Cafeer i mit hood

74 kroner for café latte og superluftig, lækker chokoladekage. Egentligt noget dybt perverteret noget. Jeg blev faktisk lidt forarget. Men ikke desto mindre må jeg sande, at Emmery’s på den perifere del af Østerbrogade har en superluftig, lækker udsigt, som man kan nyde fra en høj barstol, gerne i godt selskab. Dejligt sted – også, når man sidder solo. Faktisk har jeg overraskende mange behagelige cafeer i mit hood, som ellers ikke er specielt fancy. Ikke endnu, i hvert fald. Min lokale, Blender, som er leveringsdygtig i god kaffe og okay brunch lukker desværre, har jeg lige erfaret på vejen hjem. I stedet åbner Kagezonen. Jeg er klart en sucker for god kaffe akkompagneret med en delikat stykke kage, men jeg er lidt nervøs, for jeg har det lidt med hjemmesider som jeg har det med cafeer. De skal være lyse og superluftige, lækre i det, for at jeg fristes – ikke noget med røde, indeklemte farver over det hele. Nå, men nu må jeg vente spændt. Mon Kagezonen som cafe bliver lige så fin og sød som Blender, eller mon jeg så må se at begynde at dyrke min nyopdagede Emmery’s kaffeafdeling noget mere – trods ublu priser og anstrengende Østerbro-kartoffelrække-typer, der fuldstændig uden at blinke kaster økologiske speltbrød til 600 kroner ned i kurven.

0 tanker om “Cafeer i mit hood”

  1. Ville ønske jeg kunne frekventere div. coole caféer, men med en bebs på armen, får mange (både personalet og godtfolket) kvabbabelser og nervøse tics af babygråd, gylp og det der kommer ad den anden vej. (hvilket jeg godt kan forstå…)
    Så det er begrænset hvor jeg kan dyrke cafékulturen. Sådan cirka to børnevenlige af slagsen i hele Århus. Så spiser jeg ikke sukker. Hvad sjovt er det så at være på café?

    Men man må godt voldæde lækre kager med øjnene. Det tager man ikek på af… Endnu.

    Godt du er tilbage.

  2. Vi havde et minimenneske med i dag på Emmerys. Dog ganske belejligt placeret i barnevogn udenfor vinduet. Så det ER til at tage på cafe med minimennesker, men nu er Østerbro jo også et mekka for små statusdværge!

    🙂

    Det med sukkeret var straks sværere…

  3. Ha Ha, et mekka for statusdværge. Den sætning er jeg helt vild med.

    Velkommen tilbage, dejligt at se dig udfolde din indstægte skrivekløe.

    Billedet, af rådhuspladsen, faktisk ret godt synes jeg. (selvom Viola har sit eget liv).

  4. Jeg er også svært vild med udtrykket “små statusdværge” – især forbundet med Østerbro 🙂

  5. Små statusdværge, er et genialt udtryk, har allerede taget det til mig… Har ellers tidligere selv benyttet udtryk som “mødregruppe mafia”, som jeg også synes er et udbredt fænomen i KBH. Ø…

  6. Selv om jeg er på genkendende nikke-hilsen med andre barnevognsmødre i Århus. Plejer jeg nu at kalde dem “barnevognsmafiaen”. Det er nemlig en hardcore-kerne der gerne flasher deres toptjekkede Emmaljungaer og Odder vogne, der koster en halv bondegård. 🙂

  7. Åh lyder skræmmende. Er vist lykkeligt fritaget for at vide, at der rent faktisk eksisterer en hakkeorden ud i valg af barnevogne 🙂

    Så tør jeg slet ikke at tænke på hvordan det forholder sig på 2100 Ø!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *