The Designer’s Choice

I dag var det Aalborg der lå for mine spidse støvler. Nej okay, ikke spidse mere. Spidse støvler er jo så 2005/2006. Jeg mener, byen lå så for mine afrundede støvler. Anyway, jeg kunne naturligvis ikke lade være med at shoppe. Bare en lille bitte smule. Denne vinter er jeg 100% kjolepige, har jeg besluttet. Så der skal hænge en masse fine pige-kjoler i skabet. Okay, der findes ikke drenge-kjoler, men deher kjoler, altså, de skal være pige-pige agtige. To kjoler blev det så til, en mørkeblå og en sort, og så en fin taske af tykt kernelæder. Med masser af plads til Maggie. Nu er jeg jo ikke så fin på den med hensyn til tøjmærker, så det var Vero Moda og H&M der gjorde det. Den ene, sorte kjole havde et ekstra mærke: Designer’s Choice. Og et tilsvarende mærkat hang og dinglede om den fine taske. Specielt udvalgt som Margaret van der Bosch (H&M chefdesigner) darling. I Loftet, som vistnok er en af Aalborgs mere avancerede shops, fandt jeg endnu en lækker kjole, der dog var lidt i overkanten af min budgettering. Her med Malene Birgers blåstempling. En af hendes yndlingsstykker denne sæson. Når man udvælger sådan en særlig ting får man en følelse af, at ens smag ikke er ramt fuldstændig ved siden af. At man har en classy, lækker smag. At man er eksklusiv og stilren. Den klædningsgenstand man har udvalgt til sig selv har jo fået et særligt mærkat af selveste designeren. Af skaberen. Det kan sagtens være, at det er et snedigt markedsføringstrick, men det virker altså på mig. Nu mangler jeg så lige en ekstra seddel med lidt “storytelling”: Hvorfor er lige netop denne klud designerens yndling, måske tilføjet en historie om stoffets eksklusivitet, noget i retning af fed silkeduchesse (mmm). Måske tilmed en garanti på at stoffet er vævet fair trade, af lykkelige og harmoniske nepalesiske bjergbønder, der dagligt får min. tre skåle ris.

0 tanker om “The Designer’s Choice”

  1. Hvem der bare dog kunne shoppe. Jeg HAR penge i øjeblikket, men kan slet ikke finde noget i butikkerne. Nada.
    Når jeg ikke har penge, kan jeg snildt finde 100 must-haves. Øv!

  2. Klassisk.

    Derfor kaster jeg mig også frådende over tøj på upassende tidspunkter – for jeg VED, at så snart der er tid & penge, så er der bare ikke noget som helst, der kan bruges.

    Derfor: Impuls-shopping leve 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *