Endomondo

I løbet af juleferien har jeg hentet en masse apps til min iPhone i kategorien wellness og sundhed. Den sjoveste af disseher dimser er helt klart Endomondo. Det er en dims tilhørende geotagging-genren, der kan registrere, hvor man bevæger sig, og hvor hurtigt. Den kan bruges til at måle løbeturen, cykleturen, gåturen – og hvis man er til langrend, så er Endomondo også med på den. Jeg kan stadig huske Rasmus fra min efterskole, der altid, efter at være hjemkommet fra en løbetur, måtte slå kortet op og med en lineal måle, hvor langt han havde løbet. De tider er forbi – og man kan endda gå ind og more sig over, hvem der er i gang med hvad hvornår og ikke mindst hvor. Og billedet til denneher post viser min allerførste Endomondo-session, hvor jeg her forleden spadserede på mine flade konvolutter hele vejen fra outlaw ind til Nørreport. Det var en rask tur – men godt nok en kølig fornøjelse. Du downloader vistnok dimsen her. Hvad er din yndlingsapp for tiden?

2 tanker om “Endomondo”

  1. Jeg har også endomondo, men har 2 gange prøvet det, men har modsat dig dårlig erfaring med det (måske gør jeg noget forkert??) Men den stopper af sig selv af uforklarlig årsag, dvs efter en times gå tur regner den at jeg kun har gået 16 min. Jeg kan også se på kortet at det er kun visse steder, hvor ruten er tegnet ind… ????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *