Hvad sker der egenlig online, når man checker ud af denneher verden sådan for ever?

Der er jo selvfølgelig ikke noget nyt i det, jeg siger, når jeg siger, at vi alle sammen før eller senere skal kradse af. Så vidt jeg ved, er der ingen, der nogensinde har overlevet det her spil. Okay, så langt, så godt. Og hvorfor snakker jeg så pludselig om at stille træskoene? Bare roligt, intet suicidalt over detteher indlæg. Faldt derimod lige over denneher lidt tankevækkende lille artikel fra Innovation Lab. Om dødens fremtid. Hvad sker der, hvis man checker ud fra denneher verden – men stadig har en repræsentation på nettet? Jah, af naturlige årsager kan man jo ikke lige slette sine konti her, der og overalt. Det er også et af mine store skræk; hvem skulle gramse i mine private sager, når jeg ikke var her mere – hvis nu det var på den mere uventede måde? Så jeg prøver derfor så vidt muligt altid at undlade at efterlade diverse pinligheder derhjemme, når jeg går ud af døren. Hvad nu, hvis der var en anden end mig, der måtte låse døren op? Nå, et lille sidespring. Der har vist længe eksisteret et mindesite for afdøde og deres efterladte på nettet. Og det er fascinerende på en lidt pervers måde at følge med i deres konversationer. Og så er der Facebook; jeg mener, at man kan give besked, og brugerens profil bliver omdannet til sådan et slags online mausoleum, en grå dødeprofil. Og hvad så med bloggere – alt det, man har skrevet? Hvem informerer om, at der ikke længere bliver blogget herfra? Hmm… ja, sådan kan man jo tænke videre. Interessant, at WoW spillerne har sådan et ritual med at hylde avatarerne af deres afdøde medspillere, som de måske aldrig har mødt i virkeligheden. Jeg synes egentlig også, det er et interessant koncept, hvis man kunne udvikle et site med sådan noget efterkommunikation mellem de, der er her, og de, der ikke længere er. Hvis man ved, man snart ryger af i svinget, så kan man indtaste en masse oplysninger, sådan en slags online questionnaire form, så ens efterladte kan få at vide, hvad man i virkeligheden syntes om dit og dat – og uddele gyldne, bevingede visdomsord længe efter, at man ikke længere var til stede på den jordiske måde. Interessant tankespind. Måske man skulle overveje at lægge en låst side online, hvor man lige selv kan få det sidste ord med på vejen – for at være sikker på at ens trang til kontrol kan række langt ud over det hinsides. Bare sådan lige for en sikkerheds skyld.

Så er foråret kommet

Fantastisk. Så har jeg stillet mit imaginære havemøblement frem. Eller, okay, der kan jo ikke være ret meget møblement ude på mine diminutive altaner; men i det mindste har jeg et par stykker af dem. Og solen skinner. Og klokken er næsten syv, og det er stadig lyst – og mine vinduer ser mere beskidte ud end nogensinde. Sommertid. Dejligt.  Jeg er stadig på den der kur, eller, jeg kan faktisk ikke lide at kalde det for en kur – men mere en ændring af min bevidsthed omkring kost. Mere sunde og gennemtænkte spisevaner. Men jeg er ærligt indrømmet ved at gå lidt kold i det. Al den målen og vejen, alle de regelmæssigheder – men jeg dropper det ikke, selv om jeg lige nu er lidt rigeligt besat af tanken om at konsumere 200 gram Marabou mælkechokolade med nødder. Den allermest beskidte lyse chokolade, der findes. Man kan godt blive træt af at gnaske i 86% mørk chokolade. Det er efter min mening ren indbildning, at chokolade med tårnhøj kakaoprocent overhovedet smager godt. Hvis jeg må være så fri. Det smager besk og er kun en middelmådig erstatning for noget lækkert snasket mælkechokolade med nødder. Må holde ud i minimum 3 måneder, det skulle efter forelydende tage 90 dage at ændre ens madvaner. Så jeg giver ikke op, selv om jeg skulle ryge ud i en karakterbrist og falde i med en kæmpeplade Marabousnask.  Hvis jeg absolut skal give op, så bliver det først om 2 måneder og 1 uge. Basta. Jeg tror dog, at jeg vil supplere mine madvaner med træning. Det er faktisk ikke særlig rart at føle sig slatten, fordi man konsekvent ikke motionerer for at se vægten rasle ned. Så jeg genåbner fitnessdk-kortet og giver den en skalle med noget vægttræning og så lidt løb for humøret og mit velbefindende. Lyder det ikke som en fornuftig plan? Specielt fordi der (som en yderst behagelig bonus) så også bliver bedre plads til at bage en lillebitte chokoladekage eller at stikke en chokoladeplade i ny og næ. I dag er søndag, og jeg elsker søndage. Har cyklet 1,5 time rundt i København og sagt hej til sådan cirka alle hjørner af byen. Det er bare rart at være ude. Det er også derfor med ganske god samvittighed, at jeg kan sidde foran Margot og så småt gå i gang med at finde ud af programmet for næste uge. Håber I andre har haft en excellent uge, og at solen og det lyse fortsætter rigtig længe. Det er dælme også på tide at vi får lidt tiltrængt forår.

Mobile Marketing – the big shit

Jeg startede jo i praktik hos Responsfabrikken her for snart et par måneder siden. Hvad det så er, jeg laver der? En hel masse forskelligt – lige nu er jeg i gang med at udarbejde og implementere SEM og SEO (Google er din ven!) strategier for websitet. Og hvad er det så, Responsfabrikken beskæftiger sig med? Mobile marketing. Det er virkelig et spændende område – især, hvis man også selv er typen, der konstant har sin iPhone påmonteret håndfladen. Eller så da som det mindste, at dyret aldrig ligger længere væk end en meter fra ens ivrige hånd. Nå, jeg har fundet en fin info-graphic til jer lige herfra:

Benvenuti a Casa Mettisma!

Uh, lækker overskrift, ikke? Det er såmænd bare “Velkommen til casa Mettisma”. I dag viser jeg min entre til jer. Jeg kan faktisk godt lide den. Diminutiv, men hvis jeg sørger for god orden og ikke alt for mange jakker, støvler og tørklæder, så er den ganske fin. Vi lægger ud med at give gæsten et mindre chok ved hoveddøren. Er det mon hende, der bor derinde? Sej dame i al fald. Med attitude og det hele. Velkommen!

Og her er et totalbillede af entreen. Oppe i toppen er der en Normann 69 lampe, som jeg faktisk købte af Marianne, der havde læst min blog engang for 800 år siden, og som så vidste, jeg kiggede efter sådan en. Og den er jeg stadig meget glad for, kan jeg hilse og sige!

Og så er der min fine mega-nøgle, som gør det ud for en nøgleholder. Så jeg altid kan finde mine nøgler og som extra bonus heller ikke smækker mig ude. Lavede den i sløjd engang i 3. klasse eller sådan noget. Og den skiller jeg mig ikke af med – har højst customizet den. Og så fandt jeg nogle små IKEA hylder, der lige kunne klemmes ind i den smalle væg. Nu huser de huer og vanter samt et par clutches. Til sommer agter jeg at pynte dem med nogle fine vaser og andet kram – og så skal mine solbriller bo der. Lige til at gribe i forbifarten.

Og så er jeg glad for mine to hjorte-kroge. Den ene er i hvid, og den anden er i sort. Fra dengang hvor hjorte var the big shit i bladene. I dag må det være uglerne, der troner – men jeg synes stadig, hjortene er seje. Desværre bliver de tit gemt væk bag en hel masse jakker og tørklæder. Må lære at være lidt mere minimalistisk anlagt. Less is more. Også med fake japanske kirsebærblomster. Et lidt tøset indslag. Og I får også et lille sneak peak ind i mit soveværelse. Den får man også med i rundvisningen – større er hytten jo heller ikke.

Vis mig din bolig – kommende mettisk føljeton

Jeg er i øvrigt blevet inspireret af Bungalow5’s forårsrengøring blogprojekt. Det er jo ikke til at kimse af, at man går i total husmormode og gør hele hytten ren, når solen begynder at skinne. Ikke, at jeg har givet den hele armen i dag, men her er da en del pænere end normalt. Så jeg har taget en masse billeder og flasher min lejlighed lidt efter lidt. I dag var det badeværelset, og i morgen bliver det min entre. Og så kommer resten vel nok dryssende. Jeg har jo også taget lidt billeder af stuen, lidt af soveværelset og så køkkenet – med min nye maskinpark af cuisinale powertools til juicepresning, kaffekværning og deslige.  Jeg skal i øvrigt også huske at få pudset mine vinduer. Der er ikke noget der prikker til ens dårlige samvittighed som sol, der brager ind gennem møgbeskidte vinduer.

Det Mettiske spa- og wellnesscenter

Juhu. Så er det med stor glæde og begejstret stolthed, at jeg kan annoncere, at det Mettiske spa- og wellnesscenter nu næsten er 100% færdigt. Et lille badeværelse med en omskiftelig historie i løbet af de år, jeg har boet her. Først var det et badeværelse, så blev det mit personlige spa- og wellnesscenter. Og så overvejede jeg at male hele dynen Helgolandsfarvet. Men kom til besindelse og fik konsulteret viceværten og derefter fik jeg fikset vægge, loft og emalje i karret – på den professionelle måde. Så nu kan 79-årigt originalt badeværelse godt klare sig en række år endnu med de fine fliser, siddebadekar og terazzo. Og jeg synes jo egentlig også, at badeanstalts-looket er ret sejt. I dag fik jeg så endelig sat hylder op med hjælp udefra, for jeg har jo verdens allerværste skruekarma. Nu mangler jeg så lige en pæn lampe til at erstatte den livsfarligt udseende dinglende pære, og nogle lilla af Muutos the Dots, og så er det Mettiske spa- og wellnesscenter komplet. Og jeg er faktisk godt tilfreds med stilen, som hænger ret godt sammen med resten af lejligheden. Der er en rød tråd. Eller så en lilla og farverig en af slagsen. Her er lidt visual proof. Og i dagens anledning har jeg endda ryddet op og gjort rent, så jeg har taget en masse billeder af resten af casa Mettisma. Så hold lige lidt øje, der kommer mere mettisk boliglir senere

Lækker lørdag

I dag har været en god dag. Har lidt familiebesøg her i weekenden. Først tog vi en gang brunch og aviser ved café Jorden Rundt ved Svanemølle-stranden, eller havnen så, den nye Østerbro-riviera, i hvert fald, hvis man skal være meget optimistisk. Der er i hvert fald opstillet Hansen-is og øko-kaffe ved stranden om sommeren, og det er da meget posh. Må lige bruge det lille stykke strand lidt mere. Det er jo næsten lokalt for mig, så selv om jeg bor i outlaw København, så har jeg da nogle ok spots her rundtomkring. Og så kørte vi derefter op til Dyrehaven og spadserede rundt på vores flade konvolutter i et par timers tid. Blev instant heste-skruk, da den ene hest efter den anden defilerede forbi vores lille følge. Måske skulle jeg overveje at tjekke, om der er nogen heste derude, der kunne bruge en halvpart? Eller så bare en til at nusse om den et par gange om ugen? Og så spadserede vi ellers rundt der, hvor rådyrene hang ud og nød solen. Og så har jeg også i dag hentet min nye motherfucker af en køkkengadget: En saftpresser. En kæmpe dims, som optager en hel del køkkenbordplads. Fik så presset et par små shots gulerods- og ingefærjuice ud af dyret. Meget sundt og wellness’ish. Og orange. Næste gang må blive noget med rødbeder, måske. Resten af dagen står på madlavning, og måske der endda er noget godt i fjerneren?

Kom nu forår!

Dejlig lun dag i dag. Godt nok tilføjet ganske anselige mængder grå tristesse, men jeg er alligevel overbevist om, at foråret er kommet. Nu er jeg også snart ved at være småtræt af at være indhyllet i dækkende, sorte klude næsten nonstop. Så har kigget lidt butikker i dag. Og er det bare mig, eller er der ikke store mængder tekstil med ret fimsede farver, der hænger på bøjlerne? Khaki, khaki, army, brændte jordfarver, khaki igen… jeg ville hellere se rød, fuchsia, gul og lilla. Jeg tror faktisk, at fuchsia er min absolutte yndlingsfarve. Her forleden så jeg Szhirley i noget TV, og jeg synes egentlig, hun har en superfed stil. Også en ret modig stil, der er knald på farverne, og det hele ser godt ud på hende. Hvor ville jeg da ønske, jeg var pæn med langt, brunt hår – for jeg synes, de flotteste piger har det look. Langt, brunt hår. Og det er så perfekt til vilde farver. Men blondiner kan vel godt også skeje ud med farver, selv om den klassiske, danske pige nøjes med sort, hvid, grå og så nogle enkelte, douche nuancer… nøj, nu glæder jeg mig til at shoppe små, farvestrålende kjoler – og måske nogle store smykker, der larmer lidt – og fede sandaler, bittesmå bikinier… neglelakke i pangfarver, store øreringe, seje solbriller! Kom nu, bliv forår!

En næsten helt casual søndag i casa Mettisma

Og så gik der lige 600 år inden jeg igen skrev. Beklager den internetkommunikative sløvhed. Normalt ville jeg skyde skylden på Facebook, for det er jo meget lettere at smide en statusupdate der og få instant gratification. Også selv om enelleranden spade har udnævnt statusopdateringer som noget helt yt. Må lige bemærke, at manden må tale for egen regning. Facebook og socialklasse 5? Nej, nu må jeg bede om mine himmelblå? Anyway, heller ikke på Facebook har jeg statusupdatet så meget. Lige nu render jeg rundt og gisper efter luft grundet hermetisk tilstoppet næse, akkompagneret af lejlighedsvis dunkende hovedpine. Knap så charmerende, men kroppen må jo melde pas i ny og næ. Selv min smagssans har checket ud et sted i forgårs efter aftensmad. Så min kur går faktisk også fint, fordi det bare ikke er spændende på samme måde at spise, når man bare skal tygge og synke uden nogen anden form for sansing. Alle aftaler er mere eller mindre blevet aflyst. Så hele weekenden har stået på hjemlig hygge i casa Mettisma. Ude er godt, hjemme er bedst. Men nogle gange kunne ude også være en kærkommen forandring. Måske jeg skulle pakke mig ind og gå en lille tur alligevel? Nu hvor jeg så alligevel er tvangsindlagt til at vegetere herhjemme, så får jeg da læst lidt Erlend Loe. Han er skæg på den underfundige måde og også at finde på Twitter. Og jeg har vasket tøj. Og vasket op. Bør også se at rydde op i min allersorteste dårlige samvittighed: Studiet. Har forsømt det alt for meget på det seneste, fordi jeg har fundet en praktikplads, som bare er uendeligt meget mere spændende og lærerig. Så nu tror jeg, at jeg vil se at gå i gang med at læse lidt mobile business og satse på at min krop er normaliseret allersenest i morgen klokken 8 sharp.