I love my iPad

Jeg elsker simpelthen bare min iPad. Den har fået status af en art husgud herhjemme i casa Mettisma. Inden jeg købte den, tænkte jeg meget, grundigt og længe over, om den var need to have eller blot nice to have. Jeg er kommet frem til den konklusion, at den helt klart er nice to at have, men den er altså også ret nice. Den bor primært i mit soveværelse som en slags sengebordsbog. Med adgang til hele verden, som man i samme håndevending jo lige kan herske over. Fra sin tablet. Og så er der en anden rar ting ved iPad, og det er, at jeg elsker at ligge længe i sengen efter at jeg er vågnet. Snooze-mester, jæs, det er mig. Men det er jo en frygtelig tidsspilde at bare ligge der og glo. Men med min iPad kan jeg bare puffe et par puder op, og så er jeg i gang med at læse noget studierelevant. I sengen. Og så kan man endda låse dyret, så man kan ligge lodret uden at bevæge en eneste muskel – mens ens øjne arbejder på fuld kraft. Det er da lige mig. Og så er iPadden også god til adspredelse, når jeg vasker op. Opvask er jordens kedeligste beskæftigelse. Men når man kan se TED talks med subtitles, så synes opvasken også at være noget mindre tidsspildeagtigt. Så jeg har et clean og shiny hjem og sover længere ved hjælp af husguden. Har dog ikke haft dyret med en tur i det Mettiske spa- og wellnesscenter endnu. Det tør jeg simpelthen ikke. Og TED talks og wellness i badekar hænger måske heller ikke så godt sammen. Har I andre geniale anvendelsesmuligheder i forbindelse med iPadden?

5 tanker om “I love my iPad”

  1. Ja, den er genialt. Jeg bruger meget min i forhold til opskrifter. Har evernote installeret både på iPad og Mac. Når jeg så støder ind i noget spændende, så gemmer jeg det deri, og kan nemt finde det på iPaden.

  2. Ah ja Evernote – det lyder som et rigtig godt argument for at lave en profil derinde. Plejer ellers at bruge kameraet til at knipse opskrifter… men så glemmer jeg også alt om dem. Godt tip til iPadden der!

  3. Ja, hos os er Padma B. et elsket medlem af familien, hun er i gang fra morgen til nat med alt muligt, Berlingeren, webradio, fodboldapps, hollandske gratisaviser, internationale aviser via bibliotekets server, Epicurious, HuffPost, HD trailers på IMDB, noter, fotos, Zombie Café, Smurf’s Village, musik på iTunes synced mellem enhederne, live tv, etc. Laptopperne samler støv, kun undtagen når der skal tjekkes noget med NemID 🙁

    Til tider er det lidt svært at skulle deles om den, der er bare så meget at gøre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *