Mini-lomme-tv

billede-3.png
Kilde: mac.com

Efterår 1989: Thomas og jeg keder os til undervisningen i 2. klasse. Som de to små fantaster vi allerede dengang var, diskuterer vi i det skjulte, hvor fedt det kunne være at have et mini-tv, hvorpå man kan se fjernsyn. Sådan vil det kunne være muligt se en film i stedet for at høre efter lærerens kedelige sludder. I frikvarteret klipper og klistrer vi mini-tv’er af papir med en filmstrimmel, hvor vi tegner små billedhistorier, som vi så kan trække gennem mini-tv’et.

Efterår 2007: Anne og jeg er i Fona og savler over mac-standen. Jeg får øje på en undseelig, lille (men lækker) firkantet dims ved siden af fladskærmene. Anne fortæller, at det er iPod nano. Og at de små dimser ikke bare er musik. De kan også afspille film. Videopodcasts, filmklip. Senere her på aftenen fortæller en anden veninde, at de faktisk kan afspille hele spillefilm. Noget med hele 3 film uden opladning.

De bittesmå lommefjernsyn, vores 1989-fantasi, er tilsyneladende nu en realitet. De kan endda puttes ned i min sorte becksöndergaard åleskindspung. Jeg er stadig helt vildt benovet og imponeret.

0 tanker om “Mini-lomme-tv”

  1. Så kan man tilmed få den gratis laser engraveret på macstores hjemmeside for kun 1099kr for den lille 4gb og 1499kr for den store 8gb 😛 man kan faktisk finde den på nettet lidt billigere, men prisen må være rimelig stram fra mac’s side da det næppe er mere end en hund man sparer.

    Har du tilgengæld set Ipod Touch ? http://www.apple.com/dk/ipodtouch/

    En 3,5″ skærm fylder ikke meget mere end det, og så kan man surfe på nettet via trådløst net (det har alle vist idag?), se film, høre musik, eller bare blære sig i bussen imens man ser sex and the city 😛

  2. Vil nu også sige, at Touch er den bedste (sådan en har jeg nemlig).
    Der er plads til endnu flere film (jeg har tre film og 12 afsnits komedieserie plus alle mine videopodcasts og 1200 musiknumre på min).

    Den er FANTASTISK! 😉

  3. i applestore 8gb 2299kr 16gb 2999kr

    andre steder fås de til 8gb – 1950kr og 16g – 2750kr

    så det er en pæn sjat penge for legetøj 🙂
    har du nogen der giver dig dyre julegaver? 😛

  4. Desværre ikke, Sole, så jeg må nok vente til den dag, hvor rosset får råd. Eller det kan komme i rejsebudgetten – må da være perfekt med sådan en lille fyr på backpackertur.

  5. Ja da, Mette, men husk opladeren – medmindre klaptoppen kommer med i tasken. Så vidt jeg husker, leveres de nye stadig kun med opladning over USB-datakablet.

    Og ja, de er djævelsk hyggelige, rare, lune og kære, de små sataner! Det bliver svært at stå imod iPhonens lukrative lokken i næste uge. Nu har jeg dog fået ordnet julegaverne i tide – for første gang – så hvis jeg nu…

    🙂

  6. Jeg er nu temmelig sikker på, at sådan nogle lomme-tv’er faktisk fandtes i 1989. 🙂
    Men de har nok ikke kunnet vise andet end, hvad der blev sendt i tv. Om der så var noget interessant i tv på den tid af dagen dengang, ved jeg til gengæld ikke. 🙂

  7. Har netop hørt et foredrag med Johan Peter Paludan fra Center for Fremtidsforskning og sammen med din lille anekdote gør det, at jeg bliver så fascineret af fremtiden….jeg glæder mig til at opleve den!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *