Blogcensur

Lidt småtræt af min blog sommetider. Har en personlig blog, ja, men den er ikke privat. Der er bunker af historier og tanker jeg hellere end gerne ville lufte – som jeg må nøjes med at dele med vennerne i stedet. Der er mere eller mindre ophidsende events og dagligdags ting, som jeg gerne ville skrive om. Men med lidt snilde kan den opvakte læser jo nok rimelig hurtigt finde ud af hvem jeg i virkeligheden er, og så går luften hurtigt ud af ballonen for mit vedkommende. Lidt som om at min skrive-fantasi langsomt skrumper ind. Lige nu popper der jo alle mulige sjove, spændende, interessante og meget personlige blogs op. Omhandlende emner, som man nok ville kunne se mig folde ud i, når vi er en flok tøser med vin og andet på bordet. Ja, en af pigers yndlingsbeskæftigelser er nu engang at snakke om drenge og den slags. Men det går ikke rigtig, når exkærester, forældre (!) kolleger og andre mere eller mindre formelle relationer rent faktisk kan læse med. Så skal jeg dælme ikke snakke om de mandslinger, der pusler rundt i min lille verden. Og endnu mindre kunne jeg dissekere og gennemanalysere objekterne på allerbedste feminine vis. Så der er til en vis grad mundkurv på bloggen her. Det påvirker klart skrivekløen en hel del i den mere kedelige retning. Og alligevel kan jeg ikke rigtig have en undercover blog, for min skrivestil og kontakter vil jo alligevel før eller senere afsløre mig. Er næppe den eneste blogger der har fået den slags tanker. Vi er nok en hel del “gamle nisser” der bare… jahm, måske lidt er låst fast i nisserollen. Øv. Nej, er ikke altid sjovt at være en nisse.

0 tanker om “Blogcensur”

  1. Sidder pludselig og ærgrer mig over alt det, jeg nu ved, at jeg ikke ved, men som jeg gerne ville vide… 😉

    Kom til at tænke på: Styrer den “manglende” anonymitet også, hvor meget du så afslører af/om dig selv rundt omkring i vi andres kommentarspor?

  2. Jep – det gør det nemlig. Kan jo fx. ikke knævre løs om min version af Brillenørden (nej, sådan en har jeg ikke på lager… endnu. Men har nok en variant) – der kan jo smutte et par over på din blog, og så… lissom.

    Din blog er en af de nye, fede blogs – og der er jo en million ting, jeg kan identificere mig med. Mmhm, måske man lige alligevel skulle gå undercover, så det kunne være sjovere at kommentere. Godt tip: Introducér ENDELIG ikke familie eller andre skøre (nej, undskyld) mennesker for din blog!

  3. Tak, tak – meget beæret over rosen. 🙂 Og vildt rart at høre, at der er noget, du kan genkende på min blog. Det er da næsten det bedste.

    Ville mega gerne høre dig “knævre” mere 😉 og synes jo, det ku’ være FINT, hvis du gik undercover (bare med et nyt kommentar-nick uden blog fx). Ku’ da i så fald være rart at vide, at det rent faktisk var Mebbe, der gemte sig bagved, meeeen… Dén del af det må være helt op til dig. 🙂

Skriv et svar til Mette B. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *