Uh, elsker, når jeg kommer i mit boligindretningshumør. Det er så lækkert. Har ryddet ud med hård hånd, smidt ud, vasket gulve og omdirigeret lidt i lejligheden. De værste irritationsmomenter er blevet skruet op på væggen. Sådan. Nu er der snart tid til at bære ting op på loftet. Jeg tror efterhånden, at jeg kunne have en hel loppemarkedsstand med rimelig fede ting fra loftet. Jeg har mange gode ting deroppe, men de er bare nogle, jeg enten er blevet trætte af, aldrig har brugt eller som jeg simpelthen ikke har plads til. Måske jeg skulle overveje at sælge ud. For eksempel dette fine, fine lille sidebord, den Eames inspirerede knagerække og kurven. Jeg ville gerne kunne finde plads til dem – men har bare ingen ideer eller plads. Specielt sidebordet er fedt, men lige nu er dets funktion bare at opbevare alle dimserne, som egentlig bor på glashylderne i badeværelset. Men på grund af badeværelsesrenoveringen er de er  taget ned. Og opsætningen et større projekt, der desværre må vente, da jeg har opgivet at bore huller på badeværelset for at få hylderne op. Hmm, kunne man mon bestille et ekstra værelse? Eller endnu bedre; et fint lille kolonihavehus ved Amager Strand, så man rigtig kunne fylde det med de fede ting, man finder og leger med! Jeg skal også lige huske at vise jer det fine, lille skammel, som jeg fandt nede i containeren i dag, og som jeg instant hev med hjem. Skal have malet det, og måske noget med tapetsering -  et fint, tøset lille ekstramøbel til siddende gæster!

Da jeg var lille, kan jeg huske, at den korteste vej til at få min mor til at køre sig selv fuldstændig op i en spids, var at bede hende om at reparations-sy noget tøj. Hun hadede det virkelig, men sådan noget kan man jo ikke rigtig komme udenom. Jeg har det på samme måde med at skrue skruer i væggen. Jeg hader det. Når jeg omsider får taget mig sammen, er det altid den sidste skrue, som notorisk nægter at sidde fast, så man må starte forfra med projektet et lidt andet sted på væggen og efterlade en hel masse grimme huller. Er det sådan det er, eller er det bare mig, der har en ualmindeligt dårlig skrue-karma? Jeg ville dokumentere denne post med en række visual proofs af diverse skrue-aktiviteter, men computeren nægter at tage imod billederne fra min telefon. Verden er vist imod mig i dag.

I morges var der et sandt hyr i det lille hjem. To unge fyre, der skulle tilslutte min komfur i køkkenet (så jeg igen kan lave mad) og så maleren, der var klar til at gå løs på badeværelset. Da jeg senere kom hjem, havde han fået flået alt tapetet af og spartlet det hele op. Hvor fint. Nu er det temmelig rustikt derude. I mellemtiden tager jeg en tur til Århus nogle dage – så jeg heller ikke kommer i vejen for nogen. Glæder mig til at komme hjem igen, og så er badeværelset færdigt. Sidste projekt bliver så emaljen på badekarret. Det ender næsten med, at jeg slet ikke bliver til at flå op af badekarret. Måske jeg skulle kigge efter æteriske olier, lys og andre lækre indslag til badeværelset – så der rigtig kan fremelskes en spastemning. Man er jo ikke i familie med Ole Henriksen for ingenting!

Casa Mettisma er ved at undergå en opdatering. Det startede jo med, at jeg stod og kiggede længe på badeværelset og spekulerede løs. Lækkert badeværelse i orginalt 30′er stil, men også temmelig slidt med sine 81 år på bagen. Emaljen på badekarret er helt væk, og der er huller flere steder. Væggene har grimt firser-glasvæv og er multifarvede flere steder på grund af mine utallige eksperimenter. Hvad gør man så? Eksperimenterer man så yderligere med Helgoland oven i al slidt-heden? Så kom jeg frem til, at jeg hellere måtte konsultere ham den pæne vicevært (vores gamle blev sidste år udskiftet med en yngre model) – for at høre, hvad han så kunne foreslå. Kunne man rive glasvævet af og erstatte det med noget mere stilrent? Hvad kan man gøre ved badekarret? Og loftet? Viceværten dukkede op, hev sin mobil frem og lirede en hel masse kommandoer af. Han er ikke kun pæn på håndværker-måden, men også selve inkarnationen af tysk effektivität. Nu skal jeg have nye vægge, ny loft og ny emalje på badekarret, altsammen udført af håndværkere, og jeg skal ikke røre en finger selv. Oven i bøtten mente viceværten, at jeg skulle have høvlet og lakeret gulve i køkken og entre. Jamen ja, den er jeg da også med på. Så gik der under fem dage, og nu er køkken og entre shiny shiny. Næste uge kommer maleren og ugen efter er det badekarrets tur. Denne weekend bruger jeg så på at rydde op. På razziamåden. Dvs. jeg har smidt ud med hård hånd – og i går var temaet alle skabe, skuffer og kasser med dimser. I dag eller i morgen er projektet, at alle hylder, spejle, lamper, dippedutter mv. skal rykkes ud af badeværelset. Så er der klar til yderligere forskønnelse af casa Mettisma.