Fag for næste semester på plads

Så har jeg meldt mig til tre nye fag på ITU næste semester. I modsætning til Københavns Universitet er fagudbuddet allerede nu på plads, og man tilmelder sig denne uge. Dejligt og effektivt. Jeg har været en tur i tænkeboksen, for det er den sidste almindelige semester på overbygningen. Efter sommer står den jo på specialeskrivning. Så valgene skal gerne være lidt fokuserede på en uddannelsesprofil. Når først jeg altså lige har sørget for at opfylde kravene om mindst to T-fag (tekniske fag) to B-fag (business fag) og et P fag (policy/jura fag). Og så tager jeg sideløbende med specialet det allersidste fag, som helt sikkert bliver et business-fag. Specialet skal nemlig helst være e-business relateret. Nå, men er I ikke helt vildt spændte over, hvad jeg så har valgt? Det er:

  • Enterprise arkitektur (T)
  • Juridiske forhold ved opstart af virksomhed (P)
  • Perspektiver på e-business (B)

Specielt det tredje fag lyder spændende. Men nu skal jeg lige fokusere 100% på det sidste miniprojekt i e-learning og så 4 ugers projektet, hvor den står på brugertest ude på et gymnasium næste uge. Spændende, men også lidt stressende – da jeg stadig er der i projektskrivningsfasen, hvor der er mange beslutninger, der står åbne, og som skal tages og føres ud i livet. Nå, men så ved I, hvad jeg går og laver for tiden.

3 tanker om “Fag for næste semester på plads”

  1. Tillykke med dit nye internet hjem, jeg skyndte mig at flytte med 🙂
    Jeg har lige modtaget brev fra ITU om, at jeg er optaget på e-business og jeg glæder mig vildt meget til at starte! 😀 Så jeg synes dine mange små indlæg om dit studie er ret interessante, da du har taget flere af de fag jeg også har kig på.

  2. Velkommen med! Og tillykke med optagelsen på ITU – og e-business er absolut et godt valg. Nu ved jeg ikke så meget om de andre linjer, men du bliver glad for valget. Og måske ses vi så på Scrollbar en dag… eller på hold, omend jeg nok har taget de fleste relevante fag til den tid 🙂

    1. Tak, tak og ja jeg er også sikker på at blive vældig glad for valget 🙂
      Jeg vil holde et lille øje åbent efter dig der ude, så måske ses vi i det nye år…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *