Min jul og mit nytår

Jamen så gik der lige lidt tid igen. Julen var total stress-fri zone og jeg fik frådende vold-konsumeret 3 film og 2 bøger på halvanden døgn. Lige så glubsk som hvis det havde været noget marcipan-nougatkonfekt, som ingen jordisk chance har i min nærhed. Hvad glubskhed angår, har jeg netop overlevet et besøg i Magasin post-jul og pre-nytår. Omg. Jeg kæmpede mig ud med uforurettet sag – jeg har stadig alt for mange håndklæder i egyptisk bomuld og en rynkecreme, som jeg altså er alt, alt for ung til at spartle ud. Men bytteriet må så vente til januar, ligesom jeg har skrinlagt alle planer om nyt nytårs-outfit og heels. Det bliver genbrug i år. Men det er vel også lige meget, fordi jeg er blevet alt for fed, så jeg må hellere hoppe i et telt og så træne hver eneste dag i 2012. Hvad nytår angår, så holder jeg festen på Nørrebro, og vi har sigtet efter at lave et univers, der er inspireret af Pan’s Labyrint – noget grønt, sort, noget mos, mystik og magi – og en snert af en anden verden. Med spiseligt pynt. Desværre kunne vi ikke finde nogen euforiserende svampe, men vi fik shoppet lidt mos hos den lokale grønthandler, det virkede nemlig en tand for makabert at skrabe noget op af jorden på Assistens Kirkegård. Så nu er vi klar. Den står på nytårsbad i det Mettiske spa- og Wellnesscenter og så skal jeg lave årsberetning for 2011 og lægge en strategi for 2012. Eller sådan noget. Jeg har overvejet at skrive en Året der Gik 2011 men ved lige nu ikke helt om jeg kan overskue så megen refleksion. Først og fremmest skal jeg lige konsumere nogle lækre cornflakestoppe som min søster har produceret, og som vi ikke nåede at lave i juledagene, fordi der var så meget andet at spise og drikke. Og så var der badet. Ah, det bliver godt med det varme vand. Godt nytår!

Glædelig jul…

… til jer allesammen! Nu har jeg et par dage, hvor der skal laves absolut ingenting. Jeg har store planer om at læse bøger, hvilken luksus. Skal i gang med RUM af Emma Donaghue. Og nå ja, der er jo også en masse mad, der ikke spiser sig selv – vi skal jo leve op til vores vikinge-fortid! Hvad skal I de næste dage?

At summe over et projekt

Hver gang, når jeg skriver eksamensprojekt, eller opgave, så skal jeg afsætte en del tid – et par dage, måske, til at summe over, hvordan jeg vil gribe det hele an. For mig bliver summeprocessen altid afbrudt af alle mulige overspringshandlinger, så det føles som om, at jeg overhovedet ikke har forsøgt at starte. Og det er godtnok en pain in the ass. Især, når jeg rent faktisk har afsat en hel del tid til at gå i gang med den skide opgave. Og så ligger jeg der og træder vande en hel masse. Nu har jeg brugt 2 1/2 dage på at summe løs, stadig uden at have en retning for, hvor det er, jeg skal hen med SF23 miniprojektet – og endnu værre, jeg er blevet usikker på, hvad jeg vil skrive speciale om. Men samtidig har jeg prøvet det så mange gange efterhånden, at jeg ved, jeg bare må summe videre, skal nok få øje på lyset – problemet er nu bare, at der bliver færre og færre dage tilbage til afleveringen. Det er på onsdag. I forbindelse med selve projektet har jeg taget Jobindex’ Myers-Briggs personstype-test og jeg er ENFP; typen, der godt kan lide at holde alle døre åbne indtil sidste øjeblik. Det passer meget godt på den proces, jeg gennemgår lige nu, hvor jeg har forbandet svært ved at lægge mig på en retning. Men jeg summer lige videre. Hej hej.

Rum til at skrive opgave

Elsker dælme mit kontor. Smukke parketgulve, stuk i loftet, godt selskab. Og det skader jo ikke, at der er et visuelt lækkert indtryk. I dag har jeg dog lukket alle døre rundt omkring – tændt levende lys, forsynet mig med kaffe og vand. Lavet alle de rituelle handlinger, jeg overhovedet har kunnet finde på for at skabe ro og rum til opgaveskrivning. Det skranter stadig, men jeg er sikker på, jeg nok finder flowet. Mit miniprojekt i SF23 skal afleveres på onsdag, så mon ikke nød lærer nøgen kvinde at spinde? Regner med at mure mig inde her hele weekenden som behageligt alternativ til læsesalen. Der er mad i køleskabet og Nørrebrogade myldrer lige udenfor.

Søndags-status på de seneste uger

Det er søndag aften og roen sænker sig over casa Mettisma. Det har været nogle temmelige hektiske uger, de seneste uger. Der var en flytning til nye lokaler, min farfar gik bort, jeg skrev en eksamensopgave, jeg har været til bestyrelsesweekend, der har været to omgange ansættelsessamtaler og dertil hørende kontraktforhandlinger, opstart af nyt kursus, en social innovation workshop, en masse fremtidsplaner, et banklån, en stjålen cykel, en ny cykel, en skøn 30 års fødselsdag i casa Mettisma og så en julefrokost dagen efter. Jeg var godt nok smadret til sidst – dvs. i går aftes. Sov dejligt længe i morges og cyklede til Lyngby til familie-frokost og hjem igen. Og nu synes jeg at kunne skue ud mod den anden halvdel af december, der er forholdsvis fredelig – der er lidt mere kontraktforhandling, en julefrokost med holdet, eksamensprojekt med aflevering den 21, juleaften og nytårsaften. Nu skal jeg nok se at begynde at tage eksamensprojektet alvorligt, det er også startskuddet til min speciale, som jeg vil i gang med til marts. I mellemtiden kan jeg give den gas med StreetSigners – og jeg håber meget, at der bliver mulighed for at rejse langt væk et par uger, enten i løbet af de første 2 uger af januar eller så op mod marts. Har godtnok ikke nogen rejsemakker lige nu, men fik et forslag om en tur til Costa Rica – men pengepungen ville nok være gladere for 2 uger på langs på en thailandsk strand. Det kunne altså være skønt. Mm. Det at drømme… det er dejligt, at man har tid til at drømme – det kan faktisk godt blive for hæsblæsende til at man overhovedet kan sætte sig ned og bare dagdrømme ud i det blå. Håber I har det godt derude!

Version 3.0

Gud, jeg har jo ikke skrevet i noget nær 6000 år. Men jeg har det godt. Travlt og godt. Har afleveret en opgave, flyttet i nye lokaler, lånt penge, mødt nye mennesker og netværk – og allervigtigst af alt, men også uundgåeligt: Jeg blev i går opgraderet til version 3.0. Tænk at være tredive år gammel. Indeni er jeg jo stadig 24 og verden står helt åben for mig. Men jeg har gode forventninger til det næste årti. 30’erne er de nye 20’ere – med flere penge!