Juledovenskab

Jeg tror at den 25. december er den allerroligste dag jeg har haft i hele december måned. Først i dag har jeg fået tid til at gå mailbunken gennem, og så beklager jeg, at jeg er så ukristelig at folk får mails fra mig dateret den 25. december. Og at nogle af svarene er temmelig sene. Beklager, Jesus. Beklager, andre mennesker. Men først var der eksamensræs med aflevering af projekt nr. 3 og så var der endnu mere ræs med at få onduleret projekt nr. 4. Lige straks efter aflevering svævede jeg rundt i en nærmest zenbuddhistisk tilstand af ro. Men den blev ret hurtigt afbrudt af en gedigen omgang sygdom. Jeg tror, det var min krops besked til mig om, at hey, nu stopper vi altså lige op og smækker benene op i sofaen. Som sagt, så gjort. Selv i går kunne jeg ikke mønstre min fulde appetit, selv om smagssansen temmelig belejligt vendte tilbage om morgenen juleaftensdag. Nu tror jeg, at jeg er ved at opnå min normale power igen. Føler mig i hvert fald temmelig normaliseret, selv om jeg nok ser meget bleg og lidt rigelig rund ud. Den får en ordentlig skalle, når jeg kommer hjem igen. Jeg glæder mig blandt andet til at anmelde NQ. Der er ud over det også en masse hyggelige web-ting at lege med i disse her juledage. Det er jo lige før, jeg bliver fan af, at man tvinges til at stoppe HELT op og lave ingenting. Og så er der jo også al den sne, der skal håndteres. I princippet behøver vi ikke at gå ud, hvis vi ikke gider. Der er ingen regler. Men på den anden side, så ville det være lidt synd ikke at inhalere noget af al den hvidhed. Jeg sidder stadig og studser over dilemmaet – der er jo masser af tid til at sidde og stene lige ud i luften, mens man tager den meget store, tunge beslutning: At gå tur i sneen eller at ikke gå tur i sneen. That’s the question! Måske skulle man lige skulle starte med at sove lidt på den beslutning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *