En cykel mindre

Nå. Det var så den 3. cykel på et par år, der er røget. Mand, altså. Tyv, gid, at din røv må klø, og dine arme være for korte… som jeg læste på et blogindlæg, der handlede om cykeltyveri. Det var lige inden min uheldsbølge startede. Men det kan også snildt være, at det er hamder Brian fra ejendomsadministrationen ved arbejdet, der har snuppet min lille blå reservecykel fra Odense. Han er nemlig noget emsig med cykler. Min veninde og kollega har fået skældud for at have ladet sin cykel stå på arbejdet natten over. Og jeg stillede godtnok min et lidt ulovligt sted i lørdags, tog til demonstration og glemte alt om cyklen indtil i morges. Okay, så jeg burde også sparke mig selv over skinnebenet. Uden cykel har jeg så haft den udsøgte fornøjelse af at benytte HT. Havde helt glemt, at det så betyder ufrivillig deling af kropslugte. Og at det altid er den grimme m/k, der placerer sin alt for brede korpus ved siden af mig, og ikke ham den der lækre, som så finder et sæde bagved. Jeg bliver desværre nødt til at tage bus 15, 185 eller 150S hver morgen, indtil jeg får taget mig sammen og lappet min røde lyn, som heldigvis hygger sig nede i stativet – i allerbedste velgående. I morgen får jeg det fikset!

0 tanker om “En cykel mindre”

  1. Fik på et tidspunkt hugget min fine nye cykel første gang jeg efterlod den på stationen. Da jeg købte en ny sprøjtemalede jeg den resolut så grim som overhovedet muligt. Den er der sq ingen der har gidet rende med. Har stået i fred i årevis. De allergrimmeste cykler bliver hygget til at køre branderter hjem på, de lækreste til videresalg. Dem ind i mellem er de mest sikre.

  2. Hmm… min fine, lille blå ven var lige præcis sådan en midtimellem. Hverken lækker eller grim. Den var bare en cykel. Men nu har jeg også en vag mistanke om at det måske er hamder Brian, der har en finger i spillet.

    Sprøjtemale en spritny cykel… mit hjerte ville briste. Men måske det er ok, hvis man er en mand?

  3. Det med at grimme cykler ikke bliver stjålet holder ikke.

    Min farvepalet af en cykel, som jeg havde malet stribet i skrigpink, neongrøn/gul, lilla og guld blev stjålet fra hegnet ved Indgang Øst på Roskilde sidste år. Og den var altså lænket fast med 2 kæder – 1 om hvert hjul til hegnet.

    Og den selvsamme cykel har været igennem en del tyveriforsøg på stationen. Men dem, der forsøgte, fik ikke den med pga. kæderne. Men dem på Roskilde er åbenbart mere udholdende…

    Men altså, jeg er helt enig i “Gid din røv må klø og dine arme være for korte”. Jeg var skummende rasende, da jeg opdagde at cyklen var væk, da jeg skulle hjem søndag nat i hjem-trafikken fra festivalpladsen.

    Håber dog, at ham Emsig-Brian forbarmer sig over dig og fortæller hvor han har gjort af din cykel 🙂

  4. Præcis derfor jeg købte bilen. Jeg *hader* busser – især 350S i myldretid – og jeg har ingen tiltro til, at en eventuel cykel kan få lov til at stå i fred for perfide fjolser og mindrebemidlede transportmiddelhungrende teenagere.

  5. Der for køber jeg billige cykler fra Kvickly eller fra politiauktioner. Jeg begræder dem ikke, når de bliver stjålet. Kun irriterende, især når man har armeret cyklen i bedste Fort knx stil, og de alligevel bryder dem op. Så meget anstrengelse for nogle aluminiumsrør og plastiksæde.

  6. eller måske derfor, jeg engang ikke gider, at eje cykel… det er sådan en flad oplevelse, at få den snuppet.

    Hov, jeg har en cykel som står og falmer totalt i skuret… (Nadia shame on you)..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *