Digital natives og digital immigrants

Efter at jeg gik i gang med mit tredje miniprojekt i læring og IT og nu med 4 ugers projektet, har der været et par begreber, jeg er blevet fascineret af: Digital natives og digital immigrants. Forud for projekterne læste jeg som hyggelæsning (ja, jeg er vist blevet lidt syg) Morten Bays Homo Conexus, og Lars Konzacks Netgeneration og Nørdkultur der lige netop beskæftiger sig med disse unge Internetbrugere. Hvilket jo i bund og grund er digital natives. Og hvad er det så for et begreb? Native betyder indfødt og immigrant er så indvandrer. Man kan så være indvandrer eller kolonist, det handler alt sammen om øjet, der ser. Kolonister er for eksempel altid de indfødte kulturelt og sprogligt underlegne.  Nå men i den digitale sammenhæng er digital natives jo den generation, der er opvokset med, at Internettet og digitaliseringen bare er til stede. En ressource, man tager for givet, ligesom vi går ud fra, at der altid er elektricitet og rindende vand. Og det er så den generation, der i dag er teenagere og unge. Og de digitale immigrants, der er de gamle, de er så internetsprogligt- og kulturelt de unge underlegne. Det er da interessant. Omend man ikke skal idealisere den generation, det er jo heller ikke er alle unge, der reelt er interesseret i digitaliseringen. Man kan læse om digital natives og digital immigrants i denne artikel fra 2001 af Marc Prensky, der var en af de første til at præsentere begreberne. Her fandt jeg så nogle lidt underholdende formodninger. Indvandrere har altid en accent, og det samme gælder digital immigrants. For eksempel:

  • Internettet er den sekundære kilde for information – efter tv og avis
  • Bruger manualer frem for at stole på programmet selv lærer en at bruge det
  • Printer altid emails ud
  • Er nødt til at udskrive et dokument først for at rette det
  • Bringer folk hen for at vise et website i stedet for at sende link
  • Ringer og spørger om mailen er modtaget

Det er lidt sjovt. Jeg mener bestemt at jeg set i det lys er en digital native selv om jeg ikke er født i 1990 men lidt under ti år forinden. Hmm. Digitale natives drukner ikke i information overload (som en jeg kendte gjorde – vi måtte ikke sende ham unødvendige mails i en periode) men de kan navigere i strømmen. De fungerer rigtig godt i digitale netværk og de kræver instant feedback. De foretrækker at lære på en legende måde, f.eks. ved at spille spil frem for at sidde og lære. Og det er i modstrid med deres læreres syn på læring. Digitale immigrants tror ikke på, at de unge kan lære noget, mens de har tv’et kørende i baggrunden, eller lytter til musik imens. Fordi de selv ikke kan. Marc Prensky kritiserer vores uddannelsessystem for stadig at holde fast i de forældede accenter. At man holder fast i metoder, der virkede for immigranterne, selv om unge måske har ændret sig i dag. Men selvfølgelig betyder det ikke, at det så er legalt at sætte unge til at spille computerspil hele tiden. Marc Prensky udvikler selv computerspil, så det skal man selvfølgelig have in mente. Jo, der er bestemt masser af viden, der er kedelig, og som bare skal indlæres. Men hvad husker man så af det? Man har diskuteret, om børns og unges hjerner har ændret sig – at de i dag har sværere ved at fastholde deres opmærksomhed om en lang og tung tekst. Det arbejder man jo også med i journalistikken og i forbindelse med formidling til web. KISS – Keep It Short and Simple. Ikke noget nyt her. Digitale natives tænker i hyperlinks – altid på vej videre. Det må jeg personligt indrømme, er noget, som jeg også kæmper meget med. Det er jo let at hoppe videre, hvis noget bliver for kedeligt, trægt eller tungt – eller at jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge til. Nå men det er bare alt sammen meget interessant, og det, jeg beskæftiger mig med i begge mine to seneste projekter, omend digital natives og digital immigrants ikke er hovedemnet i nogen af de to projekter, men snarere en interessant sidebemærkning. Nu skal jeg så se nærmere på, hvordan opmærksomheden hos digital natives (og sådan nogle mennesker som mig) kan fastholdes. Hvad skal der til for gøre det? Computerspil kan for eksempel længe en ellers urolig teenager fast til samme sted i timevis. Og jeg må da indrømme, at selv om min opmærksomhed kan være meget svær at fastholde, så har jeg også prøvet at bruge mange timer på bestemte aktiviteter, der fornøjer mig, så jeg helt har glemt at spise, gå på toilettet eller at koncentrere mig om smertende skuldre. Det kaldes flow. Og her kommer min gode ven Mihaly Csikszentsmihalyi ind i billedet. Hvis jeg har tid, så gider jeg godt at skrive om ham også. Og indtil videre kan I se ham her i levende live. Lige før jeg får en crush på ham – sikke en sej, gammel mand i læderjakke. Og nu skal jeg lige prøve at finde flow i projektskrivningen – for jeg vil sgu godt snart være færdig med det.

5 tanker om “Digital natives og digital immigrants”

  1. Interessant indlæg :o)

    Tror nu nok jeg kategorisere mig selv mere som digital native end digital immigrant – og jeg er født i 1966 – men jeg har godt nok følt mig afskåret fra omverdenen i de 7-8 dage nettet ikke fungerede her i min nye bolig.
    Ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis jeg ikke havde kunnet logge på nettet på jobbet *G*
    Nå, men det var egentlig slet ikke det, jeg ville kommentere. Det var den der med musik under arbejdet.

    Jeg er “gammel” i den forstand, at jeg heller ikke kan koncentrere mig om en opgave, hvis der kører tv/musik – men jeg giver nu mine elever lov til at sidde med høretelefoner, når de skal arbejde selvstændigt.
    Problemet er mere, at de er ret længe om, at slukke for musikken…når jeg igen skal have deres opmærksomhed. Der har mange af dem endog MEGET svært ved at acceptere, at jeg ikke vil have de hører musik, når undervisningen foregår på klassen 😉

  2. Utrolig spændende, og jeg er endda lidt ældre end dig, men jeg føler mig ikke som en digital immigrant. Jeg gad godt nok ikke printe emails ud eller lign,Men om jeg er 100% “indfødt” tror jeg ikke jeg er. F.eks. finder jeg det IKKE fascinerede eller interessant at spille computerspil. Jeg vil heller enten læse en bog eller surfe rundt.

    Men jeg kan da godt lide interaktive spil som wii. Tæller det med? 🙂

  3. Artiklen fra NY Times tager også emnet under behandling – de unge foretrækker fx. at se videoer, anmeldelser, uddraf, etc, fremfor at læse selve bogen. Så de unge læser bare bogen på en anden måde – digitalt.

    “you can get a whole story in six minutes,” he explains. “A book takes so long. I prefer the immediate gratification.”

    Ja – immediate gratification… Instant response… Så forleden en historieprogram på BBC, hvor narratoren formidlede en del af indholdet på en iPad, og det fungerede rigtigt godt. Bladrede i gamle indscannede dokumenter, zoomede ind i gamle illustrationer for at fremhæve detaljer. Ved monstro ikke, om danske skoler allerede har kastet sig over iPads som undervisningsmedium? Babyer og selv katte synes glimrende om den enkle touch-interface. Sikkert ligeledes med den ældre del af befolkningen og digitale zombier!

    http://www.macdailynews.com/index.php/weblog/comments/24927/

    Og ikke at glemme den 99-årige Virginia som nu endelig kan læse igen efter hun fik en iPad…

    1. Immediate gratification… den var god. Tak for de spændende links – videresendte til min underviser, han kan sikkert bruge det til samme kursus til næste semester!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *