Syg lige inden juleaften

Nåhm. Jeg er blevet syg. Ligesom i rigtig syg, hvor det hele bare vælter ud, og jeg har kronisk hovedpine. Min smagssans røg i aftes ved 19:51 tiden, men indtil da nåede jeg heldigvis at spise alle havregrynskuglerne. Tilføj lige lidt selvhad her. Men det var da held i uheld. Så er det bare synd, at jeg har købt almindelig og brun marcipan, nougat, valnødder og mørk overtrækschokolade. Og at Odense Marcipan har de mest mouthwatering opskrifter på konfekt. Vil jo slet ikke kunne smage konfekten, og hvad er der så ved det? Men jeg tror, at min krop reagerer på den konstante pres gennem den sidste halvanden måned, og jeg har masser af tid til at være syg. Juleaften bliver jo også en temmelig afslappet affære, så jeg har faktisk ikke noget imod at være syg. I går fik Torsten og jeg puslet med StreetSigners, og derudover fik jeg læst en masse bøger og blade og datet en masse med Alexander Skarsgård i True Blood. Nu skal der pakkes varmt tøj, gaver og kleenex samt en masse underholdning, og så går turen mod Bagsværd. Håber, at S-togene kører nogenlunde regelmæssigt, og ellers er jeg pakket godt ind. Destinationen bliver fars divan med varmepude, hvor der bare skal hænges ud de næste dage. Hvor hyggeligt.

4 tanker om “Syg lige inden juleaften”

  1. Stakkels Mette! Kan forstå at du er virkelig syg, når du har ikke lyst til marcipan og nougat. Rigtig god bedring!

  2. Kan huske at jeg var syg på en juleaften for flere år siden, det slet ikke sjovt.. Så jeg håber at du får det bedre snarest.

    Men god jul til dig søde, og god bedring.

  3. Siger lige go’ bedring, samt deler i samme åndedrag et link til den første anmeldelse af Nikolaos Strangas’ cakeaway på Kbh N:

    http://anneauchocolat.dk/?p=1323

    Anne au Chocolat kom fra et studieophold i Paris hos Maison Danoise, hvor hun spiste dusinvis af croissanter, gâteaus, macarons, madeleines, og spiste så hos Strangas, og fløj videre til familien i Spanien… Og hun er slet ikke tyk, underligt nok :o)

    Jeg eksperimenterer lige nu med mikro-cupcakes, fandt bittesmå forme i Holland, og skulle lige prøve herhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *