En Bertelsensk maveslasker

Efter at have foretaget een Bertelsensk maveslasker for mange, besluttede jeg mig for, at jeg korporligt skulle straffes med en tur i fitteren her til aften. Koste hvad det ville. Og hvad er så en Bertelsensk maveslasker så? Det er noget, vi tit gør i min familie. Man tager et fast greb om ens mavedelle (eller rettere: Mavedelle i pluralis) eller så da bare ens velvoksne vom, og ryster den jovialt i alles påsyn, mens man smilende ryster på hovedet: Hvor er jeg altså bare blevet fed. Vi skal på slankekur. I morgen! Nå, men nu skal det være slut med alle de Bertelsenske maveslaskere – jeg går bare så meget fitness amok, og jeg må hellere skrive lidt mere om seancerne i fitteren, for så kan man jo ikke rigtig rende jovialt fra, at man er i gang. Ikke i morgen, no more manana, men i dag, lige nu! Og nu kan jeg, efter en gang spinning, sammen med en masse korpulente, ude-af-form mennesker, samvittighedsfuldt kaste mig i sofaen og selvtilfreds konstatere, at det her en veludført dag. Ah! Og nej, det er ikke et dumt nytårsforsæt. Det er dag 1 i et liv uden maveslaskere!

4 tanker om “En Bertelsensk maveslasker”

  1. Uha, jamen jeg er også igang – prøver at spise noget mindre end jeg plejer, godt at julen er forbi! Og alt det der med motion, workout, spinning og hvad det ellers hedder – det springer jeg over, “for motionens skyld” 😉

  2. Jeg er også i gang – næsten! Er lige blevet syg så det hjælper jo med at holde appetitten nede. Har forresten læst at man taber sig bedst ved at spise mindre, og at man ikke skal træne for meget. 30 min 3-4 gange om ugen er mere end nok.

  3. fantastisk ord, maveslasker!
    sådan en kan jeg desværre også lave, så burde nok lytte til dine viise ord og også selv komme i gang… skal bare lige have spist den her kasse skildpadder jeg har stående…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *