Verbal sprog adskiller mennesker fra dyr

Lige nu er min viden om audisme ikke specielt omfattende, den er faktisk minimal, som de fleste andre døves og hørendes. Så for at kunne udforske begrebet, må der komme mange flere indlæg. Og meget gerne mere feedback. Men jeg kan starte med at præsentere en oplysning, vi i går fik fra Dirksen Baumann, en oplysning, der egentlig var ret tankevækkende.

Lingua = tunge
Lad os tage ordet sprog. På engelsk staves ordet sprog language. Language kommer fra det latinske ord lingua. Og lingua betyder direkte oversat tunge. Så vores brug af ordet language er lig med tunge. Med andre ord; den gængse opfattelse er, at sprog bliver dannet ud fra tungen. Vi har aldrig tænkt over det, men bare accepteret det.

Sprog er menneskeligt
At beherske tungemålet er det, der adskiller homo sapiens fra andre dyrearter. Vores tidlige forfædre havde ikke udviklet deres struber til at kunne tale, som nutidens mennesker kan. Siden da er mennesket blevet en hel del mere udviklet – i dag har vi civilisation og teknologi. I dag kan alle mennesker tale. Papegøjer kan tale, men det er på et andet niveau. Vi har et sprog. Sprog er det, der adskiller mennesket fra dyr. Det kan vi alle blive enige om.

Når man er født døv, og dermed ikke kan høre lyde, så har man ikke den naturlige forudsætning for at kunne tale. Hvis man ikke kan tale, eller vil tale, hvad er man så? Er man så mere dyrisk, end man er menneskelig?

En sammenfatning:
Sprog er menneskeligt
Ordet sprog (lingua) betyder tunge
Er man så ikke et menneske, fordi man ikke bruger et sprog via tungen?

Hvad siger I? Vi kender alle den fordom, at døve måske er lidt dummere end de fleste mennesker. Måske det hænger sammen med ovenstående? Og mon ikke det er derfor, at den udbredte opfattelse er, at døve skal “fixes”, således, at de passer ind i majoritets-samfundet?

Update: I dag ved man, at det er de neurologiske mønstre, der danner basis for sprog. Så det har meget lidt hold i virkeligheden, at det talte sprog er det eneste ‘rigtige’ og menneskelige. Det er en forestilling, som ligger lidt for fast indgroet. Hvilket resulterer i, at man altid har presset døve til at lære sprog via deres ører, som ikke fungerer optimalt. Dirksen sammenligner det med, at man skulle presse blinde til at lære at læse via deres øjne. Ville det fungere?

NB: Her til aften er der oplæg om audisme ved Dirksen Baumann i De Døves Kirke på Frederiksberg. Alle pladser (130) er booket, og der er over 30 på venteliste. Så det må man tage som et udtryk for, at interessen er stor!

Definitioner på audisme

Audisme: [αw’dismə] sb.
1. Opfattelsen, at man er overlegen, baseret på ens evne til at høre eller opføre sig som en, der kan høre.
2. Et fortrinssystem baseret på høreevne.
3. En metafysisk indstilling, der kæder menneskelig identitet sammen med tale.

Herover er tre definitioner på audisme, som er oversat til dansk. Disse er taget fra essay’et Audisme: Udforskning af Undertrykkelsens Metafysik af H-Dirksen L. Bauman. Når jeg har fået fat i en PDF-fil, kommer der et link her.

Hvad er audisme?

Første gang jeg hørte om audisme, havde jeg det lidt mærkeligt med det begreb. Hvorfor har vi døve behov for at have vores egen term for diskrimination? Bliver vi virkelig diskrimineret? Er det, vi oplever, ikke bare usikkerhed fra majoritetens side? Er det ubehøvlede, og måske sårende, man som døv kan opleve, ikke bare uvidenhed? Man ved jo ikke bedre.

audism1.gif

Kan vi ikke bare bruge termen for diskrimination af handicappede i stedet for audisme? Samfundet vil gerne stemple døve som handicappede. Men i virkeligheden er det nok de færreste døve ser sig selv som reelt handicappede. Vi har måske et handicap, men det kan elimineres næsten fuldstændig ved hjælp af tegnsprog. Men bare det at måtte have tegnsprog har altid været en kamp for døve. En kamp, der altid har været skjult for det store flertal.

Hvis en døv bliver nægtet at komme ind i en bus, har vi en sag. Hvis en døv bliver tvangssteriliseret, har vi en sag. Hvis 10 døve kan sige, at de samme personer bevidst forskelbehandler dem, har vi en sag. Men her i Danmark synes jeg, vi er så diffuse.

Lad mig komme med en række spørgsmål:

  • Er det audisme, konsekvent ikke at tage en døv persons meninger alvorligt?
  • Er det audisme, at fratage døve tegnsprog – også selv om de har fået cochlear implantater og dermed har opnået en vis, individuel hørelse?
  • Er det audisme, at plejepersonale på en døv plejehjem taler hen over hovedet på den døve beboer, der ikke har en chance for at følge med?
  • Er det audisme, at mobbe en person, fordi personen ikke hører alt?
  • Er det audisme, at en voksen døv aldrig nogensinde har kunnet tale ordentligt med sine egne forældre, fordi de aldrig har lært sig tegnsprog?
  • Er det audisme, at fyre en person, fordi denne er døv?
  • Er det audisme, at love døve, at de kommer til at høre med cochlear implantater, for at det så aldrig kommer til at ske?
  • Er det audisme, at enkelt-integrere døve uden kontakt til deres ligesindede?
  • Er det audisme, at himle med øjnene, hvis det tager lidt længere tid for en døv at bestille noget?
  • Er det audisme, at sige: ’Om lidt’ når en døv spørger, hvad man snakker om, for så derefter at sige: ’Det var ikke noget spændende’?
  • Er det audisme, at frasortere en døv jobansøger, fordi denne er døv?
  • Er det audisme, at eksperimentere med f.eks. galvanisation på døve ører for at få dem til at høre?
  • Er det audisme, at prøve alle mulige religiøse helbredelsesritualer, for at få døve gjort til hørende?
  • Er det audisme, at man generelt vil lave om på døve uden at spørge dem?
  • Er det audisme, at snakke om døve og forske i døve, uden overhovedet at have dem med i processen?
  • Er det audisme, at forske i, hvordan man genetisk kan opdage døvhed, for så at fjerne det foster, der er døvt?
  • Har I flere eksempler? Måske noget, I selv har oplevet?

    Audisme

    Nu vil jeg gerne snakke om audisme. Alle har hørt om racisme for eksempel. Når mennesker af en anden hudfarve af den gængse bliver diskrimineret. Eller sexisme, når det er kvinder, der bliver diskrimineret. Audisme kommer af audio, som betyder lyd, og isme. Audisme er, når mennesker bliver diskrimineret, fordi de er døve. Diskrimination, der er baseret på lyd. Jeg har lige tilføjet Audisme som et af mine kategorier, så det her er første indlæg af mange om audisme. Læst enkeltvis er de nok kringlede, så de skal læses i sammenhæng. Og engang bliver det hele måske sammenfattet. I kan snildt være med – i kommentarsporet, på e-mail eller på egne blogs.

    Før jeg går videre, så vil jeg lige fortælle om min motivation. Jeg er netop startet på aftensskole-kursus i noget, der hedder Deaf Studies. Eller døvestudier, som det hedder, hvis vi skal oversætte til dansk. For ja, der findes nemlig døvestudier. Dem hører man bare ikke ret meget om. Til gengæld er Deaf Studies meget udbredt i England og i USA. Her kan man læse om det på universitetet. Her i Danmark kan vi desværre ikke prale af noget tilsvarende på universitetsniveau, men det aftensskolekursus vi har på KC nu er en god inspiration.

    asl-dst-bauman.jpeg

    Her til aften havde vi Dirksen Baumann fra Gallaudet University i USA som oplægsholder.Han var meget passioneret omkring audisme. Han sagde for eksempel: Hvorfor siger man altid: ‘Du har mistet din hørelse’ frem for at sige ‘Du har vundet din døvhed’. Mange hørende mennesker ville sandsynligvis sige, at det var det rene nonsens. Hvordan kan man fejre, at man er blevet døv? Og her må jeg straks indskyde, at Dirksen Baumann faktisk er hørende. Ligesom i rigtig hørende. Hele sit liv har han kunnet høre, fortalte han her til aften, men det var først, da han var 21, at han blev hørende. Det var her, han begyndte at forstå. For alvor.

    Dirksen Baumann er virkelig en af de mest indlevende mennesker, jeg nogensinde har mødt. Selv om han er hørende, så har han fuldstændig sat sig ind i døveverdenen. Han påstår ikke, han er ekspert. Det er ellers en titel, som mange andre hørende, der har påtaget sig, selv om de intet ved om det at være døv. Men alt det, Dirksen siger, til gengæld er noget, som døve virkelig nikker genkendende til. Det er der meget få hørende, der har præsteret. Så han har været den store inspirator til denne blogrække.

    Der kommer flere indlæg senere. Jeg påberåber mig bestemt ingen eksperttitel, men jeg mener virkelig, som privatperson, at det er på tide, at vi får diskuteret audisme grundigt. Ikke for at provokere, men fordi der virkelig er et behov, for at vi alle tager det alvorligt. Der er behov for en holdningsændring i samfundet. For vi døve råber ikke op om audisme, uden at der er en grund. Mere herom senere. I næste indlæg prøver jeg at få kortlagt, hvad audisme egentlig er. Har I eksempler?

    Glad, tryg og tilfreds

    Lige inden afgang fra arbejde løb jeg op og ned ad gangen på arbejdet med vilde øjne og skræmte et par kvindelige kolleger en smule: Jeg har ikke shoppet i to, to, uger! Og så løb jeg ud af døren i en fart. Nu er jeg glad, tryg og tilfreds. Og nok også en smule ruineret. Men hvad så, hvis man er den lykkelige ejer af et par lange, grå skindstøvler fra Billi Bi og en vamset, grøn strikkjole fra Tiger of Sweden? Pyt med, at støvlerne nok lige kostede et par hundrede bobs mere end budgetteret. Og som extra bonus er jeg også ejer af et par pige-tights med små uhyrer på. Nuttet. Og ah, tilfredsstillelse!

    Nogle gange…

    … kan man endelig puste ud og slappe af igen, når det er mandag, og man er på arbejde.  Thank you, it’s Monday! Hvem skulle have troet det? Men når weekenden har været hæsblæsende og spækket til med aftaler, så er det rart med en kontortjans og en kop kaffe ved skrivebordet. Og indrømmet, det her tangerer også en blog-overspringshandling! Men om lidt tager jeg fri – og så står den på shopping. Lækre materialer og douce efterårsfarver!

    Sibusiso Zuma

    Når man, som jeg, er døv, så kan man nok ikke have sange på hjernen. Hvilket jo er logisk nok. Men jeg får ind i mellem navne på hjernen. Mon det er normalt? Lige nu er det Sibusiso Zuma, der kører rundt oppe i hjernen. Ved ikke hvorfor. Men Sibusiso lyder sjovt. Si-bu-si-so. Han er enelleranden afrikansk fodboldfætter, der har spillet her i Danmark. Og nu, hvor vi er i den boldgade, så har jeg også lidt Zinedine Zidane oppe i knolden. Lækkert navn. Gad vide, om jeg ville have mange sange på hjernen, hvis jeg var hørende? Gad vide, om jeg i virkeligheden er musikalsk? Måske jeg bare er mærkelig. Si-bu-si-so. Mmm. Gad godt, at have en kæreste, der hed Sibusiso. Måske jeg bare skulle begynde at kalde ham herhjemme for Sibusiso. Det er unægteligt sjovere end at kalde ham Lars. Og han kan da umuligt have ret mange indvendinger mod det.

    Sund livsstil

    Fik et chok i morges. Havde lige regnet med at komme ned under den der magiske (og hemmelige) vægtgrænse i dag, efter ugens anstrengelser, men så viser det sig, at jeg har taget en meget uvelkommen kilo på.  Men okay, jeg tænkte ikke uden videre over, hvad jeg fyldte korpusset med de seneste dage. Arbejde, arbejde. Aftensskole. Spise ude, spise pizza. Og det var nok også den Ritter Sport med mint, der skulle forkæle mig. Men så er det jo godt, at jeg er blevet yogi. Eller næsten da. I hvert fald en ret skøn måde at starte en dag på – med en times yoga. Og så direkte på arbejde, uden mascara. Gisp. Det er lige før, jeg bliver totalt au naturel – nu skal jeg bare lige have den der lette, alfeagtige skikkelse med. Lang, urimeligt hård kamp forude! 

    Potensforlængere

    Kald mig bare et uvidende kvindemenneske. Men i min optik er det, for nogle mænds vedkommende, nok sådan, at jo længere objektiv eller større fotoudstyr de kan flashe, jo mere svulmer deres stolthed over at kunne præstere i kunsten at tage fikse billeder. Lad os bare kalde indkøb af stort fotoudstyr en potensforlængende virkning på det mandlige ego. Men med dette her synes jeg godt nok lige næsten, at det er at stramme den.