Kæreste-træning

Så kom knægten med til morgenspinning her i dag inden fanden fik sko på. Det var hans anden gang. Første gang han var med, var han ved at dø efter 15 minutter – og så kom det rimelig arrigt fra ham: Jeg hader hende! (instruktøren) og så derefter: Jeg hader dig! (mig) … og efter 45 minutter var han rimelig færdig at se på. Men det første han så sagde efter timen var: Jeg vil igen! Som sagt, så gjort. Vi tog en semi-romantisk og i hvert fald meget tidlig spinning-lesson her til morgen. Det er noget ømt over at træne med sin kæreste. Og denne gang var han forberedt, så han ikke blev nødt til at gå ned og slå instruktøren ihjel. Eller noget. Nu har han så lige investeret i et funklende nyt FitnessDK kort – og næste gang er det nok mig, han river rundt med – ovre i den der skrækindjagende afdeling, hvor mænd spankulerer rundt og flytter rundt på store vægte. Hmm. Men det kræver jo nok lidt muskelmasse, før jeg er i stand til at slå nogen ihjel.

0 tanker om “Kæreste-træning”

  1. Kan ved min død ikke forstille mig at cykle på samme sted til sveden springer og man får blodskudte øjne til tecno bass musik og indhale andres dunster kl. seks om morgen. Forstår ikke helt at folk siger man bliver afhængig af det. Det er en gåde, jeg ikke har lyst eller gider at løse, hehe.

  2. Jeg forstår heller ikke at folk gør det kl. 6 – men til gæld forstår jeg godt hvorfor I gør det 🙂
    Jeg foretrækker en cykeltur til arbejde i stedet og bruge fitnessdk i løbet af en formiddag eller dag.
    Min kæreste slæber mig også til de større muskelsafdelinger hvor jeg slet ikke hører hjemme! Når jeg skal til en maskine, kan jeg se at vægten har været nede på 90 kg, og jeg må altid lette vægten op til 25 – 40 kg, afhængigt maskinetyper, men alligevel..

  3. Elisa – jamen altså, jeg forstår det heller ikke. Er fuldstændig smadret ud på aftenen de dage, hvor jeg dyrker spinning. Men jeg arbejder på at finde den hemmelige gåde…

    Christina – grunden til at jeg gør det kl. 6.30 er:

    1) Så er det nakket!
    2) Man føler sig så lækkert frisk bagefter
    3) Ingen laver aftaler på dét tidspunkt (og der røg undskyldningerne)
    4) Der er lidt færre mennesker i fitnesscentret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *