Say hello to Paloma Picasso II

Jeg var kommet godt i gang med at skrive noget, da UPS-fyren ringede og meddelte, at han stod hjemme hos mig. Og jeg vidste jo godt, hvad han havde til mig – nemlig Paloma Picasso II, som jeg bestilte på nettet her forleden. Så fik rigtig travlt med at suse hjem for at tage imod min fine, fine spritnye iPad 2. Og ja, den hedder Paloma Picasso. Og er føjet til familien MacIntosh, der består af Margot MacIntosh og Michel Angelo MacIntosh. Freakish? Det tror jeg nok. Men hvor føles det fint og rart og dejligt, dybt materialistisk at besidde hele tre skærme, en maxi, en medium og en mini. Paloma bliver super til at stene i sofaen med – men jeg skal lige have fundet ud af, om man overhovedet bør have iPhone apps på ens iPad? Eller om man skal holde sig til de særligt udviklede iPhone apps og så ellers bruge Padden til almindelig browsing og læsning af bøger. Håber, jeg kan få læst rigtig meget på Paloma – synes allerede nu at kunne mærke, at papiret får en ny dimension på Padden. Både aviser, magasiner… og endda blogs. Og mon ikke man kan bruge Paloma som transportabel notesbog… og til film… og til så meget andet. Er der nogen af jer derude, der ellers kan sige noget om, hvad en iPads helt særlige force er?

2 tanker om “Say hello to Paloma Picasso II”

  1. Bloglæsning helt klart! Der findes masser af gode apps hvis man læser blogs gennem reader.
    Magaziner – Zinio er min klare favorit hvor jeg abonnerer på 5 amerikanske blade til en samlet pris af 300kr måske.

  2. Ih, tillykke med Paloma. Hun er dejlig en, jeg bruger min primært til godnatlæsning og at kigge på dagens fotografier fra Life.. og…og.. Du kan fint se på appstore hvilke apps der er “Ipad kompatible”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *