Bolig Magasinet

boligmagasinet.png

Det føles som jeg lige har fået en kæmpe julegave. For et års tid siden, eller to, udlånte jeg en ordentlig stak Bolig Magasinet til en veninde, der skulle have flytte-indretnings-inspiration. Og så glemte jeg, at netop hun havde fået dem. Et år, eller noget, gik, og jeg ville lige læse bladene igen for 500. gang. Men væk var de! Veninden havde også glemt, at hun ikke havde afleveret dem, og jeg gik uroligt rundt. Hvem var det, der havde alle mine små babyer, eller havde jeg simpelthen ikke købt dem? En masse numre, der manglede. Mine eksisterende blade blev gennemtrawlet flere gange. Overvejede at købe the missing links på nettet. Jeg kastede mig over nye blade, der kom ind hver måned. Men helt ærligt, efter omlægningen er bladet blevet noget fesent. Alt for dyrt, hypet og pænt. Hvor er alle de skæve, charmerende lejligheder med kreative løsninger – og hvad laver de der monstrøse luksuskøkkener a la Bo Bedre i Bolig Magasinet? Hvem er det, der har så meget økonomisk overskud? Nåmen, for nogen tid siden indrømmer min veninde så noget brødebetynget, at hun faktisk fandt dem nede i sin kælder. Lykken var stor. Og nu er en lille stak så endelig kommet hjem til mor. Jeg klapper i hænderne. Alle de boligreportager, som har visket sig ud af min hukommelse. Kan virkelig ikke nogen af dem på ryggraden, som jeg kan med min eksisterende stak. Og så er de endda fra før bladet gik af lave. Skal bare meget kaste mig over dem – og der kommer endnu en stak senere. Der er ikke noget som at sidde i sofaen med en kop te og så bare labbe alle de lækre boligreportager i sig.

0 tanker om “Bolig Magasinet”

  1. Jeg ELSKER også bare boligblade. I mere end 10 år abonnerede jeg på Bo Bedre, og gemte dem alle på loftet, hvor jeg så hentede en stak ned engang i mellem og nød. Da vi så flyttede til et hus uden loft, måtte de [snøft] lade livet. Jeg beholdte dog et par årgange, men savner dem nu lidt engang imellem. [hulk]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *