Mad – livets pleasure

Så er jeg blevet rasende forkølet. Jeg ligner hende der damen for reklamen for høfeber. Hende, der gisper som en fisk, der er hevet op på land. Og med rød næse og et åndet udtryk i ansigtet. Hver eneste gang jeg bliver forkølet, så tænker jeg, at jeg må blogge billedet af hende. Og så kan jeg aldrig finde det. Nå, men I må visualisere scenariet i stedet. Og jeg må huske at tage et billede med min iPhone, næste gang jeg støder ind i hende damen ved et busstoppested. Nu er der hermetisk lukket for smagssansen. Det passer ganske fremragende med at jeg er blevet alt for rund og mild, så jeg skal på en kur bestående af vand og brød de næste uger. Hov, brød? Nej. Væk med det. No carb diet. Nu kan jeg jo alligevel ikke smage, så jeg kan i dag lige så godt spise alt det kedelige, sunde, der mætter – men som ikke giver nogen form for instant pleasure. Som sagt så gjort. Bortset fra en flødebolle hos min søster i eftermiddags, som jeg kunne lugte, og dermed også gav mig selv lov til at spise. Høhø. Min logik. Nogle gange griner jeg af mig selv over hvor håbløs jeg er. Nå, en flødebolle om dagen holder da lægen fra døren. Men hold da op, hvor er smagssansen egentlig vigtig. I dag ryddede jeg op i mine billeder på computeren og cirka halvdelen af dem var mad- og kagebilleder. Hov, det må sige noget om mig. Eller også er jeg bare den af sociale medier fremdyrkede type, der altid tager billeder af sin mad? Torsten og jeg sad i hvert fald og knipsede som to begejstrede freaks med vores respektive iPhones over den grød vi spiste på sidste uge. Så jeg må da ikke være den eneste med den trang. Men mad fylder godt nok meget hos mig. Nå men her til aften drikker jeg grøn te med en skive frisk ingefær, helt uden sukker, og føler mig helt dejligt helseagtig oven på dagens mådehold og en rygende varm skål jordskokkesuppe.

Kedsomhedsrelateret overspringshandling

Jeg sidder på ITU og keder mig noget så frygteligt. Tæsker mig nødtvungent gennem et frygteligt kedsommeligt arbejdspapir omkring Information Systems om en eller anden norsk standardisering indenfor mobile content services. Den tekst er altså næsten lige så usexet som lokumsbræt-skæg. Siger jeg bare. For et par dage siden proklamerede jeg, at moustache til mænd var lidt frækt. Det mener jeg stadig, at det er. Men ovre i den modsatte grøft har vi lokumsbræt-skægget. Tænk at så lidt ansigtsbehåring, arrangeret sirligt rundt om munden, i den grad kan ødelægge en mands image. Se bare den gode Frank; han har jo helt klart pæren i orden – men hans skæg? Er mænd, der er ved at plante sådan noget sporadisk mundbehåring, overhovedet klar over hvor hamrende usexet det er? Tro det eller ej, det er meget mere usexet end min tekst. Og den er slem. Åh, jeg dør af kedsomhed. Hvorfor skal jeg læse om sådan noget? Hvis ikke vi skulle lave øvelser til resten af holdet til på mandag var jeg dælme den, der var smuttet.

StreetSigners – en opdatering

Så har jeg opdateret StreetSigners. I dag fik jeg hen på eftermiddagen nemlig lidt tid til at kigge på alle de her billeder som Simone har taget af Torsten og mig – og hov, ja bannerbilledet her på bloggen blev opdateret cirka samtidig, ikk? Vi kan jo endda finde ud af at posere – selv om det ikke føltes sådan, da vi akavet kravlede rundt på en skaterbane på Nørrebronx med et par skaterunger susende rundt om os. Og så fik jeg her til aften lige pludselig lyst til at lave en hel masse kommunikation. Og det var vist på tide. Jeg synes f.eks. I skal læse sektionen om StreetSigners. Krydser fingre for at den virker inspirerende. Min elendige samvittighed er helt klart sektionen med viden om tegnsprog. Den er desværre noget slatten. Hjælp, anyone med ekstra viden om tegnsprog og en skribent i maven? Men så har jeg jo også noget at kaste mig over, når altså forretningsplan og diverse procedurer og processer og dimser og og dippedutter er ved vejs ende. Om ikke andet så ville jeg med denne post gerne flashe dette herlige billede af den kære Torsten og så mig på skaterbanen. Og husk at Simone, der har taget billedet, leder efter en praktikplads – hun er et sandt scoop, så hvis nogen kender nogen inden for den fotografiske verden – så fang endelig hende eller smid en kommentar her! Vi kunne i samme åndedrag godt bruge en hel del mere PR end hvad vi hidtil har samlet… specielt i den hørende presse, som jo taler til vores målgruppe. Så hvis der er nogen journalister derude, der kunne spore en god historie om initiativ, fascination og kunsten at kaste med håndtegn, så tøv ikke med at kontakte mig. Ja, vi vil hellere end gerne tegne og fortælle!

 

Movember

Næste måned er movember. Moustache-november. Hvert år i november beder Movember mænd over hele verden om at anlægge overskæg for at skabe opmærksomhed og indsamle vigtige midler til støtte af mænds helbredsproblemer. Jeg elsker det koncept. Og så synes jeg rent faktisk at moustache til mænd er pretty damn sexy. Se bare Burt. The man, the myth, the moustache. Lad skovsneglen gro!

Chokoladeballadekagen

Jeg gnasker og gnasker. I lørdags stod den på en rolig aften i selskab med sofaen – og så syntes jeg lige, at jeg godt kunne kaste mig ud i Anne au Chocolats klassiske chokoladeballadekage. Den har jeg nemlig længe villet prøve. Og hvilken fryd, hvilken gammen! Man skal dog nok abstrahere fra tanken om, at der faktisk er en hel pakke smør, 330 gram chokolade og en enkelt spiseskefuld mel i kagen. Men når man er fanatisk chokoladetilhænger, er det den ultimative chokoladekage. Er bare bange for jeg ender med at blive smældfed – men så er der godt, at det ikke skorter på folk, der vil smage. Næste gang jeg bager bliver en hasselnøddepavlova, og det bliver i næste uge. Spændt på at se, hvordan den ender med at blive modtaget af mig og gæsterne!

Hyperkompleksitet

I dag tager jeg skraldet for at have danderet den hele ugen. Eller rettere sagt – jeg er bare kommet i gang igen. Og det er faktisk super skønt. Det kan virkelig betale sig at slappe af næsten en hel uge. Nu er jeg frisk og har et bedre overblik. Sidder på CBS (her er der kaffe og kantine, også om søndagen) og har gang i forskellige studierelaterede projekter. Jeg læser op på faget B31 og skriver indholdsfortegnelse til mit speciale i Google Docs. Og ser hvordan det begynder at brede sig ud. Miniprojektet i mit andet fag SF23 går nemlig ud på specialeforberedelse. Så hvorfor ikke gå i gang med de store linjer allerede nu? Og Docs fungerer fint hertil. Jeg er dog desværre meget i tvivl om jeg overhovedet kan finde tid til at skrive speciale til foråret, nu hvor vi vælger at satse på StreetSigners. Og der er et andet superspændende projekt, der er under opsejling. Men jeg har bestemt mig for at bare gå i gang med specialeforberedelserne alligevel. Og se hvor langt jeg kan køre den. Jeg tror nemlig meget på emnet – socialøkonomi og E-business – så det kan altid opdateres senere. Og jeg vil alligevel arbejde med det sideløbende med projekterne. Jeg sidder også og tænker over mine processer. Jeg hopper fra sted til sted, får nye tanker og ideer hele tiden. Kan slet ikke finde ud af at arbejde linært, hvor den tekst skal læses, og så skal den anden tekst læses. Måske jeg skulle overveje at acceptere, at min hjerne arbejder hyperkomplekst. Og så få det bedste ud af det. Bruge gode planlægningsværktøjer- og processer og så ellers go with the flow. Viljen er jo der. Jeg har bare lidt svært ved at arbejde efter den traditionelle linære proces. Men det er der jo også så mange andre, der har. Derfor overvejer jeg også at bare springe ud i det og skrive specialet på en lidt utraditionel og kreativ måde. Ligesom mit bachelorprojekt var en dokumentarfilm. Har I nogen gode ideer? Måske noget i retning af at blogge mit speciale; eller opbygge det som en wiki. Jeg har dog aldrig rigtig fattet hvordan man arbejder med en wiki, men bloggeriet er der til gengæld fuld styr på. Så måske jeg skulle starte det sådan. Og arbejde flermedialt. Tidligere erfaringer viser dog, at det forsumper, hvis jeg opretter en særlig blog til formålet, så jeg regner med at I må beklemres med nogle tanker i ny og næ. Når tiden så er moden til det, får jeg lavet en mere fokuseret blog omkring mit speciale. Og så i øvrigt, jeg har opdateret mit headerbillede. Det er Simone, der har taget det – og det er i forlængelse af et mini fotoprojekt til StreetSigners, som vi glæder os til at få flashet.

Ferie, svømmehal og wellness

Vi elsker stadig at have ferie. Især når vejret er godt. Og man er lysvågen allerede klokken 8. Ikke noget med at drive den af… op og få noget ud af dagen, som gamle mennesker jo har for vane at sige. Så tog jeg i Østerbro Svømmehal. Har længe gjort tilløb til det, for nu har jeg jo skrottet FitnessDK (og har ikke fortrudt det et eneste sekund) – men jeg tænkte, at det øjeblik mellem at man tripper ud af bruseren og 2-3 sekunder efter at man er plumpet i vandet, er så frygtelig koldt. Men det er jo løgn. Det var behageligt hele vejen gennem. Og jeg havde overbærenhed nok til at navigere mellem sprællende seniorer. Og bagefter er man så ren, så ren, nærmest nyfødt – så jeg skal helt klart afsted igen. Tror jeg napper mandag morgen som fast svømmedag. En gang om ugen. Resten af motionsbuffetten står på løb (må hellere anskaffe mig det varme løbeoutfit) og lange spadsereture – cykling og powerrengøring naturligvis. For sikke godt man har det med sig selv bagefter. Ah. Nu står der nyfødte boller i ovnen og simrer. Nej okay, boller er hverken nyfødte eller simrende… men you got the point. Glæder mig til at sætte tænderne i dem. Og finde ud af hvad jeg vil lave i dag. Der er frit valg på alle hylder nemlig. Tror nok jeg tager på café og læser alt det studierelaterede, jeg ikke har fået læst i løbet af ugen.

Spiseri

Jeg er indgået i en form for en oralfase. Jeg er blevet vild med tanken om at putte alt muligt i munden. Mad, mad og atter mad. Og så er det jo heldigt i kombination med at jeg har efterårsferie. Den har stået på en del spiseri. Ah, hvor dejligt. Og jeg er slet ikke færdig. Mere af det, tak! Tror faktisk jeg kunne blive en ganske god gourmet, hvis ikke jeg var så forbandet kræsen. I går besøgte vi Nikolaos på Åboulevarden:

Er bare vild med hans kager og cakeawaykoncept. Det hele er så gennemført- og tænkt! Min kage var lavet af karamel øverste lag, dernæst et tyndt lag af noget kikseagtigt og så en dejlig svampet chokoladekagebund. Hvilken bid den havde – nød hvert eneste gastronomisk bid. Min ledsager Alex fik en delicious nyfortolkning af citronmånen. Og Nikolaos (med sin græske charme) leverer også en rigtig god Valrhonakakao.

Og så mødtes jeg i formiddags med Torsten på Grød på Jægersborggade. Et enkelt, mundret navn – Grød, slet og ret. Og stedets specialiteter er… ja, grød. Jeg har også lidt af en grødfetich for tiden og har spist ret meget risen- og havregrød på det seneste. Hos Grød satsede jeg på det sikre kort; havregrød med mandler og skyr. Der skulle også noget bærkomplot på, men det var for eksotisk til mig, til den charmerende unge ejers (knægtene bag er kun 21 og 23… fantastisk med den iværksætterånd) forfærdelse. Men godt smagte det. Min ledsager fik noget trekorns-grød med hørfrø og æbler. Og så var det hele endda til en ganske god pris. Kommer der helt klart igen!


(billedet er fra Amsterdam 2010)

Nu er jeg lidt besat af tanken af at gå på vinbar og få noget god rødvin og en charcuterietallerken. Spottede et sted på Willemoesgade, der så hyggeligt ud – men ellers er der klassikerne Panzón på Rosenvængets Allé og Falernum på Værnedamsvej – sidstnævnte er min favorit, selvom det kræver en del cykeltramp gennem en bidende kold København. Og så er der jo også MASH og den funky sushibar Sticks n’ Sushi med gyngerne oppe på toppen af Tivolihotellet… og med megalang ventetid på bord.

Er gået i indretningsekstase…

Jeg har bestemt mig for at holde efterårsferie. Og bare sidde og glo ind i en væg hele ugen, hvis det er det, jeg har lyst til. Simpelthen. For det trænger jeg til. Ikke nogen tvungen produktivitet. Okay, jeg skal nok fordybe mig i studiet i løbet af ugen og weekenden. Det er jo alligevel verdens bedste arbejdsvejr. I dag fik jeg spontan lyst til at gøre rent i trusser og gammel T-shirt. På den der tilbagelænede amerikanske måde (ja, jeg har lige set en amerikansk film) – og så endte det med, at her er så rent som aldrig før (vi snakker allermindst 3 år) – jeg fik masse-elimineret nullermændene, vasket alle overflader, ja sågar døre, af og vasket gulv over det hele. Og renset alle kringelkroge. Nu er alt shiny shiny happy og jeg føler en indre wellness så stor, at det knap nok kan beskrives. Med et rent hjem kan man begynde at overveje, om der er noget, der skal ændres eller opdateres. Jeg har taget to billeder. Mit soveværelse skal helt sikkert have et boost. Dynesektionen ser lidt kedelig ud – måske jeg skulle overveje at begynde at style min seng? Og en anden mikroændring i det Mettiske hjem er, at jeg har bestemt mig for, at Margot (min MacBook) permanent skal bo på denne stående arbejdsstation. Så kan jeg lette min røv, hvis jeg skal arbejde på dyret herhjemme. På bedste hæve-sænke vis. Og bordpladen er frigjort til andre aktiviteter. Mm. Er helt høj af al den rengøring. Må hellere ud i køkkenet og hysterisk producere humus og surdej og hvad jeg nu ellers kan finde på. I bedste husmorstil. Ah, hvor er det altså dejligt at have ferie. Det her er en helt fantastisk konstruktiv-ikke-lave-en-skid aktivitet. Me like. Very much. Og lidt billedmateriale:


Inde i det allerhelligste. Lidt spartansk, måske. Overvejer lidt hotel- eller boudoirstil.


Stående arbejdsstation – må forhindre mig i at hænge for meget foran computeren.