Tanker fra 2031

Da jeg vågnede, vidste jeg, at noget var fundamentalt anderledes. Før jeg åbnede øjnene, mærkede jeg på mig selv over hele kroppen – men ingenting var forandret. Jeg var præcis som da jeg var, da jeg lagde mig. Men da jeg åbnede øjnene, fandt jeg ud af, at jeg var vågnet 20 år frem i tiden. Det var 2031. Og jeg var 25 år. Faktisk fire år yngre end jeg er nu. Og så gik jeg lige så stille i panik. Jeg lå i et hospitalsrum, hvor alle var venlige, og ingen forstod, at… jeg jo i virkeligheden faktisk burde være 49 år gammel. Og så vågnede jeg. Klokken 04.48. I min egen seng. Som 29-årig. Og så kunne jeg ikke lade være med at bruge nogen tid på at tænke over det helt eksistentielle. I 2031 vil mine venner være omkring de 50-51 år og deres børn, der i dag er små, ville være omkring 20-25 år. Og tænk, hvis jeg så stadig var 25. Uden børn. Uden noget som helst. Livet ville være gået lige så stille forbi mig. Alt ville fortsætte, også selv om jeg checkede ud af samfundet. Hvad med dem, der er døde unge? Vi andre lever stadig. Og nogle forbliver 23, 24 år… Uh, sikke en uhyggelig tanke – og uret tikker og tiden går. Heldigvis er jeg her stadig. Men hvad har jeg nået? Håber ikke, at den drøm var startskuddet til en begyndende 30 års krise. Jeg har da nået en masse på mange områder… og på andre områder er der selv 25-årige, der er nået længere end jeg. Men sådan er vi jo forskellige. Men et er sikkert, og det er, at jeg ikke gad at vågne en dag i 2031 og have en livsstil som en 25-årig, mens alle mine venner for længst var videre. Må vist se at få gjort den uddannelse færdig og finde en kæreste med det vuns!

En tanke om “Tanker fra 2031”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *