Lost i tømmerlasthandel

Småryster stadig af skræk. Sådan nogle hardcore mandeområder som tømmerlasthandler virker decideret angstprovokerende på mig. Jeg skulle bruge sådan et par træ-lister, der skulle gøre det ud for selskab til min ensomme hylde ude på badeværelset. Har jo så mange tøseting, at det er decideret uanstændigt at de skal mases sammen på en enkelt hvidmalet træhylde. Nåmen, vidste udmærket godt, at man da bare skulle over i den der lokale tømmerlasthandel og få rekvireret nogle trælister. Gjorde jeg så, efter at have samlet mod i 1/2 år. Åh. Og så var de altså 4 meter høje, sådan nogle træplanker. Hvordan kan det overhovedet være muligt at bugsere sådan et langt aggregat hjem på cykel? Fik så den unge knægt til at save dem over for mig, og det var altså lidt pinligt. Stod eftertrykkeligt på flere opslag på pladsen, at man kun kunne købe hele planker. Så står man der og føler sig dum; hvorfor har jeg ikke en mand til at gøre den slags ting for mig? Tænker folk mon, at der er noget galt med hende der damen, når hun shopper alene i en tømmerlasthandel en lørdag formiddag? Det er jo meget en mandeting, og så kan man evt. være det spæde, feminine input, der ledsager ham. Og jeg kan da snildt tilberede 200 retter til sådan en mand til gengæld. I et køkken ved jeg i det mindste, hvad der skal gøres. Men missionen lykkedes, og jeg er lige kommet hjem med et par fine træplanker, der passer i størrelse. Nu skal jeg bare konsultere mit fædrene ophav, han gider sikkert godt hjælpe med at få dem op på væggen. Håber jeg da. Handydating.dk, huh?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *