Opdatering af blogroll

Oven på diskussionen omkring de 100 mest linkede/populære/A-listeagtige blogs, som blandt andet kan ses (og udredes) ovre hos Oschlag – så syntes jeg lige at jeg ville se min egen blogroll efter i sømmene. Nu er det jo sådan, at hverken jeg eller nogle af de andre drønspændende blogs på min blogroll er med på den famøse liste. Det er jo en smule synd for os, synes jeg, når vi faktisk er sjove, og især når der er så mange kedelige blogs, der er opført på listen… nåmen, jeg ville lige give mine yndlingsblogs lidt credit. Og så har jeg faktisk RSS’et endnu flere blogs i min nye, smarte Vienna, og dem har jeg så smidt i blogroll’en. Og flere følger gerne. Er jo altid på jagt efter nye yndlingsblogs jeg kan klappe i hænderne af, identificere mig med, grine af, nyde æstetikken i, blive klogere af, lade mig sprogligt begejstre af, småforarges over og få gode links og input af både for personlig underholdning og horisontudvidelse.

0 tanker om “Opdatering af blogroll”

  1. Nåhm, har hørt det bare er løgn, eller noget. En af de der populære havde 80 kliks om dagen!? Så er man da ikke en af de mest populære i Danmark. Men måske jeg bare slet ikke har forstået hvad det går ud på. Har jeg nok ikke…tss, og som om jeg overhovedet gad på op i sådan noget High School popularitets-dims. Pleeease, sir’ du ikk’ det?

  2. Jeg vil gerne klappe dig på skulderen, Marie. Du (og jeg) er meget sjovere end 80% af de der tørre kiks. Tss. Vi laver da bare vores egen liste. Den er helt klart sjovere.

  3. Der er da adskillige af dine drønspændende blogs, der er med på listen, Mette.

    Nå, men da det er lidt svært at se hvilken metode, der er brugt på den anden undersøgelse, kan du måske løfte sløret for din?

  4. Jeg kan ikke love noget – den slags tør jeg ikke (er ikke for ingenting, at man næsten er et eller andet fra CBS). Men synes så småt at overskuddet til bloggen er tilbage, så mangler jeg bare at gøre noget ved den hæslige opsætning der er pt… Men altså indlæg først, dernæst æstetik.

  5. Froggy – et lille eksperiment, der dog hurtigt fes ud… til fordel for det velkendte. Måske en anden gang?

    Plok – ja du er jo en af dem, der er med. Men der er dælme flere andre drønspændende blogs (som hitter højt på fx. Chart) som slet ikke er listet. Kunne man ikke lave flere lister? Dem, der har flest hits, dem, der har fået flest links hhv. i og udenfor blogroll, dem med flest kommentarer…ogsåvidere.

    Bloggerella – ja, fornuftig prioritering – selvom du ellers nok foretrækker at have check på stilen. Også på bloggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *