Søndag

Note to self: Man skal ikke gå til fest iført jumpsuit. Og slet ikke, hvis man planlægger at opbygge en lille pind i øret. Og overhovedet slet ikke, hvis det eneste toilet på stedet kun har et lille, flagrende forhæng som dør. Et ganske frimodigt sted, Bøssehuset, hvor man rigtig kommer hinanden ved, når man latrinerer. Og en jumpsuit er, hvis man ikke ved det, en buksedragt, som hænger sammen. Ja, og at gå på das for åben dør er et ret kompliceret projekt på den måde… ahm, men fik garderet mig med divergerende toiletguards hele aftenen gennem. Og det var en god fest. I dag har jeg lidt tømmerkvinder, så jeg tror nok jeg har en legal undskyldning for at bestille noget Thai Away  til aftensmad. Og der skal læses til eksamen. Fik jeg sagt, at jeg ikke gider? Måske man skulle kigge forbi Fields først, de har søndagsåbent, og så kunne man lige shoppe lidt med øjnene. Nu hvor Dankortet ikke er der. Alle de beslutninger på en søndag…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *