Præ-ferie

Gullfoss er da lidt vild, hva?
Det dér Gullfoss er da lidt vild, hva?

Troede en overgang at jeg rent faktisk havde dræbt min blog. Men efter en række skud i tågen viste opgraderingen sig at virke. Jeg synes lige nu, jeg er ret hård ud i det der geek agtige – af en kvinde at være, altså. Nåmen, er lidt småsent oppe, fordi den står på miniferie i morgen. Vi skal til Reykjavik og danse på vulkaner, svømme romantiske ture i det der Blaa Lonid og suge varm kakao på Hressingarskalinn, okay, kortere: Hressó. Faktisk bestilte vi rejsen, fordi vi hørte, at folk slæbte B&O anlæg hjem med gigantiske rabatter, og det skulle vi i hvert fald ikke glippe. Men man straffes jo for sin ondskabsfulde tankegang, og det viste da sig også, at enelleranden dims i den islandske nationalbank valgte at sætte noget kurs-halløj efter euroen, så det på en eller anden indviklet måde så ikke bare længere er muligt at snylte på historisk lav kurs. Tur til dobbelt pris, dér. Farvel, ny MacBook Pro 15″. Så kan vi lære det. Men jeg glæder mig nu altså til det islandske. Og sidst, men ikke mindst: At se rosin-drengen på en hest!

0 tanker om “Præ-ferie”

  1. Her sidder din kollega så i det gråtriste DK, på vej i seng 3 timer senere end planlagt og skal på job i morgen. Er slet ikke misundlig – not all.

    (Håber nemlig at kolleagen dær – falder af hesten :p).

  2. MacBook Pro 15 eller ej, så lyder det fantastisk at I skal danse på vulkaner osv osv. Det skulle være fantastisk på restaurant Orange i Reykjavik.

    God tur!

  3. Nadia – det håber jeg da ikke, for det gør nas 🙂

    Mie – tak for tippet. Må lige tjekke det ud. Er en milliard spisesteder her – og en fordel at elske fisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *