Den kollektive massepsykose der hedder julegaveshopping

Var lige i Frederiksberg Centret og hente nogle hårspænder til (alkoholfri-og-tidlig-hjem) julefrokost i aften. Et sandt helvede på jord. Da jeg stod i køen, frydede jeg mig lidt over, at jeg i år behændigt har undgået den kollektive massepsykose, der har ramt landet, og som hedder julegaveshopping. Med en kop kaffe i den ene hånd og den anden hånd ivrigt klikkende, fik jeg i går onlineshoppet fine julegaver til familien i Jylland. Klik, klik, pak ind, ja tak, send, ja tak – nu satser jeg bare ret hårdt på at PostDanmark får pakkerne bragt i sikkerhed i de jyske hjem. Hvis de først ankommer efter jul, ja, så er det jo bare ærgerligt for modtagerne – for jeg har bare ikke tid til at købe noget som helst og endnu mindre at stå på posthuset og være en del af den nationale massepsykose.  Jo, det er nok en lille tand dyrere at betale for indpakning og fragt og lynhurtigt gavevalg… men tid er jo penge, siger man. Ah, og der er ingen økonomisk pris for, at min sjæl stadig er intakt. Næsten da. Har jo et projekt, der ikke skriver sig selv. Jeg er i øvrigt også glad for at jeg heller ikke skal ud og se med DSB (endnu mere kollektiv massepsykose) i år – men i ro og mag kan blive her i safe zone – København. Ingen indespærring et ikke-hjemligt sted i år. Og så er det mig, der laver konfekten. Blev der sagt. Jul? Ja… okay. Det er i det mindste snart overstået, og der er da en kæmpe bonus i, at det er legitimt at drive den af og at spise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *