Chokoladeballadekagen

Jeg gnasker og gnasker. I lørdags stod den på en rolig aften i selskab med sofaen – og så syntes jeg lige, at jeg godt kunne kaste mig ud i Anne au Chocolats klassiske chokoladeballadekage. Den har jeg nemlig længe villet prøve. Og hvilken fryd, hvilken gammen! Man skal dog nok abstrahere fra tanken om, at der faktisk er en hel pakke smør, 330 gram chokolade og en enkelt spiseskefuld mel i kagen. Men når man er fanatisk chokoladetilhænger, er det den ultimative chokoladekage. Er bare bange for jeg ender med at blive smældfed – men så er der godt, at det ikke skorter på folk, der vil smage. Næste gang jeg bager bliver en hasselnøddepavlova, og det bliver i næste uge. Spændt på at se, hvordan den ender med at blive modtaget af mig og gæsterne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>