Egoismus Maximus

Man må nok have et ego af en vis størrelse, når man i den grad flasher sig selv på stuevæggen. Fik billedet i indflytningsgave af grafiker-ven og synes egentlig det er ret flot. Fik med møje og besvær det op og hænge på væggen i dag. Nåede naturligvis lige også at smadre glasset, men op og hænge kom det. Endelig. Nu er jeg så bare ikke sikker på om det overhovedet fungerer. Det er for rødt og for macho i forhold til resten af min relativt blidt farvede lejlighed. Prøvede at investere i flere røde klatter til at matche, men det har stadig ikke fungeret. Så nu kan de stå opmagasineret i hjørnet indtil jeg finder noget andet. Men jeg synes nu alligevel at det er lidt sejt at jeg sådan står der og kigger ud af vinduet. Der er i hvert fald ikke andre, der har vægdekoration i den stil.

billeder.jpg

0 tanker om “Egoismus Maximus”

  1. Tak. En Mette på din væg? 😉

    Jeg synes også det er superfedt – men stilen er bare lidt maskulin egentlig. Harmonerer ikke så godt med min ide om at bo lyst og feminint (burde så nok ikke have købt så mørkt et skrivebord, men man kan nok feminazificere det med hvide vaser med blomster i og hvid stol)

  2. Er det ikke en noget heftig orkidé, du har der?
    Eller er det mig, der ser forkert.

    Ellers har du ret. Det er voldsomt dominerende i forhold til de femi-blomster, der hænger ved siden af. 😉

  3. Wow! jeg syntes det er virkelig pænt…og godt gået handy-woman. Mine billeder står stadig bare på bordet/reolen og har trods alt boet her i snart 1 år ;O)

    Fortsat god weekend!

    Mia

  4. Nej, det fungerer altså ikke helt ved siden af de fire små med hver deres hvide passepartout.

    Bortset fra det, så er der pluspoint for rammerne – bruger selv lignende rammer – og for billedet. Helt sikkert også pluspoint for billedet. Det er dejligt dramatisk med det farvevalg, og især med mængden af rød til blå. Jeg tror, at det har brug for en anelse mere plads at udfolde sig rigtigt på.

    Og hvorfor lyder jeg som min gamle billedkunstlærerinde fra gymnasiet? 😐

  5. Froggy – det er fake… åh, jeg indrømmer det. Nogle fake-kirsebærblomster.

    Mia – kan kun anbefale at få dine billeder op på væggen, det letter virkelig. Mine har også stået og gloet på mig pænt længe.

    Rasmus – jeg tror at alle billederne skal skiftes ud til noget, der passer mere til min stil (de blomster er lige en tand for standardiserede) Billedkunstlærerinde? Hehe…

    Sjovt som billedet falder i mande-smag. Men nu er jo også en fyr, der har lavet det billede.

  6. Synes sagtens det billede kan klare en væg helt for sig selv. Væk med de små falmede blomsterbilleder og ud midt på væggen med herligheden.

    Synes virkelig det er flot.

  7. Tak, Mette. Kan godt se hvad du mener. Billedet matcher bordet fint – og den røde Ikea kommode. Og Normann vasen. Ingen stilforvirring der.

    Men nu viser billedet kun et hjørne af hele lejligheden. Og her er det blomsterne, der nok mere er i tråd med resten.. selv om de er lidt slidte at se på (de har også fulgt mig længe)

  8. Enig med Mette Sz.
    Måske passer kirsebærblomsterne ikke til dig mere? Måske er du på vej mod noget andet, og måske kan det nye kombineres med det meste af det gamle? Nogle gange hjælper det at tage alle billeder ned, alle pynte-nusse-ting og lamper ud af et rum, så evt. flytte lidt rundt på møblerne, og så bagefter se hvad man vægter “vigtigst” og lade det bestemme de øvrige, farver, former og stil generelt..

    Og måske er man et komplekst menneske, der ikke altid matcher perfekt i forhold til omverdenens trends..?

  9. Jaaa… de der blomster er klart lidt små-fimsede 🙂

    Men generelt bor jeg lidt for macho, det er der også et par stykker der har sagt – så … hmm, ja. Arbejder på sagen og sætter resultatet op her. Måske.

  10. Synes det ser godt ud lige den vinkel. Meget japansk firkant, fint detaljeret og perfektionist stil. Men jo må give andre ret i at de 4 små billeder skal enten ud eller ha andre billeder ind, der vil matche dit billede bedre. Men dit billede kan bestemt også hænge alene, men så tilføj med noget feminisk ting, såsom pink orkider (ægte!) og hvid vase.. Nu får jeg også lyst til at gøre noget ved min lejl. Hm..

  11. Billedet af dig er meget Warholsk… Det er ret stærkt i udtryk og passer dårligt med de tuttenuttede blomsterbilleder. Skift de 4 billeder ad med noget mere grafisk i kompelementær farver eller lad det store billede stå for sig selv.

  12. Dejlig grafiker ven du har, du er heldigt. Har male sådan en lighed til mine veninder.
    Frække farver af dig, afspejler osse dig. ville bare sige at det er fedt gave du har fået.

  13. 🙂 Jeg er også ret glad for det billede! Jeg ved at han læser med her på bloggen, så jeg håber, han sidder og får et smil på læben over alt det ros han får.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *