Sommershopping

Hvad skete der? Lige pludselig er der sommer. Og der er tid til flash af bleg hud i solen. Ad libitum. Men jeg har slet ikke noget tøj. Ud og shoppe. Jæs. Sidst blev det til 3 par sko i rap. Er i modsætning til de fleste af mine kønsfæller ikke skofetichist. Så man kan sige, at jeg sko-shopper som en mand. Ind i en butik, ned med en masse i indkøbskurven, ud igen. Men det er noget helt andet med tøj. Hvad skal jeg satse på denne sommer? Hmm, dejligt luksusproblem. Kjoler, tror jeg. Masser af hvide, flagrende kjoler. Men hvad gør man så, hvis ens lår klistrer sammen i varmen, og man skal gå rigtig langt? Hmm, er de der tights ikke snart outdated? Nå. Jeg skal vist også have et par korte capri-agtige bukser, ikke shorts, men et eller andet, der går ned over knæene. I en eller anden afart. Er haremsbukser ikke også in i år? Hvordan går de sammen med en stor numse? Åh, alle de tanker. Jeg tror, jeg vil spadsere ud i City med mit Dankort nu.

0 tanker om “Sommershopping”

  1. Jeg vil også gerne have kjoler – flagrende kjoler er vidst bare ikke helt smart til os med lidt mere omkring brystet – så bliver det lidt telt agtigt 😉

    Jeg mangler også sommertøj – er med på de halv-lange bukse-tingester. Og så også gerne nogle smarte bluser med korte ærmer. Har i mødt sådan nogen undervejs rundt i byen?

  2. Så må du få flagrende nederdele i stedet, Alice 😉

    Bluser med korte ærmer ved jeg ikke ret meget om, for af en eller anden grund kommer jeg til at ligne en på 12 i korte ærmer. Så jeg foretrækker uden (og nu er det så at du linker til et billede, hvor jeg HAR korte ærmer på, men jaja, der er da undtagelser – og nogen gange er det ok at ligne en 12-årig… 😉 )

  3. Så håber jeg ikke, at du fik afvist dit visakort i første omgang, som jeg gjorde i formiddags, da jeg selv var ude og shoppe lidt tøj til sommeren!

  4. Alice –

    Jeg har nok også lidt mere attribut end de fleste, men ved du hvad, jeg er ligeglad. Jeg vil flagre! (og så er der ikke så mange tætsiddende kjoler denne sæson) Så… bare spring ud i det?

    Pigen –

    Hvis man ikke har korte ærmer, hvad har man så? Stropper? Lange ærmer? Lidt forvirret 🙂

    Kenni –

    Burde jeg et eller andet sted også opleve, altså at få kortet spærret… i hvert fald for at få sat en stopper for mit rabiate forbrug. Men dankortet gled fint gennem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *