Fantasiløs nisse

Her på kontoret er vi naturligvis også kammet over i juleglæde og nisseri. Det kan man jo ikke undgå i december. Nogen har fundet på at vi skal være “nisser” – altså drille/forkæle en bestemt kollega, hvis identitet så absolut ikke må afsløres inden den famøse arbejdspladsjulefrokost. Jeg agerer jo så hemmelig nisse-agent for en. Ligesom min personlige nisse allerede er gået i aktion ved at levere nogle rimelig grimme kravlenisser på mit bord. Hmm. Men jeg har altså ingen ide om hvordan jeg skal lægge ud med at drille eller forkæle min lille nissemand. Men altså, hvad gør man egentlig?

0 tanker om “Fantasiløs nisse”

  1. Jamen, du kan da vælge at være den søde eller den drillerisk nisse 😉 Dvs. lægge et par slik i skuffe, jakkelomme eller på bordet eller også kan du være fræk at gemme nogle af de mest anvendelige ting som vedkommende plejer at bruge. F.eks. gemme jakken væk et sted sammen med en kravlenisse? 😀

  2. God ide… sådan nogle søde, små tricks. En kollega har lige fået en stak (hjemmebagte?) vaniljekranse fra sin nisse. Fuck, får helt præstationsangst… og det er den 4. december.

  3. Hvad med en blanding af drilleri og forkælelse? Du kunne bage nogle julekager til din nisse – men put lidt surt i dejen, så de ikke smager som de skal 🙂

  4. Jamen drønsmart – har straks sendt spørgsmålet afsted. Måske undgår jeg så, at kollegerne får nys om det fra min blog/hugger de ideer I er kommet med 🙂

  5. Hvis vedkommende har en mælk til kaffe stående i et fælleskøleskab eller sådan noget, så plejer et hit da at være en slat grøn frugtfarve deri…

    Den gode gamle med at zigzagge noget “usynlig” (alm. klar) tape hen over hans/hendes døråbning, så vedkommende bliver “tapet ind”, når han/hun går igennem døren, er da også dejlig.

    Eller et lille stykke klisterbånd hen over et nøglehul, så man står og bakser længe med låsen…

    Et par tomme tændstikæsker under bord- eller stoleben, så det lyder, som om skidtet er ved at brase sammen, når man sætter sig/læner sig ind over bordet, er da heller ikke ad vejen…

    Vil du ha’ flere idéer eller? 🙂

  6. Rulle vedkommendes bil ind i en større mængde toiletruller. Afprøvet, godkendt og billederne eksisterer nu i firmaregi.

    Flytte vedkommendes arbejdsplads – komplet med computer og stads – ud i gangen. Er planlagt.

    Pakke vedkommendes arbjdsplads ind i staniol. Er ligeledes planlagt.

    Afhængig af afstanden mellem dørkarmen og døren ind til vedkommendes kontor, kan dette mellemrum ved hjælp af lidt pap og tape – subsidiært Vitawrap – fyldes op med pakkeskumfiduser. Afprøvet og godkendt.

    Så er der selvfølgelig nitrogentriiodid, men det er måske nok en kende omstændigt. Det giver et lille smæld – lidt som en knaldperle – ved berøring, og er i tør tilstand omtrent lige så ustabil som en forårskåd teenager med god gang i hormonerne.

  7. @Rasmus:
    Åh, det er jo ganske enkelt skønt det her! 😀 Får total drilletrang nu! Men godt, jeg ikke arbejder sammen med dig. Mine små tricks ser pludselig helt kedelige ud… 😉

    P.s. Undrer lidt: Sagde du også ’subsidiært’ hele tiden, før vi havde det oppe at vende ovre hos mig eller? Ja, nu er du jo ingeniør. Men alligevel. 🙂

  8. Hehehe Rasmus og MM – i er da skøre, og jeg er glad for, at jeg arbejder et sted med fredelige damer, der med garanti ikke kunne finde på at drille mig sådan.

    Nitrogentriiodid? Lyder semi-farligt!

    Men nogle af jeres tricks er bestemt interessante. Desværre har jeg ikke daglig udsigt til min nissemand. Ville være endnu sjovere, hvis det var tilfældet 🙂

    Men flere skøre forslag modtages gerne. Også de mere søde, dog 🙂

  9. Okay. Jeg er hermed officielt humormæssigt udfordret, når jeg læser sætningen:

    “Desværre har jeg ikke daglig udsigt til min nissemand”

    HELT forkert. – Og er smadret af grin… *Suk*

    P.s. det dér med at være sød kan jeg slet ikke finde ud af, Mebbe. Dér må andre vist træde til.

  10. Hæhæ… nissemand, nemlig. Men du har ret, MM, det er vist godt, at jeg ikke har udsigt til min nissemand. Men.. nissemænd kan vi jo godt lide, bare så længe de ikke er vores egne – eller.. whatever. Nu begynder jeg egentlig selv at tvivle lidt på min egen tankegang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *