Nye spisevaner

Nu er jeg normalt ikke fan af selvhjælpsbøger pakket ind i populærvidenskab, men en sætning fra Brian Wansink’s Hovedløse Spisevaner (link til en Berlingske anmeldelse) har sat sig fast i mit hoved:

En afgørende forskel mellem de fattige og de rige landes spisevaner er, at mennesker fra fattige lande stopper med at spise, når de ikke længere føler sult. Mennesker fra rige lande stopper med at spise, når de er mætte.

Klart! Denne tankegang har vist altid siddet indgroet i mig. Jeg har altid spist mig mæt – og ofte mere til. Nogle gange endda meget mere til. Den nedre grænse for mæthed er jo at man ikke længere er sulten, og den øvre grænse er overmæthed grænsende til forstoppelse. Og det er jo ikke særlig nemt at vurdere hvor på mæthedsskalaen man er, før det er alt for sent, og man vralter rundt med den vildeste topmave og kun kan tænke på opknappede bukser og en instant sofa-kur. Som eksempelvis til en julefrokost med familien.

Nu har jeg så set lyset. Det er jo selvfølgelig derfor, at de kloge siger, man skal spise lidt, men ofte. Jeg spiser da, fordi jeg skal holde sulten fra døren. Kunne naturligvis sagtens spise mere, men hvorfor da? Ved at bruge min mave som skraldespand ender det jo bare med, at det kan ses på badevægten. Så fra nu er jeg lille, spæd og feminin – også i mine spisevaner.

PS. Lad os se, hvor længe det varer.

9788721029760_20000_550.jpg

0 tanker om “Nye spisevaner”

  1. Synes du? Tak tak! Også det allernyeste?

    Og netop… en tanke, vi danskere (læs: mig) egentlig godt kunne gennemtænke noget grundigere – inden vi kaster os over maden, bare fordi vi kan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *