Czechoslovakia

Kuffertpakning er altid en yderst angstprovokerende proces. Har jeg nu husket det hele? Hvad nu, hvis det regner? Er det nok med 1 par klipklappere, 1 par sneakers og 1 par fine stiletter? Måske jeg også skulle snige lædersandalerne fra Berlin med i kufferten? Hvor meget skal være kjole og hvor meget buks? Turen går nemlig til Czechoslovakia (nej, det hedder det jo ikke længere, men det lyder sejt) eller nærmere betegnet Prag. Temaet for turen bliver noget i retning af termiske bade og wellness, Prags gamle kringelkroge og rendyrket romantik. Det er nemlig en fyr, der bliver min rejsemakker, og jeg har endda fået ham med på at vi skal ud på landet på mini-kurweekend midt i vores ferie. Hvor bliver det romantisk! En af de Vestbøhmiske kurbyer. Hvor zen. Og skulle jeg mon tage et par bøhmiske krystalglas med hjem? Jeg sidder her og begynder at klappe i mine hænder. Og kommer desværre så også atter i tanker om den der kuffert. Hmm, det tager kun fem minutter til. Og så skulle det hele gerne være klappet og klart. Og lidt søvn skal indhentes inden det går løs. Pas godt på fædrelandet så længe!

0 tanker om “Czechoslovakia”

  1. TAK piger – I kan tro det er en dejlig tur indtil videre… og det er især dejligt at være her på kurophold, mm, totalt bedstemor og læx!

    Mona – tak for award’en, sådan en har jeg aldrig fået så længe jeg har blogget, så det er lidt af en ære 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *