Hvad er audisme?

Første gang jeg hørte om audisme, havde jeg det lidt mærkeligt med det begreb. Hvorfor har vi døve behov for at have vores egen term for diskrimination? Bliver vi virkelig diskrimineret? Er det, vi oplever, ikke bare usikkerhed fra majoritetens side? Er det ubehøvlede, og måske sårende, man som døv kan opleve, ikke bare uvidenhed? Man ved jo ikke bedre.

audism1.gif

Kan vi ikke bare bruge termen for diskrimination af handicappede i stedet for audisme? Samfundet vil gerne stemple døve som handicappede. Men i virkeligheden er det nok de færreste døve ser sig selv som reelt handicappede. Vi har måske et handicap, men det kan elimineres næsten fuldstændig ved hjælp af tegnsprog. Men bare det at måtte have tegnsprog har altid været en kamp for døve. En kamp, der altid har været skjult for det store flertal.

Hvis en døv bliver nægtet at komme ind i en bus, har vi en sag. Hvis en døv bliver tvangssteriliseret, har vi en sag. Hvis 10 døve kan sige, at de samme personer bevidst forskelbehandler dem, har vi en sag. Men her i Danmark synes jeg, vi er så diffuse.

Lad mig komme med en række spørgsmål:

  • Er det audisme, konsekvent ikke at tage en døv persons meninger alvorligt?
  • Er det audisme, at fratage døve tegnsprog – også selv om de har fået cochlear implantater og dermed har opnået en vis, individuel hørelse?
  • Er det audisme, at plejepersonale på en døv plejehjem taler hen over hovedet på den døve beboer, der ikke har en chance for at følge med?
  • Er det audisme, at mobbe en person, fordi personen ikke hører alt?
  • Er det audisme, at en voksen døv aldrig nogensinde har kunnet tale ordentligt med sine egne forældre, fordi de aldrig har lært sig tegnsprog?
  • Er det audisme, at fyre en person, fordi denne er døv?
  • Er det audisme, at love døve, at de kommer til at høre med cochlear implantater, for at det så aldrig kommer til at ske?
  • Er det audisme, at enkelt-integrere døve uden kontakt til deres ligesindede?
  • Er det audisme, at himle med øjnene, hvis det tager lidt længere tid for en døv at bestille noget?
  • Er det audisme, at sige: ’Om lidt’ når en døv spørger, hvad man snakker om, for så derefter at sige: ’Det var ikke noget spændende’?
  • Er det audisme, at frasortere en døv jobansøger, fordi denne er døv?
  • Er det audisme, at eksperimentere med f.eks. galvanisation på døve ører for at få dem til at høre?
  • Er det audisme, at prøve alle mulige religiøse helbredelsesritualer, for at få døve gjort til hørende?
  • Er det audisme, at man generelt vil lave om på døve uden at spørge dem?
  • Er det audisme, at snakke om døve og forske i døve, uden overhovedet at have dem med i processen?
  • Er det audisme, at forske i, hvordan man genetisk kan opdage døvhed, for så at fjerne det foster, der er døvt?
  • Har I flere eksempler? Måske noget, I selv har oplevet?

    0 tanker om “Hvad er audisme?”

    1. Det er audisme, at man ikke tror at døve selv kan vågne op om natten, for at give deres nyfødte baby mad. Man bliver vækket og spurgt, “har du givet ham mad?” og jeg har spurgt mig for, de andre i min mødregruppe (hørende) er ikke blevet udsat for det.

      Det er audisme, at man tror at fordi jeg kan tale nogenlunde og høre lidt, at de beder mig om at oversætte/fortælle det videre til min døve kæreste, fordi de ikke selv gider kommunikere med ham via papir og pen eller bestille tolk.

      Det er audisme i det klareste fortegn, at ens faster bliver ved med at sige at jeg taler så godt, at man skulle tro jeg var hørende, jeg er døv, get over it!

      Men det er også audisme, at jeg bruger tegnsprog til min mor for at snakke privat, så hverken min bror eller far kan følge med.

      Jeg kunne blive ved, Mette!

    2. Klejs, ja, du må meget, meget gerne blive ved med eksempler, jeg tager jo gerne audisme op på flere måder, og eksempler er velkomne. Vi kan desværre ikke brillere af videnskab og forskning (fordi man simpelthen aldrig har set det som værd NOK at forske i døve?) – men til gengæld kan eksemplerne, som er mange, komme frem i lyset.

      Nogle har oplevet det mere voldsomt end andre.

      Jeg synes, det er audisme, at folk synes, det er utroligt, at jeg KAN skrive, selv om jeg er døv.

      Jeg synes, det er audisme, at man har opdelt døve og hørehæmmede i klasser efter hørelse, og ikke intelligens

      (jeg endte i en døveklasse, fordi jeg er døv, og her var niveauet 3-4 klasser under, selv om mange var klogere end i den anden klasse)

      Jeg synes, det er audisme, at man IKKE har noget valg omkring at give ens lille, døve barn (med eller uden CI) tegnsprog.

      Vil gerne tale om ideologisk, instututionel og individuel audisme senere. På den måde kan man anskue audismen på forskellige måder.

    3. Det var audisme, da min klasselærer i folkeskolen favorisede mig frem for de andre i klassen blot fordi jeg talte lidt bedre end de andre dengang.

      Det var audisme, at min gamle folkeskoleklasse var udstillingshunde, som vores lærere kunne vise frem til gæster, gø Elisa gø. Er hun ikke dygtig? Hun kan tale helt selv.

      Det var audisme, da min klasse gjorde oprør og ikke gad have artikulation mere, men de tvang os. Heldigvis stoppede det i de større klasser.

      Der var audïsme, at lade en udviklingshæmmet dreng følge os fra børnehaven til 9. klasse, og dermed sidestille os døve børn med hans intelligensniveau.

    4. Audisme er ligesom alle andre former for undertrykkelse.
      Så når bare man ser ned eller gør forskel på en døv person, pga døvheden er det audisme.

      Er man i tvivl, kan man vende det om og spørge om det er racisme at f.eks. dele klasserne op i sorte og hvide. Ja da. Så er det også audisme at dele klasser op udefra hørelsen på en døveskole!

      Tomas

    5. Mette skrev: Jeg synes, det er audisme, at man IKKE har noget valg omkring at give ens lille, døve barn (med eller uden CI) tegnsprog.

      Hmm..jeg mener kun det er forældre med CI børn der ikke kan få betalt tegnsprogs undervisning. Forældre med børn uden CI har altid mulighed for at hjælp til kurser, undervisning osv, men man skal kæmpe hårdt og til tider kan det blive nødvendig at skifte kommune for at få en bedre behandling

    6. Mette . Jeg synes emne audisme er en god emne – Du kan tænker dig, at skriver om audsime i døve bladet? Det er en god singalet . fx. Elisas indlæg. Jeg ken godt genkeder din og hendes eksemplar.
      Malene Klejs – Audisme er ligesom alle andre former for undertrykkelse. En eksemplar
      Er der audisme ,- at lægerne fraråde bruge tegnsprog til CI børnene ? – netop lægernes budskab til de forældre og andre fagelig folk.

    7. Hej Malene

      Som jeg har læst og forstået, så kan man ikke være audist/begå audisme mod hørende, da begrebet kun refecere til døve som bliver undertrykt af andre (hørende som døve).

      Når forældre (hørende) til CI opererede døve børn ikke får tilbudt tegnsprogskurser, er det ikke audisme, men noget andet som også er lige så krænkende.

      Tomas

    8. @Tomas: Du skriver det ikke er audisme ,når forældre (hørende) til CI-opererede børn ikke får tilbudt tegnsprogskurser. Hvorfor ikke? Det døve/CI-opererede barn bliver jo krænket, ikk’?

      Og så mener jeg bestemt ,at der er masser af audsime omkring os – sikkert meget mere end vi selv er bevidste om.

    9. Hmm, måske/måske ikke…
      Prøver at vende det om:

      Spørger mig selv, om det vil være racisme mod hvide forældre, hvis man undertrykker deres adoptivbarn fra Afrika?
      Barnet bliver udsat for racisme, men forældrene?

      Og tilbage igen:
      Døve børn bliver selvfølgelig udsat for audisme. Men deres forældre?

      Ja, der er meget audisme rundt omkring os døve. F.eks. på et arbejdsplads (i døve miljøet), og hørende sidder ved et bord og snakker uden tegnsprog, og døve ikke kan følge med. Men ved det andet bord sidder døve og tegner, og hørende godt kan følge med.
      Audisme…

    10. Malene – jeg synes, det er interessant, fordi ovre hos Mette Bau mener hun, at det netop er forældre til CI-børn, som har fravalgt tegnsprog (forældrene, altså) , der bliver “påduttet” tegnsprogstilbud. Så I siger to helt forskellige ting. Måske det er lettere at overbevise om at få tegnsprog, men nu findes der jo næsten ikke nogen tilbud, så der er ikke noget at få alligevel.

      Audist begrebet skal vi også lige lufte i aften, når jeg er hjemme igen, for der er en række forskellige definitioner på audisme, og det er sådan set, frit efter min hukommelse, baseret på, at man favoriserer lyd og på den måde undertrykker døve. Alene det at se lyd som det eneste rigtige, er en form for audisme.

      Pernille – helt enig – vi skal være mere bevidste om den audisme, der er rundt omkring. Det behøver ikke at være negativt.

    11. Audisme i sig selv er IKKE positivt – men det kan vel være positivt at være bevidst om audisme, både når man er døv og hørende. Alle laver fejl, men hvis bevidstheden bare er der. Og det er meget positivt, hvis der gives plads til en snak om audisme – og at man er åben for at høre, hvad der kunne ligge bag ordet. Hvad synes du?

    12. Hej Mette
      Godt at se audisme taget op i flere vinkler.

      Som døvblevende og nu CI bruger følger jeg selv jeg ser det fra flere vinkler. Fysisk er jeg stok hamrende døv uden ci.

      Har altid fået ros for en smuk tale, efter at have haft ci i et års tid får jeg så at vide at nu er min tale så vidunderlig, hvorfor har man så bildt mig noget andet ind i 30 år ?
      er da glad for at kunne tale, det giver frihed på mange måder men også et kæmpe handicap da f.eks kollegar glemmer at jeg er døv. Det medfører at jeg ikke får vigtig information om f.eks kursus, tidspunkt eller sted for julefrokost er ændret.

      Det kan også være et handicap blandt døve, hvis jeg vil kommentere noget i en forsamling, bliver lidt anspændt, bliver mit tegnsprog desværre hurtigt meget dansk præget, særligt hvis fordraget bliver holdt på dansk. Det er så ikke en bevist audisme fra min side at det nærmest bliver tegndansk. Tit opdager jeg det først bagefter.

      det var så lidt tanker om emnet fra min side.
      Venlig Marianne

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *