Ramt af livstruende sygdom

Jeg har lyst til at stikke halen mellem benene, vralte hen til et fjernt hjørne i lejligheden og lige så stille rulle mig sammen i et hjørne og lægge mig til at dø. Hvorfor skal man da også blive angrebet af SARS, H1N1 og andre livstruende sygdomme lige netop dagen inden man skal til sin allersidste eksamen? Jeg har simpelthen været alt for slatten til at forcere andet end slides fra undervisningen, mit projekt og noter fra undervisningen. Hvorfor er der ikke nogen derude, der siger, at jeg ikke må dø? Tss. Nå, men nu er jeg i gang med at indtage noget badass pulver, der er opløst i noget varmt vand, og som ligner dampende gylden eliksir. Det satser jeg på, giver min døende krop en helbredende boost, så jeg i morgen vågner og er klar på at turbolæse inden eftermiddagens eksamen. Farvel. Det var hyggeligt.

En tanke om “Ramt af livstruende sygdom”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *