Kulde

Sidder på arbejde i min yndlings-strikkjole, som er grå og kortærmet. For en sikkerheds skyld har jeg kastet en lunende strik-halstørklæde over halsen. Men her er egentlig dejlig varmt. Det samme kan man ikke just sige om mine hjemlige omgivelser. Jeg har simpelthen nægtet at tænde for varmen. Så radiatoren står på nul og nix. Standarden på mine vinduer kan nemlig bedst sammenlignes med noget, man ellers kun ser øst for Europa. Det betyder så, at man kan mærke vinden suse, når man lægger hånden ud for mine vindueskarme. Det betyder også, at der ikke sker noget, hvis radiatoren er på 2 eller 3. Der skal fuld gas på og 5 på måleren for at man overhovedet kan mærke en lunende effekt. Så jeg har valgt at være fuldstændig back to basics i stedet. Så længe det ikke decideret regner ind i lejligheden, skal det nok gå. Det er nærmest charmerende på den semi-masochistiske måde, at man skal have en masse tøj på for overhovedet at kunne gå rundt hjemme. Også selvom jeg egentlig hader at fryse. Og som prikken over i’et er jeg endda begyndt at sove med 2 dyner ovenpå hinanden. Også fordi at de er så gamle, at de ikke rigtig varmer mere. Man føler sig helt som den der lille pige, spillet af Shirley Temple, i den der julefilm, hvor hun kommer på børnehjem, fordi hendes far er draget i krig. Charmerende, så længe jeg kan leve med det. Men det er nok snart på tide, at jeg i hvert fald kigger forbi Dyne Larsen i hans uhyggeligt klaustrofobiske afdeling på Østerbrogade. For i nat kunne jeg først sove klokken 01.30, fordi mine fødder var kolde. Charmerende, charmerende… måske jeg skulle skrive et tårevædet brev til den der lejeforenings-bestyrelse og høre om de ikke snart skulle se på en omfattende, kollektiv vinduesudskiftning?

0 tanker om “Kulde”

  1. Du har ret … skal der være, skal det være ordentligt !! Må lige finde ud af hvordan man ryster 7000 dask ud af ærmet 🙂

  2. Det er den lille prinsesse du omtaler ikk? Den er nu meget sød den film.

    Vil bare skrive at du ikke er den eneste der fryser. Jeg sidder i min ellers dejligige lejlighed med 3 trøjer og halstørklæde på og det er stadig koldt. Grund? Tja, vores brændeovns låge virker ikke helt optimalt så medmindre man kan leve med at næste dø af røgforgiftning – så kan man godt tænde op. Det agter jeg dog ikke, og når radiatorerne heller ikke virker så må man blot vente på at ejeren af dette dejlige men KOLDE sted snart læser sin mail og giver grønt for at kontakte en eller anden der kan lave det hele.

    Indtil da et lille tip; Hvis du fylder rigtig varm (næsten næsten kogende) vand i en ½ L flaske og holder den mellem fødderne under dynen – når du slænger dig på sofaen, så skal jeg love dig at du får varmen. En varmedunk kan også gøre tricket men sådan en ejer jeg fx ikke og så er det meget godt med en ½ l flaske.

    God fornøjelse 🙂

  3. Angelika – netop den, ja. Havde glemt titlen. Sød film.

    3 trøjer og halstørklæde, så skulle jeg ikke pive. Lyder som en ide at gå i seng med en dunk vand, for man kan virkelig ikke sove med kolde fødder.

  4. så burde, jeg ikke snakke, jeg sover bedst hvis det er koldt i rummet. Men VARMT under dynen. AHH
    sikke en freshed man vågner med om morgen.

  5. Uldne undertrøjer (de har dem i føtex) og uldne strikkede sokker (jeg får dem fra min mormor – men man må da kunne købe nogen et sted??) – så fryser man ikke mere. Det er nemlig meget svært at sove med kolde fødder.

  6. Nej hvor sjovt – jeg har også et lager af hjemmestrikkede mormorsokker. Dem bruger jeg så allerede (de har levet en hengemt tilværelse længe) og det var jo en ide med Føtexs undertrøjer, deres håndklæder er i forvejen gode..

  7. Hvedevarmer er en pose med hele hvedekerner. Man kommer den 5 minutter i mikroovnen (eller 15-20 minutter i almindelig ovn) og så er den lun og dejlig – i hvert fald flere timer under dynen!

    Jeg har selv syet mine (og kommet lidt tørret lavendel i), men de kan købes online på http://www.hvedevarmer.dk Jeg kan ikke leve uden længere – og man behøver ikke være bekymret for kortslutninger og lignende, de er jo ikke elektriske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *