Tegnsprog – et livgivende og ligestillende sprog

Hvor er det altså livgivende at undervise folk i tegnsprog, folk, der har den ene eller anden grund til at lære det og derfor sidder og er fascinerede og simpelthen suger til sig af den nye viden. Nysgerrighed, entusiasme og interesse. Også selv om det kan være svært. Det kan nok også være lidt grænseoverskridende at lukke for ørerne, åbne øjnene og flagre med hænderne. Men de fleste opdager, at det da er en smal sag at kommunikere – det er slet ikke så svært, som man ellers kan gøre det til – og gør det til. Det er så fedt at se, at der bliver skabt en særlig forbindelse – at man kan kommunikere menneske til menneske. Jeg føler mig som et menneske, der kan give andre noget – og ikke som hende den døve, som de fleste er lidt nervøse for at kommunikere med. De fleste tegnsprogskursister opdager meget hurtigt, at visuel kommunikation overhovedet ikke er farligt. At døve ikke virker handicappede – men derimod kan give nogle helt nye perspektiver på kommunikationens betydning. Som en af vores kursister skrev: Det er udelukkende jeres fortjeneste at hver torsdag aften er en udsøgt fornøjelse! Jeg slæber mig hen til Nørrebrogade efter en lang dag – og går glad og opløftet derfra! I dag handlede vores første kursus om “at skabe kommunikation” og folk fik lært, at det ikke var så svært endda. Både alfabetet, tallene og nogle helt enkle tegn fik de lært. Næste kursus – var for vores lidt mere viderekomne kursister – og det handlede om kultur. Og sikke nogle spændende spørgsmål og diskussioner vi havde… og deltagerne forstod døve langt bedre end jeg overhovedet havde håbet. Har ellers længe været vant til, at folk bare ikke forstod mine tanker og holdninger. Og så meget forskel kan bare en lille bitte smule tegnsprog virkelig gøre. Jamen, hvis man vil gøre forholdene for og forståelsen af døve bedre – så er den første skridt på vejen sgu da tegnsprog, tegnsprog og atter tegnsprog. Når man først har set lyset i tegnsprogskursisternes øjne, og deres interesse, vil man virkelig skide det et langt stykke, at der virkelig findes folk, der har det medicinske syn på døve (at døve skal helbredes og normaliseres) – for vi kan med tegnsprog virkelig give verden et mere nuanceret menneskesyn i stedet for at snævre ind og normalisere ved hjælp af teknologien (jeg tror stadig ikke på CI er nogen mirakelkur). Hvor er det dejligt at føle, at vores koncept virkelig gør en forskel. At vi kan skabe bedre kontakt mellem mennesker. StreetSigners er blevet skabt på et helt enormt behov. Jeg var for nogle år siden rimelig frustreret over, at der ingen tilbud var på tegnsprog. Det har jeg faktisk blogget om tilbage i 2009. Og fået en hel del feedback på. På den baggrund gik vi i gang, selv om vi ikke ligefrem er tegnsprogseksperter – men vi har netværket i orden. Og døves og hørendes opbakning, for det er i alles interesse, at der bliver skabt kommunikation. Og vi bliver hver eneste dag bekræftet i, at vi har fat i noget af det rigtige. Og det er helt sikkert en fantastisk følelse!

En træt overspringshandling

Sikke en lang dag. Var på ITU fra klokken 8-12 og snakke om speciale, videnskabsteori og ledelse. Derefter på the Hub til et par spændende møder vedrørende leje af nye lokaler. Har sidenhen brugt den sidste rest eftermiddag på Kaffebar med veninde & hendes Shih Tzu. Vi nippede til et par gode glas rødvin udenfor fortovet ved Elmegade. Det resulterede i en lillebitte, ganske hyggelig pind i øret. Og når den berusende effekt har lagt sig, bliver man godtnok slumre-træt. Nu trænger livets barske realiteter sig atter på. Min slumre-mode harmonerer desværre ikke så godt med mine mange deadlines til i morgen. Jeg skal have forfattet et oplæg på engelsk om ecosystem relationships in digital innovation og så Sony Ericsson (og har godtnok ikke rigtig fattet en pind endnu) som kollektiv forpligtelse overfor min gruppe ovre på det der IT Uni. Og så skal jeg ligeledes have forfattet et klogt, vittigt og adspredende oplæg om tegnsprog og døvekultur til vores aftenshold i morgen aften – som jeg i øvrigt skal underholde i to timer i stedet for vores superkompetente underviser, der er bortrejst på ferie. Og hun er hamrende dygtig. Formidle magi med hænderne? Av, galopperende præsentationsangst. Og inden det skal jeg også underholde nogle andre mennesker, til et andet af vores kurser, mens det hele bliver filmet af en flok studerende fra mit gamle bachelorstudium, film- og medievidenskab, der gerne vil lave en mini-faktaproduktion om vores gesjæft. Men så har jeg da en ganske glimrende undskyldning for at brygge en god, varm kop colombiansk kaffe, spædet godt op med varm letmælk og så nogle gennemført beskidte, men toplækre stykker lys yndlingsMarabou med schweizernødder. Og nu går jeg i gang med arbejdet!

Tanker fra 2031

Da jeg vågnede, vidste jeg, at noget var fundamentalt anderledes. Før jeg åbnede øjnene, mærkede jeg på mig selv over hele kroppen – men ingenting var forandret. Jeg var præcis som da jeg var, da jeg lagde mig. Men da jeg åbnede øjnene, fandt jeg ud af, at jeg var vågnet 20 år frem i tiden. Det var 2031. Og jeg var 25 år. Faktisk fire år yngre end jeg er nu. Og så gik jeg lige så stille i panik. Jeg lå i et hospitalsrum, hvor alle var venlige, og ingen forstod, at… jeg jo i virkeligheden faktisk burde være 49 år gammel. Og så vågnede jeg. Klokken 04.48. I min egen seng. Som 29-årig. Og så kunne jeg ikke lade være med at bruge nogen tid på at tænke over det helt eksistentielle. I 2031 vil mine venner være omkring de 50-51 år og deres børn, der i dag er små, ville være omkring 20-25 år. Og tænk, hvis jeg så stadig var 25. Uden børn. Uden noget som helst. Livet ville være gået lige så stille forbi mig. Alt ville fortsætte, også selv om jeg checkede ud af samfundet. Hvad med dem, der er døde unge? Vi andre lever stadig. Og nogle forbliver 23, 24 år… Uh, sikke en uhyggelig tanke – og uret tikker og tiden går. Heldigvis er jeg her stadig. Men hvad har jeg nået? Håber ikke, at den drøm var startskuddet til en begyndende 30 års krise. Jeg har da nået en masse på mange områder… og på andre områder er der selv 25-årige, der er nået længere end jeg. Men sådan er vi jo forskellige. Men et er sikkert, og det er, at jeg ikke gad at vågne en dag i 2031 og have en livsstil som en 25-årig, mens alle mine venner for længst var videre. Må vist se at få gjort den uddannelse færdig og finde en kæreste med det vuns!

Apps i farveorden

I går omorganiserede jeg mine apps. Jeg hev dem ud af mine sirligt ordnede mapper og ordnede dem efter farve. Jeg har flest blå apps kunne jeg med det samme konstatere. Og så har jeg grønne, sorte, hvide og orange apps. Flere lyserøde, tak! Så dejligt tøsenørdet. Jeg blev så grebet af at farveordne, at jeg faktisk også greb mig selv  i at farveordne mine med-cyklister på cykelstien her til morgen. De fleste danskere er sorte eller brune.

Velkommen til den studerendes verden af dårlig samvittighed

Dejligt med en 100% stener-dag i går. Den endte hyggeligt med søster, saftevand, risengrød og tøsefilm. Så i dag har jeg enorme moralske tømmermænd og kvaler efter en totalt ineffektiv dag, hvor størstedelen blev tilbragt på sofaen. Vågnede behæftet med dårlig samvittighed; over den manglende læsning, den endnu uløste freelanceopgave, de ubesvarede mails, det jeg ikke fik løbet og motioneret i løbet af weekenden. Men screw it, denne uge starter dejligt med en god, efterårsagtig spadseretur om søerne med en veninde (noget som jeg ikke burde have foreslået, jeg burde virkelig læse resten af artiklerne til i dag i stedet) inden den står på at blive gennemheglet ude på ITU. For et par semestre siden var fagene bygget sådan op, at der var 2 forelæsningstimer og så 2 øvelsestimer. Så det var lidt let at snige sig væk, når der kom øvelsestimer, for jeg hader jo gruppearbejde – men nu er konceptet jo blevet ændret således, at man aldrig ved, hvornår der er forelæsning, og hvornår man bliver tvunget til at gruppearbejde og dermed tage stilling til faglige ting overfor fremmede mennesker, som man knap nok kan kommunikere med. Anyway – jeg regner med at komme ind i rytmen igen, for denne uge skal jeg kun socialisere mandag og tirsdag aften, resten af tiden og weekenden med skal jeg læse, læse og atter læse. Ja, velkommen til den studerendes verden af kronisk dårlig samvittighed!

Søndagssysler og indendørshygge

Så er der søndag i dag. Og der er film- og flødebolletid. Akkompagneret med risengrød. Med sugar & chanel. Og en ordentlig klat smør – og så rød saftevand, naturligvis. Vejret er perfekt til det. Huslige sysler og indendørshygge. Det har vi verdens allerbedste vejr til. Jeg er også ret kvæstet oven på i går og i formiddags, hvor vi var på loppemarked sammen med den samlede koncentration af Nørrebros kvindelige svar på hipstere. Følte mig meget lige med et gammel der. Og så var jeg til Dövas Dag i Malmö i går, selv om jeg tidsmæssigt overhovedet ikke burde gøre det. Men afsted var jeg, det var rigtig fint og hyggeligt, og vi nåede også at snuse til et par butikker. Acne, Tiger of Sweden, Filippa K – og så vistnok også Whyred og Resteröds – omend jeg ikke er sikker på sidstnævnte er svenske. Dyrt, lækkert, fik slet ikke brugt en rød øre. Men skal helt klart afsted igen – og der vil der også blive tid til et visit på konditori. Inklusiv varm kakao. Og grädd. Yummy. Nå, jeg skal faktisk også læse i dag. Big time. Det er en ordentlig bunke læsning og forberedelse til næste uges studier samt alt det, jeg overhovedet ikke fik læst sidste uge. Der er nemlig gang i den ovre på IT universitetet med fag mandag, onsdag og fredag. Så jo jeg har faktisk travlt i dag – men er der ikke noget om, at man skal skynde sig langsomt? God søndag.

Farvel fitness.dk

Så har jeg bestemt mig. Om lidt triller jeg ud til mit lokale fitness.dk og melder mig ud. Ikke mere dårlig samvittighed. Har ikke fået noget ud af mit medlemskab alt for længe. Og mit center har et grimt bad uden den mindste snert af wellness. I stedet vil jeg satse på mental sundhed med løbeture, måske badminton og svømning. Og så har jeg været så letsindig at købe et 2 måneders crossfit abonnement på Bryggen til ingen penge. Crossfit må tangere tortur. Men nu får vi se. Lukker man en dør, er der altid en ny, der åbner sig!