Facebooking af søde tyskere

Hvis man ikke kan facebooke en person, er vedkommende så død? Hmm. Facebooking er vist det nye googling. Har brugt mangen en stund på at more mig med at facebooke ex-kærester, crushes, flings, fyre fra byen, deres venner mm. Hvem er stadig lige lækre, hvem er singler, hvem er faldet af på den, hvem har allerede formeret sig? Men det er ikke alle, der er til at facebooke. Jeg husker ellers navne meget præcist. Det var Stefan fra Tyskland, som jeg mødte på interrail 1999. Vi hang ud på en station i ingenmandsland, Irun mellem Spanien og Portugal, da vi mødtes første gang. Han bød på tyggegummi, og jeg var solgt. Stefan, Jochen, Bummi, Laura og mig. Vi skulle alle med nattoget, men i toget forsvandt vi fra hinanden. En uge senere mødte jeg igen den søde, casual looking tysker i Lissabon. Tilfældigt. Der var kun 3 minutter til hans togafgang (forestil jer et scenarie med dampende lokomotiv) og dengang udvekslede vi adresser, på allerbedste oldschool vis. Og så dukkede jeg pludselig op foran ham igen i Madrid nogle dage efter. Hello you. Ikke et eneste kys blev der til, men mangen et frankeret postbrev over det germanske. Han var dengang en 23-årig geologistuderende fra Würselen. Gad vide om han stadig lever? Han er i hvert fald ikke til at finde på Facebook… endnu.

0 tanker om “Facebooking af søde tyskere”

  1. Er langt om længe blevet overtallet til det der facebook pjat… Er faktisk blevet positivt overrasket, okay det er lidt skræmmende at have eks-kærester m.m. på den, men et par af dem man har mødt på rejserne kan faktisk findes derpå, tilmed fra portugal, thailand, tyskland m.m. måske er facebook ikke så dumt igen?

  2. Velkommen til, Sole – har lige poket dig 🙂

    Men ja man kan jo søge på alle ens rejsecrushes, som min tysker-Stefan, og hvad der nu ellers er dukket op, når man har forladt det her kedelige land…

    PS. Kan godt rette for jer der laver fejl, bare sig til..

  3. Ja for pokker!! Man finder nærmest alt og alle på FB. Selv de eks-kærester man ikke har set i hundrede år eller bare ladt dem i glemmelsen. Og så fandt jeg selv mine eks’ere på FB.. Vildt! Overvejer at poke dem, men på den anden side.. måske er det bedst at lade være? Men ellers kunne det da være spas at gense folk man har mødt igennem en rejse – ligesom interrail – Jean-Luc fra Paris, Daniel og Jorge fra Spanien og de 4 fyre fra Salerno. Hihi..Men man skal vel bruge et helt navn for at søge, ik?

  4. Ahhh din famøse Jean-Luc fra Paris, jæs. Men sikkert en milliard franske frøer, der hedder ligesådan. Men hvem ved…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *