Docken

Så har jeg været lidt hip og hængt ud på strandbar hele dagen, ude i solen, med en ven på det der nye Docken – Østerbros svar på Halvandet. Hvis man lige forcerer et mystisk område med masser af industri, kommer man lige pludselig ud til en skjult perle med en havudsigt, der (næsten) er det græske øhav værdigt. Masser af borde, sofaer, loungemøbler, liggestole, sand og strandstole. Og brunch, hjemmelavet is, masser af drinks. Og søde mennesker. Og der var så også en DJ der gjorde klar til i aften, og folk drak øl og altmuligt på den der ganske hippe og barfodede måde. Helt klart en kosmopolistisk oplevelse at tjekke et nyt hangout sted. Noget, der klart skal gøres mere i. Nu må det så bare stå på ønskelisten, at de får manøvreret en cykelbro fra Svanemøllen ud til Nordhavnen.

0 tanker om “Docken”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *