Vægt-træning

Jeg vil gerne sige undskyld til alle dem, jeg forulempede på cykelstien her til morgen, fordi jeg kørte med en gennemsnits-snegle-hastighed på noget omtrent i retning af 10 kilometer i timen. Det var en kamp at komme på arbejde. Det der med vægttræning er noget helt andet end spinning. Det er måske hurtigere at gennemføre, en tre kvarters tid cirka, men jeg måtte altså nærmest kravle ud af badet bagefter. Der var ikke så meget som skyggen af den der good-feel, der opstår efter spinning, et langt og varmt brusebad og måske en tur i saunaen. Åh, mine lår. Åh, mine baller. Jeg kan ikke gennemføre bare det at gå op eller ned af en trappe. Det var så lige dagens piv herfra. Men ved I hvad, jeg er frisk på at træne med vægte under kyndig vejledning to gange om ugen. For den der badevægt hjemme i soveværelset begynder faktisk at kommunikere ting ud, som jeg kan lide at høre.

0 tanker om “Vægt-træning”

  1. Du er nu ret dygtig til at knække kiks af en nybegynder at være…;-)

    Et sjældent seriøst indspark fra mig:

    Det er en meget fornuftig idé, at træne med vægte, både på diæt og på “ikke-diæt”.
    For dit vedkommende gælder det om at bevare den muskelmasse du har og i videst muligt omfang kun at smide fedt; og det er vægttræning i kombination med fx spinning og fornuftige spisevaner uovertruffen til.
    Hertil kommer, at den styrke du får med vægtene kan bruges i hverdagen og det er jo ikke så tosset!

    Og til det useriøse igen: PUTTEFIS!! Haha!

  2. Åhhh tak… det er dejligt at høre. Så tør jeg godt at prøve igen!

    PS. Du må altså ikke kalde mig puttefis på bloggen 🙂

  3. Noget andet er, at du ikke bliver ved med at blive lige så øm! Selvfølgeligt skal der gerne været nogen træningsømhed (ellers har du ikke trænet hårdt nok 😉 ) – men det er altid værst de første gange når man starter på en ny træningsform.

  4. Ja! Det er absolut en betryggende tanke… at det ikke bliver ved. Så må man tage slæbet de første par gange og LADE være med at stoppe igen for så at gentage forsøget om et par måneder.

    🙂

  5. Sejt gået med vægttræning! Træning med vægte er super godt – det sætter forbrændingen op i 48 timer efter endt session sammenlignet med 24 timer for konditionstræning, som spinning jo er. Så keep up the good work 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *