Lille døv unge

Er nok mest en selv, der synes, man er sød som baby, dér. Men jeg syntes det var lidt sjovt at se et billede af mig selv som lille, især med de der store klodser, mine forældre tvang mig til at gå med, dengang de stadig nærede et spinkelt håb om at jeg kunne komme til at høre ved hjælp af den fagre nye teknologi (den var for sjov, forældre) – det sorte, jeg har indenunder, er snoren til en holder, hvor man opbevarede et par kæmpe batterier. Monteret på min lille, spinkle barnekrop. Kassen hoppede godt nok altid helt vildt, da vi havde rytmik henne i børneren. Nogle gange sagde det dunk, når en anden snottet unge kom til at slå klodserne ind i øret. Sådan noget gør faktisk herre-nas. Lille, vrælende døv pige. Forstår man jo godt. Gik med de klodser til jeg var en 4-5 stykker, vistnok, og så kom der noget nyere og smartere uden ledninger og kæmpebatterier. Akkeja, hårdt at være en lille, døv pige.

billede-14.png
Mette og meget ung mor for 700 år siden. Tænk, at ens mor rent faktisk engang har været 25. Måske det så var for 1000 år siden. 1983 vistnok.

0 tanker om “Lille døv unge”

  1. Ja kan godt huske de der betonkasser man bar på brystet som barn! Hvor man havde ledning fra ørerne og ned til brystet, som af og til røg af når man brugte tegnsprog!

  2. Uh… Husker den kasse jeg havde, og den rædselsfulde bæresele til den kasse lavet af tøjelastikker. Meget upraktisk, når man skal til at slå vejrmølle eller bare hoppe lidt.

    Kan huske at en bestemt døv dreng (siger ikke hvem, lidt hemlig nemlig!) havde den vane med at hamre kassen ind i brystet på en, hvis han lige var sur på en) det gør også herre-nas der!

  3. Hehe min mor strikkede sådan en pose til kassen, med snore man kunne binde om nakken og om ryggen (tænk bikni-overdel).. Og jeg tror faktisk, at hun har dem endnu.
    Men åhh jo, jeg husker dem skam godt.

  4. Havde faktisk et andet billede på i første omgang, og der kan man se den sorte snor.

    Lyder (u)sjovt med at få batterikasse hamret ind i brystet 🙂 Gjorde de andre unger i min børner vist ikke..

  5. Jaaa, den kasse på maven…

    Når vi var i nærheden af saks og papir, så klippede jeg straks ledningen som forbandt prop med monsterkassen over 😆 Lidt smart skal man jo være…

  6. Jeg kan også huske at min mor syede lommer direkte på mine undertrøjer, så kassen kunne være deri. En dag måtte hun pille alle dem alle af, da havde jeg fået øre-hængere, da var jeg 6 år 🙂

  7. Skrev du virkelig blogs allerede dengang? Der står jo i billedteksten, at det er fra for 700 år siden. Og ude til højre står der, at de gamle blogindlæg også er fra for 700 år siden. Det må jo så være samme år. :o)

  8. Oops. Jamen da. Men i dag føler jeg også mig sådan cirka 700 år gammel. Men normalt er jeg ellers et ganske fremmeligt menneske, så mon ikke… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *