Lys for enden af tunnellen

Ville lige sige, at mine forvirrede tanker heldigvis er blevet reducerede efter at jeg i dag har brugt 8 timer på at hvæse af opgaven. Det har også hjulpet at få sat ord på projektet til højpandet, akademisk anlagt sociolog-veninde. Og så har jeg givet den en skalle og i tankerne droppet Carlsberg… for selvfølgelig kan jeg da lave en opgave om deres mobile marketingsstrategi uden at skulle konsultere dem. Og så hørte jeg minsandten fra dem alligevel her i eftermiddag, så nu ser det ud til, at der er kontakt. Dejligt. Så kom jeg rigtig i gang. Researchspørgsmålene er klaret. Og det vigtigste af litteraturen har jeg også fået taget mig sammen til at læse godt gennem. Nu tror jeg godt, jeg kan se lys for enden af tunnellen. Men hold op, hvor er det egentlig barskt at skrive projekt, når man ikke rigtig kan sparre med andre ITU studerende. Eller har så meget med ITU at gøre i det hele taget denneher semester. Jeg er jo nødt til at sparre med folk udenfor studiet. Men alt kan lade sig gøre, hvis man har viljen i hjertet. Så nu tror jeg godt, jeg kan køre gennem uden at smide håndklædet i ringen. Det kræver jo så selvfølgelig stadig, at jeg afsætter en masse tid til projektet og prioriterer benhårdt. Kan altid ligge og sole mig udenfor efter den 1. juni.

En tanke om “Lys for enden af tunnellen”

  1. Heh! Du hvæser også i dag 😀 Og så er vi 2, der soler os efter maj måned … hep hep, afsted med dig ud over stepperne …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *