Udslukte smagsløg

Nu må den der sygdoms-ting altså godt snart vige bort. Jeg er på femte dag sådan lidt slatten, hverken død eller levende. Seneste sjove tiltag er, at jeg hverken kan lugte eller smage nu. Håber dælme ikke, det er permanent tilstand. Også selv om bonus’en er et legemstab på 800 gram. Det er nemlig ikke længere sjovt at spise. Jeg er jo en stor lyst-spiser. Kender I det med, at man laver mad til to dage, og så viser det sig at maden smager rigtig godt, så man lige nupper en ekstra portion. Og så er der pludselig ikke nok til dagen efter. Hul i det, tænker man, og spiser resten. Sådan en person er jeg. Hader mig selv, men er i mine lysters vold. Men lige nu smager alting af ingenting. Tænk hvis det så blev en permanent tilstand. Min livskvalitet ville blive reduceret med 47% eller sådan noget. Og så ville jeg altså indtage grød og suppe til aftensmad hver eneste aften. Grød er jo ganske prisbilligt og grød har en sjov konsistens. Suppe, ja. Men en vis slankeeffekt må det da have. Ligesom i de magre gamle dage. Overvejede et kort øjeblik her til aften at teste det der øllebrød, som veninden glemte på mit køkkenbord, beregnet til fodring af hendes baby. Altså, det må jo være nærende. Kun det bedste til baby. Sådan er mødre jo. Økologisk, biodynamisk, giftfrit, detox. Alt det der. Men jeg er så endt med at have en 2 mands portion risengrød lystigt kogende ude i køkkeneren. Det er varmt, det er grød, og så smager det egentlig ret godt… mm, kanel og smør, hvordan vækker man lige smagsløgene, bare i 10 minutter? Og skulle man overveje risalamande… åh, skrid, sygdom!

0 tanker om “Udslukte smagsløg”

  1. Da jeg var barn elskede jeg øllebrød, når jeg var syg og jeg tør næsten ikke fortælle hvorfor, for det er lidt klamt. Nå skidt, jeg gør det alligevel. Øllebrød smager af PRÆCIS det samme hvad enten det er på vej NED i halsen eller på vej OP igen. :-S

    God bedring! 🙂

  2. Hahaha… det er da verdens allerbedste grund til at spise øllebrød som sygemad 🙂

    Faktisk har jeg aldrig smagt øllebrød. Så det burde jeg faktisk prøve. Omend min sygdom ikke er på vej NED/på vej OP agtig.

  3. Ha Ha, det er nok den bedste blog indlæg jeg har læst fra dig i laaang tid. Jedg sidder her og klukker for mig selv og får helt ondt af dig. Især nu hvor du skriver om risengrød og risalamande … 😀

  4. 🙂 Tak for de pæne ord! Har også bedre tid til at kæle for detaljerne, nu, hvor der ikke er andet at lave end at se Vild med Dans (for første gang!) – og jeg kunne forøvrigt godt smage ca. 50% af risengrøden. Hurra.

  5. arh hva!! risalamande!!! :0) uhhhm

    arh hva!! øllebrød!!! :0I arrdrghhargh

    arj ja – det er sku da bare Så træls! når man ikke kan smage noget!

    skrid sydom!!

  6. Nu vil jeg lige korrigere dig… Du skrev “I de magre gamle dage”… Sådan var det ikke, faktisk så spiste de langt mere kalorier pr. dag end vi gør. Det som har ændret sig er at vi rører vi for lidt og derfor bliver gennemsnitsdanskeren overvægtige. Så det er ikke kosten, der er noget galt med, det er vores motionsvaner.

  7. Niller – ja, det var mere rigtigt at skrive ‘økonomisk magre gamle dage’ – for jeg kan godt huske, mine bedsteforældre har fortalt, at der var meget ‘fyldmad’ for at spare på penge – hvor kommer udtrykket ’spis kartofler til’ ikke fra? Og det samme med brød. Ting, som i dag bare er det værste fy, man overhovedet kan spise. Dengang sparede man på kødet, i dag sparer man på kulhydraterne 🙂 Og din lille hint er jo også rigtig – meget mere motion! (men først når jeg er blevet 100% frisk :-))

  8. Nu man snakker om løg. Så kan jeg godt huske at min klasseveninde tog fejl af æble og løg. Hun opdagede det ikke før hun tog den første bid i frikvarteret. 🙂 Hun tog faktisk 3 eller 4 bid mere, bare for at holde fanen højt. Det holdt ikke i længden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *