Tilbage på pinden

Udsigten til endnu en måneds ferie, virkede ganske besnærende, nu hvor jeg kan, universitetetsstuderende holder jo verdens allerlængste ferier. Og jeg er jo sådan en af slagsen. Men udsigten til nul planer (har slet ingen mondæne sommerhus-forbindelser) kan jo jage selv den mest forhærdede ferie-afficionado tilbage på pinden. Og faktisk er jeg ret glad for at være back in the office. Og for at være produktiv. Nu sætter vi os på vores flade numser og tager fat om opgaverne en efter en. Og det har jeg så gjort hele dagen på fine the Hub. Har brugt hele dagen på at sætte en masse spændende skibe i vandet og håber, de kommer tilbage de kommende dage. Og når man er produktiv, så avler det endnu mere produktivitet. Dermed kan jeg vigte mig af at jeg også har fået støvsuget, vasket op og været til en times fitness. Og lige nu koger jeg kikærter og har lavet en surdej. Et fascinerende studie af en organisk blanding af mel, gær, kvark og vand, der har sit helt eget liv og bobler løs inde i glasset. Og som forpligter til noget avanceret bagværk i løbet af denne uge. Ahm. Er I også glade for at være tilbage på pinden?

En tanke om “Tilbage på pinden”

  1. Same here.
    Jeg hader den sidste md. Den Eller det vil sige at det gør jeg vanligvis.

    Dette år er anderledes. om f****** 28 dage smutter jeg over dammen og jeg har endnu ikke heeeelt styr på alle smådelene. Den sidste md. er i denne ombæring et ganske kærkomment fænomen.

    Har dog fået styr på lejligheden til fremleje. Hylder op, altan klar, bla bla bla. Mangler bare lige at pakke et par kasser med det mest personlige og smide det i kælderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *