Klar på at blive klog på E-business

Så er forårssemestret 2011 skudt i gang for mig. Denne semester står helt klart i E-business tegnet. Endelig, hvis jeg selv skulle sige det. Vi skal på E-business nemlig skrive 3 obligatoriske 4 ugers projekter i henholdsvis Policy, i Teknik og så i Business. Og det er så denne semester, hvor jeg endelig kan give den hele armen i business. Det bliver for mig ikke et 4 ugers projekt denne semester, men et 16 ugers projekt. Det er 15 ECTS og dermed noget, der ligner en halv speciale. Mit 16 ugers projekt skal skrives med udgangspunkt i en case inden for business. Og jeg fik for nogle uger siden gaflet en praktikplads i en virksomhed, der arbejder med mobile marketing. Der skal jeg sidde cirka 20 timer om ugen. Det betyder også, at de helt sikkert er leveringsdygtige i en masse spændende mobile cases, som jeg kan skrive 16 ugers projekt om – jeg får praktisk erfaring og de får noget af den nyeste viden fra ITU. Ren win-win for begge parter, håber jeg. Specielt fordi jeg har valgt Mobile Business Strategy – making profits from the Wireless Revolution som mit ene fag på ITU. Underviseren bliver så også min vejleder på 16 ugers projektet. Lige i øjet. Specielt fordi eksamen i dette fag blot er et synopsis, så jeg ikke skal gennem samme projekthelvede som sidste semester. Mit andet ITU fag bliver Perspektiver på E-business, og det er så et specialeforberedende kursus med fokus på E-business. Det er jo i denne semester, at jeg skal finde ud af, hvad jeg gerne vil skrive speciale om, når processen skydes i gang til juni. Jeg har stadig ikke nogen klar idé om det præcise emne, men det kunne snildt blive til noget med mobile business, fordi jeg er overbevist om, at vi med hjælp og inspiration fra Apple og invasionen af de små Podder og de lidt større Padder kun har set starten af det hele. Eller også kunne specialet være en undersøgelse af hvordan medierne via Internettet og/eller de mobile platforme kan finde bæredygtige business modeller, så de kan blive ved med at producere kvalitetsindhold og dermed overleve – selv om vi forbrugere er blevet vænnet til at ikke at betale en eneste rød reje for vores nyheder. Sidstnævnte idé vil faktisk rigtig fint kunne kombinere min bachelor i film- og medievidenskab & journalistik med overbygningsdelen i e-business. Men jeg satser på at blive lidt klogere på business i løbet af de næste par måneder. Nu er det hele sat i gang!

Bolig amok periode… ah!

Uh, elsker, når jeg kommer i mit boligindretningshumør. Det er så lækkert. Har ryddet ud med hård hånd, smidt ud, vasket gulve og omdirigeret lidt i lejligheden. De værste irritationsmomenter er blevet skruet op på væggen. Sådan. Nu er der snart tid til at bære ting op på loftet. Jeg tror efterhånden, at jeg kunne have en hel loppemarkedsstand med rimelig fede ting fra loftet. Jeg har mange gode ting deroppe, men de er bare nogle, jeg enten er blevet trætte af, aldrig har brugt eller som jeg simpelthen ikke har plads til. Måske jeg skulle overveje at sælge ud. For eksempel dette fine, fine lille sidebord, den Eames inspirerede knagerække og kurven. Jeg ville gerne kunne finde plads til dem – men har bare ingen ideer eller plads. Specielt sidebordet er fedt, men lige nu er dets funktion bare at opbevare alle dimserne, som egentlig bor på glashylderne i badeværelset. Men på grund af badeværelsesrenoveringen er de er  taget ned. Og opsætningen et større projekt, der desværre må vente, da jeg har opgivet at bore huller på badeværelset for at få hylderne op. Hmm, kunne man mon bestille et ekstra værelse? Eller endnu bedre; et fint lille kolonihavehus ved Amager Strand, så man rigtig kunne fylde det med de fede ting, man finder og leger med! Jeg skal også lige huske at vise jer det fine, lille skammel, som jeg fandt nede i containeren i dag, og som jeg instant hev med hjem. Skal have malet det, og måske noget med tapetsering –  et fint, tøset lille ekstramøbel til siddende gæster!

Elendig skrue-karma

Da jeg var lille, kan jeg huske, at den korteste vej til at få min mor til at køre sig selv fuldstændig op i en spids, var at bede hende om at reparations-sy noget tøj. Hun hadede det virkelig, men sådan noget kan man jo ikke rigtig komme udenom. Jeg har det på samme måde med at skrue skruer i væggen. Jeg hader det. Når jeg omsider får taget mig sammen, er det altid den sidste skrue, som notorisk nægter at sidde fast, så man må starte forfra med projektet et lidt andet sted på væggen og efterlade en hel masse grimme huller. Er det sådan det er, eller er det bare mig, der har en ualmindeligt dårlig skrue-karma? Jeg ville dokumentere denne post med en række visual proofs af diverse skrue-aktiviteter, men computeren nægter at tage imod billederne fra min telefon. Verden er vist imod mig i dag.

Opdatering på det Mettiske spa- og wellnesscenter

I morges var der et sandt hyr i det lille hjem. To unge fyre, der skulle tilslutte min komfur i køkkenet (så jeg igen kan lave mad) og så maleren, der var klar til at gå løs på badeværelset. Da jeg senere kom hjem, havde han fået flået alt tapetet af og spartlet det hele op. Hvor fint. Nu er det temmelig rustikt derude. I mellemtiden tager jeg en tur til Århus nogle dage – så jeg heller ikke kommer i vejen for nogen. Glæder mig til at komme hjem igen, og så er badeværelset færdigt. Sidste projekt bliver så emaljen på badekarret. Det ender næsten med, at jeg slet ikke bliver til at flå op af badekarret. Måske jeg skulle kigge efter æteriske olier, lys og andre lækre indslag til badeværelset – så der rigtig kan fremelskes en spastemning. Man er jo ikke i familie med Ole Henriksen for ingenting!

Casa Mettisma bliver shiny shiny

Casa Mettisma er ved at undergå en opdatering. Det startede jo med, at jeg stod og kiggede længe på badeværelset og spekulerede løs. Lækkert badeværelse i orginalt 30’er stil, men også temmelig slidt med sine 81 år på bagen. Emaljen på badekarret er helt væk, og der er huller flere steder. Væggene har grimt firser-glasvæv og er multifarvede flere steder på grund af mine utallige eksperimenter. Hvad gør man så? Eksperimenterer man så yderligere med Helgoland oven i al slidt-heden? Så kom jeg frem til, at jeg hellere måtte konsultere ham den pæne vicevært (vores gamle blev sidste år udskiftet med en yngre model) – for at høre, hvad han så kunne foreslå. Kunne man rive glasvævet af og erstatte det med noget mere stilrent? Hvad kan man gøre ved badekarret? Og loftet? Viceværten dukkede op, hev sin mobil frem og lirede en hel masse kommandoer af. Han er ikke kun pæn på håndværker-måden, men også selve inkarnationen af tysk effektivität. Nu skal jeg have nye vægge, ny loft og ny emalje på badekarret, altsammen udført af håndværkere, og jeg skal ikke røre en finger selv. Oven i bøtten mente viceværten, at jeg skulle have høvlet og lakeret gulve i køkken og entre. Jamen ja, den er jeg da også med på. Så gik der under fem dage, og nu er køkken og entre shiny shiny. Næste uge kommer maleren og ugen efter er det badekarrets tur. Denne weekend bruger jeg så på at rydde op. På razziamåden. Dvs. jeg har smidt ud med hård hånd – og i går var temaet alle skabe, skuffer og kasser med dimser. I dag eller i morgen er projektet, at alle hylder, spejle, lamper, dippedutter mv. skal rykkes ud af badeværelset. Så er der klar til yderligere forskønnelse af casa Mettisma.

Min nye kort-lange frisure

Har lige været en tur hos frisøren. Kom i tanke om, at jeg næppe får tid de næste mange uger. Så der var bare om at slå til, nu hvor jeg havde en halv fridag at kaste i grams. Udfaldet var desværre ikke helt som ønsket. Skråt pandehår som bestilt, ja. Men hvad er der med frisører, der insisterer på at klippe ens hår i korte etager og derefter puffe det øverste hår op? På frisk-dame-fra-Vestjylland-måden? Har bare meget allergi overfor alle former for frisurer, der kombinerer kort med langt. Vupti, der røg minimum 12 år til mit look. Følte mig meget konet hele vejen hjem. Turde slet ikke at se nogen i øjnene. Er dælme for ung til at føle mig… konet-ish. Nå men efter lidt eksperimenteren foran spejlet herhjemme, har jeg fundet ud af, at det faktisk er meget cool, lige præcis som jeg ville have det, hvis jeg så altså bare samler håret. Specielt, hvis det er arrangeret i et rustikt snoet bondegårds-look. Så disse frisurer agter jeg at praktisere dagligt de næste par måneder – indtil det øverste hår er groet så meget ud, at det ikke er kort-langt på den ufede måde.

Dybt forkert at spare på tolkeuddannelsen

Noget af det, jeg oftest bliver spurgt om er, hvordan jeg kan tage en uddannelse, arbejde osv. som døv. Mit svar hver gang er, at jeg har mulighed for at få tegnsprogstolk, hvilket ligestiller mig med resten af samfundet. Mine tegnsprogstolke er dygtige, professionelle mennesker, der gør deres arbejde godt, dvs. at de formidler mellem mig og mennesker, der ikke kan tegnsprog. Eller giver mig ører og en stemme der, hvor jeg ellers ville være afskåret fra at kunne være med. Hvis ikke jeg havde den mulighed, ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre. Så ville jeg virkelig være handicappet. Så kunne jeg slet ikke bidrage til samfundet, selv om jeg har kompetencerne. Og hvad så, hvis den mulighed så virkelig forsvandt? For cirka en uge siden hørte jeg, at UCC, grundet økonomisk underskud og manglende tilskud af yderligere midler, skulle skære voldsomt ned på de 2 eneste steder med tegnsprogstolkeuddannelser i Danmark. En lille uddannelse, der i forvejen har været hårdt ramt af nedskæringer. Århus-afdelingen, der huserer 4 årgange af tolkestuderende, skærer så hårdt ned, at de i 2011 kun har undervisere svarende til 2,4 årsværk. Lyder det ikke fuldstændig absurd? Til hele 4 årgange af studerende? Konsekvensen bliver jo, helt forståeligt, at de studerende springer fra – måske de dygtige undervisere også går i protest – og hvad sker der så? Ingen flere nye tegnsprogstolke. Så går der nogle år, og så rammer det mig – og cirka 4000 andre mennesker. Døve i provinsen mærker konsekvenserne først. Det er i forvejen ikke nemt at skaffe tolke derude. Og siden hen følger vi andre med, fordi vi bliver flere brugere om stadig færre tolke. Det går ikke. Jeg forstår overhovedet ikke, hvad der ligger bag den beslutning. Jeg kan godt forstå, at der skal skæres ned, fordi det bliver der jo gjort overalt. Men er det virkelig det rigtige sted at svinge med sparekniven? Er det gennemtænkt og konsekvenserne gennemresearchet? Tror undervisningsministeriet bare, at tegnsprog er et sjovt, eksotisk lille, næsten uddødt sprog, som man for sjov kan lære? Sådan et sprog, som strengest set ikke er nødvendigt? Nej, det er faktisk et levebrød for mange, og vi er endnu flere, der har brug for tegnsprogstolke. Der har været over 30 års ihærdig kamp for DDL for at nå hertil, hvor vi er nået nu. Ligestillingen har aldrig før været så god. Døve kan virkelig bidrage meget til samfundet, hvis vi får de rette muligheder. Det er derfor bare så dybt forkert at spare lige netop her omkring tegnsprogstolkeuddannelsen! Jeg følger sagen med stor bekymring. Håber, at problemet bliver løst – så UCC fortsat kan uddanne dygtige tegnsprogstolke, der har gennemført et uddannelsesforløb af god kvalitet. Jeg har virkelig brug for mine tolke. Og det er der så mange andre, der også har. Uden tolke har vi døve nærmest mundkurv på. Så vi er mange, der følger sagen med stor alvor. Hvad sker der, hvis tegnsprogstolkeuddannelsen bliver sultet ihjel? Hvis du vil vide mere, så læs mere her hos CFD som følger sagen tæt. De studerende har også oprettet en protestgruppe på Facebook.

Ramt af livstruende sygdom

Jeg har lyst til at stikke halen mellem benene, vralte hen til et fjernt hjørne i lejligheden og lige så stille rulle mig sammen i et hjørne og lægge mig til at dø. Hvorfor skal man da også blive angrebet af SARS, H1N1 og andre livstruende sygdomme lige netop dagen inden man skal til sin allersidste eksamen? Jeg har simpelthen været alt for slatten til at forcere andet end slides fra undervisningen, mit projekt og noter fra undervisningen. Hvorfor er der ikke nogen derude, der siger, at jeg ikke må dø? Tss. Nå, men nu er jeg i gang med at indtage noget badass pulver, der er opløst i noget varmt vand, og som ligner dampende gylden eliksir. Det satser jeg på, giver min døende krop en helbredende boost, så jeg i morgen vågner og er klar på at turbolæse inden eftermiddagens eksamen. Farvel. Det var hyggeligt.

Status på studiet

I dag sidder jeg og sætter en hel masse små skibe ud i vandet. Det er meget nemmere og sjovere end at læse op til allersidste eksamen i morgen. For mentalt er jeg allerede i fuld gang med næste semester. Den kommer helt sikkert til at trække tænder ud – i forhold til de to første semestre på overbygningen. Men den bliver også fantastisk spændende. Jeg har nemlig bestemt mig for, at jeg vil ud og have mine små, fedtede fingre i noget helt konkret og praktisk. Sideløbende med, at tanken bliver fyldt op med det allernyeste fra ITU. Som det ser nu, ser det ud til, at jeg i stedet for at tage de tre ordinære fag og et 4 ugers projekt, tager to fag på ITU og i stedet skriver et 16 ugers projekt. Med udgangspunkt i en konkret case i samarbejde med en virksomhed. Og i dag var jeg til samtale hos en helt bestemt virksomhed, og det ser ud til, at de er helt med på ideen. Jæs. Så jeg starter i praktik der, sideløbende med, at jeg går i gang med 16 ugers projektet. Emnet bliver noget med m-commerce, m-business (hvis det ord findes) – altså hvordan man tjener penge på den mobile platform. Det kunne snildt blive en spændende optakt til, hvad jeg kunne tænke mig at skrive speciale om. Jeg kunne forestille mig, at det blev noget med business models, medier, mobile platforme – noget trend, noget innovation, noget fremtidsagtigt. Hvad bliver the next big shit? Det, som alle vil tale om? Uh, det er næsten alt for spændende. Lidt ubærligt, at jeg faktisk bør læse til eksamen for at afslutte sidste semester. Men til gengæld har jeg så vinterferie fra i morgen og frem til den første februar. En hel uge uden den allermindste antydning af den kronisk dårlige studiesamvittighed!

Nedbrudt men revitaliseret

Lige nu er jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg optimerer bedst af at eksistere i vandret eller lodret tilstand. Men jeg tror nok, det må blive lodret, for så kan jeg da få lidt fra hånden. Den allersidste eksamen ligger jo og lurer lige om hjørnet. Men til gengæld var det helt fantastisk at komme lidt ud her i weekenden. Det hjalp på min anæmiske tilstand. Har jo på det seneste nærmest indgået et symbiotisk ægteskab, en treenighed med mig, mine bøger, og min computer. I går spiste vi hos en veninde på Nørrebro, og så gik turen til Oak Room. Det er sådan cirka 800 år siden, at jeg har været der. Sådan et sted gør sig bedst, hvis man er en del af en stor flok. Så vi havde en sjov aften, og jeg tror nok, at de tilstedeværende mandspersoner blev lidt imponerede over, at man med tegnsprog sagtens kan kommunikere længe og endda relativt fornuftigt over lange afstande i en larmende bar. Til trods for de omfattende fysiske og økonomiske tømmermænd i dag er jeg revitaliseret og klar til på ny at indgå i en ophøjet sameksistens med bøgerne. Lige nu er der jo også franskbrød i ovnen, og duften breder sig ud over det hele. Og i morgen skal jeg til samtale i en interessant virksomhed, der arbejder inden for et område, jeg godt kunne tænke mig at vide mere om. Krydse fingre. Næste uge bliver næsten for spændende.