Udsalgsshopping

Det der udsalg slår mig langsomt ihjel. Normalt er jeg overhovedet ikke til udsalg, fordi jeg altid synes, det er de uhumske ting, der bliver budt billigt til salg – og som er blevet gennemgramset af alt for mange hungrende udsalgsshoppere. Men i år skulle det være anderledes. Julen blev brugt til benhård research med diverse magasiner, netbutikker og milliarder af modeblogs. Og efter at have givet mit klædeskab et grundigt gennemsyn, og konstateret, at der hænger alt for mange billige, ubrugelige klude – har jeg bestemt mig for, at jeg er for gammel til alt det Vero Moda, H&M og Vila. Nu skal der lidt kvalitet ind i garderoben. Og det er så mantraet for udsalgsshoppingen. I dag fik jeg gaflet nogle gode sager, gaver til mig selv, naturligvis – og så en dims, der allermest er for sjov, når den er nedsat med 40% må man godt! Måske man skulle lege lidt modeblogger for en stund?


Malene Birger top. Til nytårsaften, sammen med blazer og læderleggins. Yum.


Haft en crush på disseher BilliBi støvletter meget længe. Nu er de mine!


Lidt for sjov – alle render jo rundt med pelshuer, så vil jeg også!

5 tanker om “Udsalgsshopping”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *