Gratis introduktionsaften i tegnsprog

Den sidste torsdag hver måned afholder vi en gratis introduktionsaften i tegnsprog i København. Det er udformet som et fyraftensmøde, hvor der er kaffe og te på kanden, og alle nysgerrige kan komme og møde Torsten og mig på Nørrebrogade og få par bevingede ord med på vejen omkring tegnsprog og døvekultur – og så ellers få hænderne op i en rasende fart. Eller… man lærer i hvert fald at sige hej, farvel, de mest almindelige høfligheder – alfabetet, tallene og hverdagstegn samt hører om hvad tegnnavne er. I dag kom der 12 personer forbi vores nye lokaler. Og hvor er det bare fedt at se, hvordan alle synes, det er spændende. Og vi får typisk tilmeldinger til vores kurser derigennem. Folk skal jo lige først snuse til konceptet. De, der kommer til vores kurser, har helt vidt forskellige baggrunde. Alt fra ejere af strikbutikker til sportstrænere og audiologopæd-studerende, alle sammen har vores kursister mødt døve på den ene måde, nogen kender allerede døve, f.eks. fra studiet, familiemedlemmer, og andre er bare fascinerede af tegnsprog. Der er unge, ældre, kvinder og mænd – sidstnævnte ofte hevet med af en kvinde. Jeg husker stadig da min tante hev min onkel med på tegnsprogskursus, da jeg var lille. Kort efter hev hun ham ud af kurset igen. “Det havde nær kostet mig min mand” sagde hun; en af de andre piger på holdet havde nemlig foreslået min onkel, at de “skulle øve tegnsprog sammen”. Sjov historie. Der er potentiale i tegnsprog! Alle kommer, fordi de har lyst til at lære tegnsprog. Det er skønt – ikke noget med at være “tvunget” fordi man skal kunne kommunikere med fx. sit barn, men fordi man synes det er interessant. Jeg synes jeg er priviligeret – at kunne bevidne det. Og jeg er helt sikker på, at det er den rette vej til en holdningsændring til tegnsprog fra at være noget “man gør i mangel på bedre” til at tegnsprog er et levende og fascinerende sprog, som alle, og jeg mener ALLE kan få glæde af på den ene eller anden måde. Lyder det fristende? Så hop endelig på næste omgang den 15. december – så giver jeg kaffen og måske endda en brunkage!

Bloglovin

Så er jeg på det der Bloglovin. Må indrømme, at det er sket cirka 6000 år senere end alle andre. Og jeg har fået besked på af sitet at indsætte det her: Follow my blog with Bloglovin i et random indlæg. Vistnok. Som så sagt, så gjort. Om det virker, aner jeg ikke – men nu prøver vi. Nej, det virker ikke. Hjælp. Og kan man finde andet end modeblogs derinde? Forstår ikke, hvorfor der kun dukker modeblogs op på startsiden. Måske Bloglovin er et site for modeblog-addicts? Jeg savner Blogbot. Et “hub” hvor man for cirka 8000 år siden kunne finde nye, spændende blogs at følge – og det kunne jeg i hvert fald finde ud af.

Eksamensramt

Her sidder jeg. Og skriver eksamensopgave. Jeg må indrømme, det kom en lille smule bag på mig, at det allerede var den 23. november, at opgaven skulle afleveres. Og dog vidste jeg det godt. ITU er jo rigtig gode til at annoncere nye fag, deadlines og alt det andet, man skal vide. I god tid. At jeg så ikke selv var så kvik, må stå for egen regning. Så der var jo bare om at komme i gang. Jeg har ellers haft helt sindsygt travlt med StreetSigners, da vi er flyttet ind i nye lokaler på Nørrebrogade. Så jeg sænkede slet ikke opgaven en tanke før lørdag kl. 10.00. Hvor jeg så dukkede op her på læsesalen. Men så har jeg til gengæld også skabt total ro omkring mig. Ingen aftaler. Slet ingen nye aftaler. Og de aftaler, der har været der, har jeg med hård hånd aflyst. Så nu er der afsat fuld tid incl. aftenpauser til opgaveskrivning. Lørdag-søndag fra kl. 10-17. Mandag-tirsdag fra 9-17. Onsdag fra 9-12. Og så afleverer jeg opgaven. Tre timer før deadline. Basta. Jeg har haft 14 dage til at skrive den, men har nu reelt kun 5 dage tilbage. 2,5 nu. Ris til egen røv. Men jeg kan godt være effektiv. Og det er faktisk et temmelig spændende fag. Selv om jeg har syntes det var lidt af en langstrakt pine, at der skulle laves gruppeoplæg og alt muligt. Men nu er der fuld fokus på internetvirksomheder, e-business, strategier, business models og ekspansionsstrategier – altsammen med brug af den superfine værktøjskasse, vi har fået i faget, og som helt sikkert bliver en superanvendelig viden i forbindelse med min egen gebensjæft. Eller i et arbejdsliv sådan helt generelt. Casen er Navision. Ja, den IT-virksomhed med Erik Damsgaard (og ja, ham med Anni, han har faktisk fået lavet et stort og vellykket IT-eventyr, så kan godt se, hvor han har pengene til de hurtige sportsbiler fra) og så nogle andre IT-fyre. Mens jeg skriver, ærgrer det mig næsten, at jeg ikke har taget en businessuddannelse fra start – for det er ret spændende med strategier og businessmodeller. Men bedre sent end aldrig. Og min medievidenskabelige/journalistiske baggrund har nu også givet mig en meget solid kommunikativ toolbox. Og det man ikke lærer på skolebænken, lærer man i løbet af et arbejdsliv. Damgaard var nok kun IT-fyr. Og ikke så meget business. Må hellere google ham. Nå nok snak om ham. Og om mig. Selv om det nu engang er mig og mine tanker, denneher blog handler om. Tilbage til opgaven, jeg har lige små 30 minutter til at det er tilladt at lave en stor skudefuld kartoffel- og porresuppe med bacon og ligge på sofaen med letkøbt underholdning resten af dagen.

Denne uges planer

Dejligt at starte ugen med en tur i svømmeren her i morges. Plaskeplaske. Føler mig helt ren indeni og udvendig – træningen er klaret, og jeg er klar til at give den hele armen denne uge. Motion inklusive, har jeg bestemt – igen!  Jeg skal også bruge denne uge på at flytte StreetSigners ind i nye lokaler og med dertil hørende boligshopping. Kontorstole og borde – og det skal være fedt! Og ellers står den på en masse arbejde, studie, arbejde på speciale, udvikle spændende ideer, tage på café og til True Blood seriemarathon i NV og så en tur til Århus i weekenden til begravelse. Skal I ellers noget spændende i ugens løb?

Tanker omkring videnskabsteori

I dag er jeg helt enormt kedelig. I stedet for at spadsere en søndagstur i det grå, sidder jeg på læsesalen med snablen dybt nede i videnskabsteori. Ja, videnskabsteori… viden om viden. Forskning om forskning. Jeg skal skrive speciale, og jeg har meget, meget lidt viden om videnskabsteori. Jeg burde have haft en introduktion til det på mit bachelorstudium, film- og medievidenskab, og arbejdet med det. Men det er aldrig sket. Hvorfor, ved jeg ikke. Men jeg har da hustlet mig fint gennem fag og opgaveafleveringer på bachelorniveau og næsten en hel overbygning uden at kunne forklare hvad hermeneutik og socialkonstruktivisme er. Og uden at have nogen idé om hvad det skulle bruges til. Overhovedet. Heldigvis har jeg et fag på ITU, SF23, hvor de dygtige undervisere introducerer os for de vigtigste begreber. Det er dejligt, for nu ved jeg, hvilke ord og begreber, jeg skal navigere efter, her nu hvor jeg støvsuger diverse bøger og e-bøger gennem og har bestilt flere endnu. Det er jo spild af kostbar tid at læse hver eneste sætning. Jeg tror, jeg skal se mere grundigt på pragmatisme, kritisk realisme, socialkonstruktivisme – og måske endda radikal feminisme. Disse retninger matcher min personlighedstype (ENTP, snup selv Myers-Briggs testen her) og så skal min forskningstilgang være abduktion. Induktion faktisk, men abduktion er mere mig, fordi jeg arbejder mere ud fra fingerpeg/spor, scenarier, hypoteser end læner mig til en eller anden teori fra 1700 hvidkål. Sort snak for de fleste, der læser denneher blog, sikkert, men indlægget er også skrevet til og for mig selv, så jeg kan bruge det som et led i specialeprocessen, flytter skidtet over i en senere specialeblog. Jeg er overhovedet ikke den teoretiske type – for mig skal teori have konkret anvendelighed ude i den virkelige verden, og jeg gider ikke bruge min tid på noget, der alligevel skal leve et hengemt liv i en skuffe. Derfor er det også meget vigtigt for mig, at specialet er håndgribeligt, forståeligt – og kan bruges som værktøj for mig – og måske andre. Derfor skal vi have set på co-creation som metode, hvis det da er en metode. Men helt sikkert noget, der kan bruges.

The Business Model Generation

Endelig har jeg fået fingre i The Business Model Generation af Alexander Osterwalder. Mm, det navn, ikke? Alexander Osterwalder… min nye navnecrush efter Mihaly Csikszentmihalyi for et par semestre siden. Anyway, bogen læser jeg for at se, om business model innovation kunne flettes ind i mit speciale, for jeg er fascineret af, hvordan man kan bruge e-business til at lave forretning på nye, innovative måder og finde pengestrømme fra nye steder og ikke mindst lave forretning, der er orienteret mod hvordan man løser problemer eller opfylder kunders behov på en smart og bæredygtig måde. Og det er skønt at læse bogen, for den bekræfter mig virkelig i, at man lærer alt det der nye shizzle ovre på ITU. Meget af det, som Osterwalder skriver om i sin bog, lyder slet ikke ubekendt. Vi har været det gennem på ITU. Og det er spændende. Og meget, meget brugbart i praksis. Så jeg er ret sikker på, at business model innovation er noget, jeg skal flette ind i specialet i samspil med social entrepreneurship (som faktisk også er en innovativ tænkning omkring hvordan man løser samfundsproblemer på en ny måde, der passer til samfundet i dag) og så teknologi, business og jura naturligvis. Et eksempel på hvordan innovativ tænkning gavner kunderne er car2go konceptet, der er startet i Tyskland. De sælger ikke traditionel biludlejning, men derimod mobile services. Man kan leje en bil på minut/timebasis og droppe bilen af forskellige udvalgte bil-hotspots. Det er billigt, effektivt og gør, at selv storbyboere kan nyde bilens glæder. Det minder mig om, at DSB og S-more herhjemme har introduceret et temmelig smart koncept; i samarbejde med JustBike har de lavet en cykelservice, hvor man kan sætte sin cykel af på diverse togstationer, aflevere nøglen i postkassen hos tog-kiosken (ok, 7/11) og så går der en dag, man får en SMS med prisen på reparationen, bekræfter – og så kan man hente cyklen og betale ved at henvende sig i kiosken. Nemt, smertefrit og bedst af alt: Man tager så toget, fordi cyklen jo ikke kan bruges. Flere behov med et smæk. Smart tænkning. Kreativt. Jeg kan godt anbefale bogen, og det bedste af det er, at den også er pakket lækkert ind med fed grafik og billeder. Hvorfor skal fagbøger skrives så kedeligt og tungt – ind med noget grafik og design tak, mens det faglige bibeholdes. Det er også inspiration til min speciale, for det skal i hvert fald ikke være et kedeligt, klassisk speciale som alle de andre – og uden at gå på kompromis med fagligheden.

Farvel farfar

For første gang i mit liv har jeg mødt døden. I modsætning til mange jeg kender, har jeg haft alle fire bedsteforældre. Indtil i går. Min farfar sov stille ind, mens vi var på vej til Århus for at se ham en sidste gang. Det gik den vej, og det var vi forberedt på, og der er jo heller ingen, der lissom har overlevet døden. Men jeg var så ikke forberedt på at se ham, og det kom jeg til. Aldrig før har jeg set nogen døde, så tanken skræmte mig, også selv om det jo bare var farfar. Det var smukt og stadig lidt skræmmende at se ham, fordi han så meget gammel ud – den sidste tid havde han knap nok spist, og det tærede på ham. Ham, der ellers var frisk, humoristisk og fuld af liv. Og hans bemærkninger vil jeg sent glemme. F.eks. hans humor omkring døden. Fx da vores oldemor blev 80, og familen diskuterede gaver – så kom det fra ham: “Det skal jo helst være noget, vi kan bruge bagefter!” og i forbindelse med hans bekendtes begravelser (når man er så gammel, må man jo strege en hel del ud i telefonbogen) så sagde han: “Hvorfor skulle jeg med? De tager jo heller ikke med til min!” Nu var han ikke grov – det var bare hans humor. Er det noget at sige til, at jeg leder efter en med samme sarkastiske humor, og at de ikke ligefrem hænger på træerne? Nå, men han kommer ikke til at sige meget sjov mere. For han døde i går kl. 10.58. Min far, søster og jeg ankom et par timer efter. Så lå han der, var gullig i huden, meget tynd og død. Ved siden af ham, på natbordet, stod der et billede af ham som flot ung soldat, fra dengang han mødte farmor i starten af 50’erne. Ved starten af hans liv. Og der lå han, ved siden af, ved livets afslutning. Det var et meget stærkt billede, som stadig står tydeligt i mit hovede. Heldigvis døde han hjemme med min farmor, hans kone gennem 58 år, ved sin side. Det er faktisk fantastisk, når man tænker over det – de har holdt sammen hele livet. Og han havde det godt lige til det sidste, han sad og grillede sine bøffer på Weber-grillen for et par uger siden. Det var kun de sidste uger, hvor det for alvor gik ned af bakke. Han var bestemt frisk i hovedet, det var bare kroppen, der sagde stop til sidst. Min farmor ville så gerne beholde ham hos sig, og det kan jeg jo godt forstå. Så specielt hun skal gennem en svær tid uden sin Ejvind. Men jeg håber, hun vil tænke på alle de gode stunder de havde sammen. Han blev 83 år gammel. Og skal begraves næste lørdag. Og selvfølgelig kommer jeg… selvom han ikke kommer med til min! Og til slut vil jeg vise et yndlingsbillede fra min farmors 75 års fødselsdag, der har prydet mit køleskab. Billedet er coveret på et kort med en fødselsdagssamg til farmor:

Hvil i fred, Erik Ejvind!