Sorte vægge

Så er der weekend, jeg er alene hjemme, og indretningshumøret er er i top. Detteher lækre billede er sakset fra BoligMagasinets senge-guide. Lige siden jeg besøgte en veninde i hendes indretningsarkitekt venindes (kæmpestore, topstylede) københavnerlejlighed har jeg været ret hooked på at male en af væggene sort. Det ser bare så fedt ud – især, hvis det sættes op mod noget hvidt. Og akkompagneres med en lysekrone. Og hvis man sætter sin store fladskærm på den sorte væg, kan det næsten ikke ses, at man ikke kan undvære sin daglige fix TopModels, eller hvad man nu er til. Nu har jeg hverken en flad eller ser så meget tv, men I ved, hvad jeg mener. Og ved samme lejlighed – så kunne min seng egenlig bruge en enkel og stramt designet sengegavl. Ligesom det man ser på billedet. En boxermadras gør det jo ikke alene. Der mangler den sidste finish. Hmm… men lige nu er top-prioritet at få min gamle kommode ned i kælderen, flytte mit lille Habitat-bord ind i soveværelset og se, om jeg kan finde et stort, dejligt spise/arbejdsbord, noget brugt måske, til stuen, så der er plads til at pusle om forskellige ting, projekter, arbejde og at have spisende gæster.

0 tanker om “Sorte vægge”

  1. Åhh hvor er det fint. Tak for billedet – det burde jeg selv have fundet med mit BoligMagasin-gen.

    Jeg maler helt klart min ene væg sort i det nye hus. Med det hvide skrivebord – og en fin opslagstavle bliver det perfekt. Lover lover lover at blogge engang i April når det er sket 😀

  2. Det var faktisk med dig og din kommentar, at jeg postede det med den sorte væg… for sikke et fint billede. Godt at du lover. Ellers ville jeg insistere!

  3. Det ser fedt ud.. men man skal altså have god plads før det virkeligt fungerer. Vil jeg påstå. Ellers gør det rummet for “småt” med en så mørk væg.

  4. Ja, jeg tror du har ret… hendeher boede også i en kæmpelejlihed. Det så fedt ud. Men man kan vel nok drømme… med sine 54m2!

  5. Ja – fedt sort på en side væggen. Men jeg vil ikke have sort på en væggen i min soveværelser, fordi soveværelser er meget lille og påvirket meget mørk i værelser . Ellers jeg bliver til zombie hehehehe

  6. Hej Mette, Tak for komplimentet! Jeg er meget beæret over at min lejlighed er blevet nævnt på din blog. Nej sort skal man ikke være så bange for. Alt foran en sort væg bliver fremhævet og får det til at se lækkert ud.. men man skal holde det enkelt.. Det værste ved de sorte vægge er hvis det er en vægflade man tit går forbi eller sidder op af, så bliver den altså hurtig grim og skræmmet. Så det er tit frem med rullen. Og husk det virker kun på en helt glat overflade. Vi er nu godt nok selv ved at finde farvekortet frem igen og overvejer en anden farve til foråret. Forandring fryder. 🙂 God fornøjelse med den sorte væg…

  7. Ja, forandring fryder! Og man skal vist heller ikke være bange for at finde malerrullen frem. Jeg er stadig lidt meget kylling – så det bliver nok ikke lige foreløbig, der sker noget dramatisk med mine vægge 🙂 Og fed lejlighed du har, for øvrigt, og søde hunde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *