Hvad sker der egenlig online, når man checker ud af denneher verden sådan for ever?

Der er jo selvfølgelig ikke noget nyt i det, jeg siger, når jeg siger, at vi alle sammen før eller senere skal kradse af. Så vidt jeg ved, er der ingen, der nogensinde har overlevet det her spil. Okay, så langt, så godt. Og hvorfor snakker jeg så pludselig om at stille træskoene? Bare roligt, intet suicidalt over detteher indlæg. Faldt derimod lige over denneher lidt tankevækkende lille artikel fra Innovation Lab. Om dødens fremtid. Hvad sker der, hvis man checker ud fra denneher verden – men stadig har en repræsentation på nettet? Jah, af naturlige årsager kan man jo ikke lige slette sine konti her, der og overalt. Det er også et af mine store skræk; hvem skulle gramse i mine private sager, når jeg ikke var her mere – hvis nu det var på den mere uventede måde? Så jeg prøver derfor så vidt muligt altid at undlade at efterlade diverse pinligheder derhjemme, når jeg går ud af døren. Hvad nu, hvis der var en anden end mig, der måtte låse døren op? Nå, et lille sidespring. Der har vist længe eksisteret et mindesite for afdøde og deres efterladte på nettet. Og det er fascinerende på en lidt pervers måde at følge med i deres konversationer. Og så er der Facebook; jeg mener, at man kan give besked, og brugerens profil bliver omdannet til sådan et slags online mausoleum, en grå dødeprofil. Og hvad så med bloggere – alt det, man har skrevet? Hvem informerer om, at der ikke længere bliver blogget herfra? Hmm… ja, sådan kan man jo tænke videre. Interessant, at WoW spillerne har sådan et ritual med at hylde avatarerne af deres afdøde medspillere, som de måske aldrig har mødt i virkeligheden. Jeg synes egentlig også, det er et interessant koncept, hvis man kunne udvikle et site med sådan noget efterkommunikation mellem de, der er her, og de, der ikke længere er. Hvis man ved, man snart ryger af i svinget, så kan man indtaste en masse oplysninger, sådan en slags online questionnaire form, så ens efterladte kan få at vide, hvad man i virkeligheden syntes om dit og dat – og uddele gyldne, bevingede visdomsord længe efter, at man ikke længere var til stede på den jordiske måde. Interessant tankespind. Måske man skulle overveje at lægge en låst side online, hvor man lige selv kan få det sidste ord med på vejen – for at være sikker på at ens trang til kontrol kan række langt ud over det hinsides. Bare sådan lige for en sikkerheds skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *