Nu med tegnsprogskursus

Så afholdt vi lige vores første egenproducerede tegnsprogskursus for StreetSigners. Faktisk fik vi et lille skub fra the Hub, da vi skulle tilbyde kontorfællerne en introduktion til hvordan man kaster med håndtegn. Det greb lidt om sig, og så endte det med, at halvdelen af kursisterne ikke var fra the Hub, men sprang på via det store netværk, der omgiver hubberne. Til lejligheden fik vi lavet en fin præsentation, hvor der var stof nok til at underholde folk i to stive klokketimer. Og så fik kursisterne også et superfint øvehæfte at tage med sig hjem. Det er rart at min makker har styr på det grafiske – for hvem siger, at undervisningsmateriale skal være grimt? Og det gik så også godt med at holde folk aktiviterede gennem hele forløbet. Der var slet ingen der faldt i søvn, og til evalueringen bagefter, var der mange, der mente, at vi havde undervist med humor og indlevelse. Det er vist altid et hit at vise folk, hvordan man tegner “bøsse” på dansk og så sammenligner det med hvordan man siger det på japansk tegnsprog. Nå ja – selvfølgelig var det ganske seriøst, men det skader jo ikke at lære folk at sige noget sjovt. Og jeg syntes faktisk det var ret skægt at undervise, så jeg tror ikke det er sidste gang, jeg melder mig på banen til det. Nu skal vi nok have tilbudt sådan en tur cirka en gang om måneden, så alle interesserede kan springe på og se, om de kunne tænke sig at lære mere tegnsprog. Nogen her, der melder sig? Måske man ikke altid kan bruge tegnsprog praktisk, hvis man ikke lige kender en døv, men man kan i hvert fald altid fiske kompetencerne frem på en dykkertur eller blære sig til fest. Og så nyder jeg virkelig at se, hvordan tegnsprog stort set altid skaber fascination hos folk. Det er rart, at man kan bidrage til at skabe noget værdi for andre!

Træn dig lykkelig?

Så skruer vi op for sundhedsblusset igen. Sidder og gnasker noget gulerodssalat i mig til aftensmellemmåltid. Det er en ny, sund yndlingssnack – en enkel lille snackting, bare en ordentlig håndfuld brede bånd gulerødder revet med en kartoffelskræller akkompagneret med lidt hasselnødder og forårsløg. Og for at lyde ekstra hellig, så er jeg endda begyndt at træne igen. Spinning, pump og flow bliver det til. Shoppede noget lækkert gear hos Nike, som jeg så fik flashet til body flow her tila ften. Meget hyggeligt – men mit gamle skrog knirker og knager virkelig. Så må der jo bare trænes endnu mere. I dette nummer af Elle er der en artikel om hvad det er, der gør en lykkelig. Og det er blandt andet at træne regelmæssigt. Og vistnok også… ahøm, at rede sin seng. Gør jeg allerede. Hver morgen. Kan ikke rigtig have andet. Nu mangler vi så bare, at jeg bliver typen, der regelmæssigt vasker op. Og at de allersidste deller ryger sig en tur. Så må min lykke da være gjort!

Hva’ så DR?

Jeg vasker meget, meget lettere op, når jeg har taget computeren med ud i køkkenet og kan se tv samtidig. To fluer med et smæk, da jeg faktisk også sjældent ser fjerner. Men Tidens Tegn denne uge var lidt kedeligt, og så savnede jeg at kunne se Kender du Typen? men det kan jeg jo ikke. Og så forfattede jeg lige dette her brev til Statsradiofonien:

Kære DR,

Jeg hedder Mette og jeg er døv. Jeg har lige set en udsendelse på web TV, Tidens Tegn, og det er faktisk det eneste program, jeg kan se over web TV,  fordi der ikke er undertekster på programmerne på jeres web TV. Det er der til gengæld på TV, men nu tilhører jeg jo den generation, der bedst kan lide at se TV når det passer ind i mit program, og jeg kan da også meget godt lide fx Bonderøven, Kender du typen og andre livsstilsprogrammer. Men dem kan jeg så bare ikke se online. Jeg ved, at I jo allerede har tekstet programmerne, så kan I ikke gøre web teksterne tilgængelige? Jeg ved, at det er noget, de gør ovre hos BBC, der klikker man bare på et “S” (subtitles) under playeren. Meget enkelt og det fungerer ganske fremragende. Er det noget, som I er opmærksomme på, måske er det noget, I allerede er ved at se på, eller… kan jeg høre mere om det? Og hvad så, hvis platformen flytter over på mobile?

Mange hilsner
Mette Bertelsen

Spændt på at se, hvad de har at sige!

Søndag

Note to self: Man skal ikke gå til fest iført jumpsuit. Og slet ikke, hvis man planlægger at opbygge en lille pind i øret. Og overhovedet slet ikke, hvis det eneste toilet på stedet kun har et lille, flagrende forhæng som dør. Et ganske frimodigt sted, Bøssehuset, hvor man rigtig kommer hinanden ved, når man latrinerer. Og en jumpsuit er, hvis man ikke ved det, en buksedragt, som hænger sammen. Ja, og at gå på das for åben dør er et ret kompliceret projekt på den måde… ahm, men fik garderet mig med divergerende toiletguards hele aftenen gennem. Og det var en god fest. I dag har jeg lidt tømmerkvinder, så jeg tror nok jeg har en legal undskyldning for at bestille noget Thai Away  til aftensmad. Og der skal læses til eksamen. Fik jeg sagt, at jeg ikke gider? Måske man skulle kigge forbi Fields først, de har søndagsåbent, og så kunne man lige shoppe lidt med øjnene. Nu hvor Dankortet ikke er der. Alle de beslutninger på en søndag…

Min lørdag

I dag føler jeg mig som et helt freaking alderdomshjem. Fik den lyse idé at tage til pump i går efter 8000 års pause. Lad mig sige, at det sætter sig på… mine ikke eksisterende muskler. Jeg kan jo knap nok gå i dag. Kravlehumper afsted. Men så forventer jeg også instant gratification. 2 uger? Så skulle jeg gerne være fit. Men lige nu craver jeg bare allermest af alt noget kaffe. Mm, kaffe. Tror at et skud koffein i blodbanerne ville gøre godt. Jeg føler mig som et ufri menneske. Er nemlig taget på læsesal for at… ja, læse til eksamen. Og så har jeg glemt mine kontanter. Ergo ingen kaffe til mig. Kun hardcore læsning og vand. Nå, men det er vel også meget sundt. Mere sundt end kaffe. I aften skal jeg til 30 års fødselsdag i bøssehuset på Christiania. Har fundet en sort buksedragt med noget blonde-hejs, der skal bruges sammen med stiletter og rød læbestift. Gad vide om det er malplaceret på Christiania? Om det er spild af tid, når locationen hedder bøssehuset – med mindre man kan få en flok nye mandlige veninder på den måde? Nu får vi se. Åh, jeg vil stadig have kaffe. Et skud blødgørende, revitaliserende koffein i min stakkels, udpinte krop. Nå, men så må jeg hellere kaste mig energisk over læsningen!

500% fri

I dag holder jeg 500% fri. Ah. Føles godt. Har sovet længe. Vasket op. Bagt boller, lagt kikærter i blød til humus. Ryddet op, været på shoppingraid i butikkerne på Østerbrogade. Eller så meget, mine kontanter nu har tilladt mig at shoppe. Dankortet er vitterligt væk sammen med resten af min pung, men jeg kunne jo godt lige tillade mig at investere i et par luftige toppe fra MbyM og en ny sort blonde-BH. Dem går man jo aldrig galt i byen med. Og det var på tide med lidt nyt ekvipering. Jeg har nemlig konstant tøjkrise hver gang jeg åbner mine hvide PAX skabe. Alt er gammelt, snusket, hengemt og mørkt. Men nu har jeg tilføjet i hvert fald et par lette, luftige gevandter til at starte en ny samling af sommeregnede beklædningsstykker. Når jeg får adgang til mine mange millioner (host host) på bankkontoen, skal der dælme også investeres i nogle fede lædersandaler. Og et par luftige, farvestrålende sommerkjoler. Men jeg kan jo snildt bruge resten af min 500% fridag på at lade mig inspirere, for jeg er udstyret med en stak magasiner, som nydelsesfuldt skal konsumeres på sofaen. Vi kan godt lide at have fri. I hvert fald den ene dag. For nu skal jeg springe på StreetSigners igen og der er også lige lidt eksamenslæsning.

Jensens Bøfhus – en altid convenient oplevelse

Jeg indrømmer det. Ja, det er faktisk pinligt. Men jeg elsker den mad, man spiser på Jensens Bøfhus. Mm, bøffer. Mm, sovs. Mm, tag-selv-is. Det er billigt, og man kan skovle ekstra kartofler og sovs i sig. Og der er fri salatbar med de lækreste marinerede champignoner. Jeg ved godt, det ikke er særligt hipt at hænge ud på Jensens. Og det er heller ikke på grund af stedets atmosfære, jeg kommer, men på grund af maden. I aften skal jeg fejre opgaveaflevering med en tur på bøfhus og i biografen og se Johnny give den gas som Jack Sparrow i 4’eren. Jeg var blevet tildelt det ansvar at booke bord. Og så fandt jeg endnu en grund til at elske Jensens Bøfhus. Sikke  en convenient, smooth oplevelse at reservere bord online hos dem. Klikke klikke, indtaste oplysninger på den enkleste, pæne, mest overskuelige måde. På under 1 minut fik jeg helt smertefrit reserveret tid til sublim bøfindtagelse. I min begejstring fik jeg også tilmeldt mig deres SMS-nyheder, da jeg føler, de giver mig værdi i forhold til et eller andet tidsspildende nyhedsbrev (laver man egentlig andet end at slette nyhedsbreve?) Hvis min bøf- og ispusher f.eks. udbyder næsten-gratis is via mobilen, er jeg nemlig på pletten. Jeg har ellers altid hadet at skulle reservere bord og lignende, fordi mange restauratører hårdnakket har insisteret på at det skulle gøres telefonisk. Som døv er man jo nødsaget ringe via TDC forsømte barn web FC og det er altid en skrækkelig brugeroplevelse – og oven i bøtten har jeg en fornemmelse af at ikke kun stjæle den stakkels restauratørs tid, men også at skræmme ham eller hende fra vid og sans. Men nu kan jeg observere en tendens til, at man mange steder kan reservere online med få klik – og det næste step er sikkert mobile. Og ved I hvad… jeg elsker det faktisk ret meget. Og nej, jeg har ikke fået en rød reje af Jensens Bøfhus for at tale så pænt om dem. Der er ingen virksomheder, der sender mig noget som helst. Men jeg ville da absolut ikke sige nej tak til noget gratis bøf og is fra dem i bytte for endnu flere pæne ord om dem.

Minus pung

I går aftes var jeg så træt, at jeg ikke blot lignede en mand, men også smed min pung i cykelkurven i stedet for at putte den i rygsækken… og ja, så glemte jeg vist den dernede. I morges var der jo så selvfølgelig nogen, der havde været så venlige at tage den op for mig. Katastrofemorgen. Og ualmindeligt dårligt timet, når man skal aflevere eksamensprojekt i morgen. Minus studiekort. Minus printerkort. Minus kontanter, fitnesskort, kørekort, klippekort, minus alt muligt. Til alt held havde jeg en læsedate med en veninde i dag, så nu har jeg lånt hendes printerkort og en ordentlig håndfuld kontanter til elementær overlevelse. Jeg har nemlig Nykredit som bank, og man kan slet ikke hæve kontanter hos dem. Man skal bestille en kontantudlevering og hente slanterne 2 dage efter på et posthus. Så meget for ikke-fysiske og kontantløse afdelinger. Og deres kundeservice er heller ikke rigtig til at kommunikere med, har i morges fået en mail fra dem om, at kortet har været i hænde hos 3. mand. Det lyder grimt, men de har så ikke svaret på min mail. Og jeg kan ikke ringe til dem, da web formidlingscentret ikke fungerer her fra læsesalen – eller i det hele taget, hvis jeg skal være helt ærlig. Min netbank ser ellers ganske tilforladelig ud. Men det er jo alt sammen ret kedeligt, især når mit 4 ugers projekt skal afleveres i morgen og jeg ikke kan printe ud på ITU som jeg plejer. Men nu er det jo heldigt, at jeg er en optimistisk sjæl – nu er jeg da glad for, at jeg ikke faldt for fristelsen til at shoppe en designerpung, I ved, Bottega Veneta eller Mulberry, i sin tid. Det gamle las fra Taiwan kommer jeg i hvert fald slet ikke til at savne. Overhovedet ikke. Men jeg tror altså,  jeg er færdig med at smide vigtige ting i cykelkurven – især hvis jeg er træt og uopmærksom!

Lækkerier

Her for ikke så lang tid siden var en veninde og jeg forbi Era Ora dessertkokken Nikolaos Strangas’ konditori på Åboulevarden, omtalt i den lækre blog Anne au Chocolat, og det var en rigtig fin oplevelse. Det var Nikolaos himself, der betjente os, og vi fik lov til at smage på et par lækre macarons, min macaron-debut, faktisk, men det er absolut ikke sidste gang, jeg spiser dem. Lækker konsistens. Vi kom 10 minutter i lukketid, så vi kunne ikke blive og spise, men tog en cakeaway og nød de syndige små bidder ved søerne. Ville ellers gerne have siddet inde, da stedet er rigtig fint indrettet. Lækker farveholdning, som også afspejles på Strangas’ eget website. Og så fik jeg øje på de her krus i en fin, rosa farve. Det er dem, jeg skal have. Har givet flere mano’er væk til andre, men har alligevel aldrig rigtig turdet købe nogen til mig selv. Det kunne være så fint at lave sin egen lillebitte, feminine cafe-opstilling med rosa mano’er og matchende, hjemmebagte kager til kaffeslabberadsen. Mm. Jeg drømmer mere om den slags, fordi jeg aldrig er hjemme for tiden og derudover har pålagt mig selv et totalforbud mod at bage. Men det kommer igen, og så skal der dælme leges konditori. Indtil da kunne det måske være realistisk nok at tage endnu en sweet treat ved søerne som her forleden. Den medbragte kaffe (også fra konditoriet) lavet på fuldfed mælk var absolut også delicious – og bemærk det fine, fuchsiafarvede papkrus!

Statusupdate

Det er lidt svært det med bloggen; hvor meget kan man blogge? Hvilke detaljer om ens liv skal man have med – og hvilke skal man udelade? På det seneste har jeg jo næsten kun blogget om studiet. Men her i weekenden har jeg været til Danske Døves Landsforbunds landsmøde i Vejle. Og der stillede jeg så op til hovedbestyrelsen. Det har jeg ikke blogget om. Måske fordi jeg ikke rigtig har nogen clue om, hvem der egentlig læser med og hvem, der ikke gør. Anyway, jeg blev så valgt ind i bestyrelsen. Der var for første gang i lang tid kampvalg, så det var temmelig nervepirrende at stå og vente på resultatet. Der er en masse spændende arbejdsopgaver at gå i gang med, og vi er en helt ny bestyrelse (kun een genganger) og der har været formandsskifte – så vi går nok en ny tid i møde. Selv synes jeg, at tegnsprog skal prioriteres, for tegnsprog skal gøres meget, meget mere tilgængeligt. Der er lige nu virkelig svære tider for tegnsprog, og det hjælper ikke, at ingen kender til sproget og at det er så svært at komme til at lære det. Nå men faktisk har jeg ikke tid til at blogge mere om DDL, fordi jeg er vendt tilbage til mit projekt, der skal afleveres på onsdag. Så de næste dage står på opgaveskrivning og intet som helst andet. Så nu vil jeg lægge døvesagen til side og vende tilbage til projekt, mobile marketing, business models og strategier. For det er et spændende projekt, som skaber en god grobund for specialet.