Vær med til at demonstrere for tegnsprog!

Den sidste lørdag i september er af døve græsrødder hele verden over blevet udråbt som international kampdag for tegnsprog. I år går alle, der støtter tegnsprog, på gaden lørdag d. 29. september for at få vores regeringer til at anerkende tegnsprog som et selvstændigt sprog.

Jeg er vildt glad for at der endelig er ved at komme lidt kampgejst blandt døve danskere. Tegnsprog er vores sprog og der er mange, mange flere, der burde kunne det. Med mere tegnsprog ville verden virkelig være et bedre sted. For første gang i mange, mange år går danske døve på gaderne for at demonstrere for tegnsprog. Det sker lørdag den 29. september fra 14-16 i Århus og i København.

Læs mere om demonstrationen her.

I den forbindelse er der blevet oprettet en kampagneblog. Her vil event-gruppen i allerbedste web 2.0 stil involvere alle i planlægningen af demonstrationen, opsætning af events, efterlyse hjælpende hænder, udsende pressemateriale og baggrundsinformationer. Jeg har lovet at sætte det helt store PR-artilleri op. Det skal simpelthen være den lækreste og cooleste døve-demo ever.

Og det bedste: DU er også med. Døv eller hørende? Det er fuldstændig ligegyldigt – alle der støtter tegnsprog er mere end velkomne! Spred endelig ordet.

0 tanker om “Vær med til at demonstrere for tegnsprog!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *