykket den ene, smalle træhylde (ja, kun en!) ned – og op kom sådan nogle rå fyre fra Ikea. Nu er køkkenet lidt pænere, omend noget ramponeret i sit udtryk. Fliserne er smågrimme. Så næste projekt bliver at hakke alle fliserne af, det bliver sjovt, og så skal der smækkes nogle nye, lækre fliser op. Mand, det bliver lækker-lækkert. Overvejer så også at male køkkenet – og køkkengulvet skal males sort. For det der kæmpe brændemærke (nej, det var ikke mig) på gulvet er vist rimelig meget udenfor pædagogisk rækkevidde:

gulv1.jpg

Min kæreste fra Kuala Lumpur

billede-2.jpg
Say hello to my boyfriend

Det er altså lidt kedeligt at ikke have en kæreste sommetider, men det er faktisk allermest kedeligt, når folk spørger om man har en kæreste, og man siger nej. Jeg støder tit på samfundets indgroede ide om at man nok bedst fungerer når man har en kæreste. Så kan man jo flashe en form for en validitetsstempel. Jeg er sikker på andre singler kender det. Røvirriterende, faktisk. Jeg er ikke nogen taber, har bare ikke mødt nogen der matchede, okay? Nåmen, her forleden talte jeg så med en der begyndte at snakke om sin kæreste fra Indonesien. Eller også var det Sydamerika. Han sagde i hvert fald “min kæreste fra Jakarta” eller noget i den stil. Jeg ved ikke hvor mange damer han egentlig har gang i på nettet. Men hans kæreste? Øh, siden hvornår? Men så opdagede jeg hans koncept. Og det er da altså drønsmart. Hvis man har en netven af det modsatte køn, kan man jo bare sige, at det er ens kæreste. Skidt med at man aldrig har mødt manden. Bare han har alle de egenskaber der skal til på papiret, så pyt med at han måske er en smule smågrim. Op et vist sted om ikke han i virkeligheden er en lille, tynd mand med store, fedtede briller. Man finder bare et mere billede af en pæn mand et sted til flash om nødvendigt. Ja jeg har en kæreste. Han hedder Abdalahli og er prins og bor i Kuala Lumpur. Om jeg har mødt ham? Fuck det, er det så vigtigt? Jeg har jo en kæreste, mand. Vi sweettalker på msn hver dag. Han elsker mig dybt og inderligt. Det er det vigtigste. Jeg er jo valid.

WTF?

Ja, er hjemme fredag aften. Har faktisk vasket tøj en stor del af aftenen. Drønspændende. Og helt vildt meget afslappende. Dejligt. Lige hvad jeg havde brug for. Og så er der net-tid. Masser af netsurfning. Jeg har en hotmail adresse, der skal tjekkes for post. Men… what the fuck? Jeg prøver at finde logon på www.hotmail.com – og så bliver jeg videresendt til en aller anden suspekt side. Lige meget hvor mange gange jeg klikker, er der åbenbart ikke nogen steder, man kan klikke sig ind på sin hotmail. Jeg er godt klar over at hotmail er passé og at gmail er det, der får folk til at klappe i hænderne. Men hvad er der lige sket med Hotmail siden jeg sidst brugte det for århundreder siden? Enlighten me, please.

Vær med til at demonstrere for tegnsprog!

Den sidste lørdag i september er af døve græsrødder hele verden over blevet udråbt som international kampdag for tegnsprog. I år går alle, der støtter tegnsprog, på gaden lørdag d. 29. september for at få vores regeringer til at anerkende tegnsprog som et selvstændigt sprog.

Jeg er vildt glad for at der endelig er ved at komme lidt kampgejst blandt døve danskere. Tegnsprog er vores sprog og der er mange, mange flere, der burde kunne det. Med mere tegnsprog ville verden virkelig være et bedre sted. For første gang i mange, mange år går danske døve på gaderne for at demonstrere for tegnsprog. Det sker lørdag den 29. september fra 14-16 i Århus og i København.

Læs mere om demonstrationen her.

I den forbindelse er der blevet oprettet en kampagneblog. Her vil event-gruppen i allerbedste web 2.0 stil involvere alle i planlægningen af demonstrationen, opsætning af events, efterlyse hjælpende hænder, udsende pressemateriale og baggrundsinformationer. Jeg har lovet at sætte det helt store PR-artilleri op. Det skal simpelthen være den lækreste og cooleste døve-demo ever.

Og det bedste: DU er også med. Døv eller hørende? Det er fuldstændig ligegyldigt – alle der støtter tegnsprog er mere end velkomne! Spred endelig ordet.